Debat af TV-lydsystemer, soundbarer, surround og Hi-Fi, når lydoplevelsen skal løftes

Redaktør: Moderatorer

Brugeravatar
Af Millemis
#276144
For mig lidt svært at modsige noget i Rasmus’ første indlæg (fra den 12/8).
Jeg foretrækker dog at kalde de lydprodukter, der nu retteligt hører hjemme i ‘Flexible Living-kategorien’ - altså BS1/2 og M5/3 - for 360 graders-produkter i stedet for mono....mono er nu virkeligt noget andet.
Men jeg er godt klar over, at dette ikke eksisterer i Peter Pans verden (hvad forskellen er, kunne man diskutere en anden gang).
Produkter som A9 og A6 er vel egentlig lige så meget ‘stereo-produkter’ som BS Century, BC2500, BL3500 og BL2000 var det - så intet nyt der.
Forskellen er bare, at det er opdaterede produkter (med support for kilder, som folk bruger i dag).
Og de er lige så gode til deres formål som f.eks et BeoCenter 2500 (med dets sidemonterede højtalere) var det på sin måde.
Begrebet ‘baggrundstøj’ som Rasmus bruger, forekommer mig dog at være noget negativt ladet.
Kan vi ikke bare enes om, at der er forskellige former for ‘lytning’?

Peter Pan skyder over målet her - faktisk har vi (dvs nogle af os) større udvalg end nogensinde før.


Jeg er fuldstændigt enig med Torben = ikke at lave BeoPlay-linien (med BT-højtalere og hovedtelefoner) ville have været selvmål for B&O!


Med Shape-konceptet går B&O andre, nye veje - og dog.......brug af DSP til lyd er ikke noget nyt for B&O. Det har en lang tradition i Struer.
Shape setup’et er lydmæssigt en direkte konsekvens af deres arbejde med lyd i biler (svært job at få det til at lyde fornuftigt dér - især på flere pladser i bilen samtidigt).
Herudover er det en videreudvikling af de funktioner, der findes i BSys4’s lydmotor samt i BL90/50
Har man ikke brug for et sådant koncept og betvivler man generelt fornuften i DSP-behandling af lyd, er det naturligvis svært at blive begejstret for det.
Hvordan man så - som Peter Pan - kan ‘længtes efter’ og nærmest kræve, at B&O straks er med på Dolby Atmos-bølgen, er svært for mig at forstå - det er da ren DSP, det vi ser dér!

De, der ønsker et 2-kanals setup (aka stereo), har stadigvæk rige muligheder.
Måske kan man savne noget i den ‘prismæssigt mere overkommelige ende’, men Rom blev jo ikke bygget på en dag.
Vi får se, hvad der kommer....men lur mig, om ikke DSP-lydbehandling vil spille en (endnu større) rolle dér - og generelt i alle kommende ‘traditionelle’ højtaler-produkter ;-)


Forøvrigt har B&O jo bygget ‘soundbars’ i mange år - de har blot været en del at deres BeoVision/tv.
Tænk blot på det seneste, Sound Centeret i BV Eclipse.
Til forskel fra traditionelle soundbarer har B&O’s lydløsninger dog altid været forberedt for mere.
Lige siden det gamle Avant’s dage har man kunnet udvide med flere højtalere til et ‘fullblown’ 5.1/7.1 eller mere setup. Lydprocessoren har alle dage været indbygget som en naturlig del af det.
Man kunne - hvis man ville det - få et komplet video-lydsæt eller et komplet audio-lydsæt (det Peter Pan kalder stereo) ud af det....eller bare bruge det, som det er med de indbyggede højtalere.
I moderne BV og i BV Eclips’es Sound Center er der jo rigeligt med højtalerudgange. Nogle sogar trådløse og dermed ideelle til bag- hhv lofts-højtalere.

Som Rasmus skriver, er det ‘blot’ et spørgsmål om software (som i tilfælde Atmos skal indkøbes) om der kommer Atmos og co-lyd i fremtidige produkter (lydcenter/lydstang).

Det større spørgsmål (hvor Rasmus og jeg nok ikke er enige) er, om de vil bygge ‘pseudo-Atmos’ ind i en eventuel soundbar (og dermed ekstra ‘pege-op-ad-højtalere’) - eller om vi vil se en ‘konventionel 3.0-løsning med udvidelsemuligheder til alle de eksterne højtalere, man måtte ønske, have behov for, plads til osv.
Nok en afgørelse, der ligger et sted i management-afdelingen.......udfra, hvad de mener om, at B&O-målgruppen forventer det eller ej.

Spændende hvad der sker!

MM
Brugeravatar
Af Peter Pan
#276150
Millemis kæmper tilsyneladende samme kamp som Apple, for at få os til at tro at
mono lyd er = traditionelt stereo.

Apple skriver:
Airplay 2's lydprotokol gør det muligt at opsætte et stereo - par af to HomePods.
Når to HomePod benyttes i 'stereo'-par, behøver højttalerne derfor ikke stå på en lige
linje for at afspille stereo. Apple pointerer at HomePod skaber et stort lydperspektiv
i rummet fremfor et snævert ”sweet spot”.

Det sidste tror jeg Apple skriver, fordi vi også med et par HomePods modtager det
samme mono signal fra de to HomePods højttaler. Altså ikke et traditionelt R - L
stereo signal. Jo færer komponenter, jo højer profit.

I er velkommen til at modbevise dette, det vil da glæde min hvis jeg ikke har ret.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#276152
Peter Pan skrev:Hej Rasmus

BeoLab 3 er udgået af Bang & Olufsens prisliste. - Rygtet siger så at BeoLab 30
kommer istedet for. Men også at to soundbar vil blive lanceret, på hvert sit tidspunkt.
Ja BeoLab 30 kunne nok være den ene. Hvis ikke B&O fremviser soundbar til TV på IFA, så er der sikkert noget nyt på trådløse hovedtelefoner. Og måske Airplay 2 opdatering? Og så er vi oppe på "produkter" i flertal.
Peter Pan skrev:Måske i vil kunne fortælle om dette, når i er på IFA messen i Berlin.

Har du fået invitation til Bang & Olufsens generalforsamlingen, er du også inviteret til at
besøge Bang & Olufsens nye Innovation Lab-lokaler. Så noget må der jo være at se dér!
Vi er inviteret til en session hos B&O mens vi er på IFA. Vi har ikke modtaget invitation til Innovation Lab eller generalforsamling.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#276154
Millemis skrev:Der er nu begyndt nogle eksterne betatest af AirPlay2 på de produkter, som B&O understøtter.
....
Det vides ikke endnu, hvornår selve softwaren til de kompatible B&O-produkter vil blive lanceres.
Core/lyddelen i BV Eclipse/Sound Centeret er ikke med i første omgang beta-test.
Den sidste officielle udmelding vi fik fra B&O, gik på, at Airplay 2 opdateringen kom "efter sommer". Det passer jo egentlig meget godt med IFA-messen.

Jeg har her til morgen opdateret vores liste over Airplay 2 produkter:
Liste: Airplay 2 på vej til B&O, Denon, Libratone, Sonos m.fl.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#276156
Peter Pan skrev:Det sidste tror jeg Apple skriver, fordi vi også med et par HomePods modtager det samme mono signal fra de to HomePods højttaler. Altså ikke et traditionelt R - L stereo signal. Jo færer komponenter, jo højer profit.

I er velkommen til at modbevise dette, det vil da glæde min hvis jeg ikke har ret.
Jeg har pt. 2x HomePod stående til test og kan bekræfte, at de modtager ægte stereo. Der er meget tydelig stereo-separation særligt ved TV-brug - bedre end på mange andre små højttalere i klassen. Husk på at en af nyhederne i Airplay 2 netop er, at forskellige højttalere kan få forskellige lydinput.

Når man parrer 2x HomePods i stereo-par, så bliver man indledningsvis bedt om at identificere højre og venstre kanal ved at små lyde afspilles.

Grunden til at man kan placere HomePods mere fleksibelt er fordi de har automatisk og aktiv rumkorrektion. De udsender ikke-hørbare lyde for at bygge en profil af rummet og derefter korrigerer og lokaliserer de sig selv i rummet. Det betyder også, at de kan udvide sweetspot til et meget større område.

Mine egne BeoLab 9 og så de to HomePod, jeg tester, tåler naturligvis ikke sammenligning på lydoplevelsen, men jeg vil dog sige, at det er ret tydeligt, at HomePod "ved", i hvilke omgivelser og i hvilket type rum (rummet har stengulv), de spiller i. Det gør mine BeoLab 9 ikke, og de spillede i øvrigt hørbart bedre i vores tidligere lejlighed med trægulv.

Der kommer en test af Apple HomePod på et tidspunkt.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#276158
Millemis: Jeg tænker du blander Rasmus og jeg lidt sammen i dit indlæg?
Millemis skrev:Begrebet ‘baggrundstøj’ som Rasmus bruger, forekommer mig dog at være noget negativt ladet.
Kan vi ikke bare enes om, at der er forskellige former for ‘lytning’?
Vi kan kalde det mange ting, men fælles for alle de enheder jeg har rundt om i huset er, at jeg ikke sætter mig ned og lytter koncentreret til dem, med mindre det er mine Beolab 18 i stuen. Ellers tager jeg hovedtelefoner på (som i øvrigt er Beoplay).

Millemis skrev:Med Shape-konceptet går B&O andre, nye veje - og dog.......brug af DSP til lyd er ikke noget nyt for B&O. Det har en lang tradition i Struer.
DSP er mange ting, men i Shape er det ikke ren rumkorrektion det bruges til, ligesom på eks. BL50 og BL90. Deres "band on the wall" er en algoritme der søger at skille instrumenterne fra hinanden og dén effekt er jeg ikke speciel vild med. Jeg synes det er lidt synd, at klaske så mange højttalere på væggen og så ikke kunne få noget stereo-agtigt ud af det.
Millemis skrev:Forøvrigt har B&O jo bygget ‘soundbars’ i mange år - de har blot været en del at deres BeoVision/tv.
Der er nok ikke nogen der fornægter kvaliteterne ved eksempelvis Beolab 7.1 eller 7.2, men de har bare ikke kunne bruges som dedikeret soundbar i traditionel forstand uden at ty til et af Peters mange diagrammer for tilslutning af eksternt udstyr. Det er ikke dét en gennemsnitlig kunde med et Samsung-TV leder efter.

Jeg tror heller ikke der er nogen der fornægter kvaliteterne ved B&O's arbejde med at op- og nedskalere lydkananalerne afhængigt af det indhold de modtager, så du kan få 7.1 når du ser film og 2.1 når du hører musik, men hvis man vil tilpasse sig den verden 95% af os lever i, så må de nytænke måden deres lyd bruges på, så man ikke er nødt til at have et af deres egne TV for at bruge deres lyd. De prøvede kortvarigt med S8-serien, som dog var lidt en sær snegl, så jeg håber de har tænkt mere over de kommende produkter.

Mht. Rasmus' kommentar om rumkorrektion, så behøver det ikke laves til raketvidenskab. Sonos har tilføjet rumkorrektion via deres app, så man bruger en iPhone (ikke en Android telefon) til at måle rummet med og så korrigeres lyden i højttaleren. Det fungerer fornuftigt.
Brugeravatar
Af Peter Pan
#276159
Tak Rasmus for den informasion. Så står det ikke så galt fat med lydkvaliteten som jeg frygtede. 8-)

Billede
Senest rettet af Peter Pan 15. aug 2018, 05:18, rettet i alt 1 gang.
Brugeravatar
Af Peter Pan
#276160
Måske ikke up to today, men pt. er dette mit valg .................

Billede

På mit setup lægger jeg Eagles Hotel California eller andre gode dvd'er i Oppo BDP
Blu-ray afspilleren, eller streamer en god film fra Netflix, og nyder surround sound i
5,1. Ellers kan mit B&O / Dynaudio Xeo 3 system levere den STEREO lyd jeg søger
via PC streaming, eller fra Nas-server hvor min yndlings musik ligger gemt på Flac filer.
Brugeravatar
Af Millemis
#276166
@Peter Pan
Jeg kæmper ikke nogen kamp.......
Jeg skrev at den 360 grads lydprocessering, B&O bruger i nogle produkter, ikke er det samme som mono.
@Rasmus
Det besøg på Innovation Lab, som Peter Pan omtaler, er i forbindelse med den årlige generalforsamling - og er altså for tilmeldte aktionærer (og ledsagere).
Da denne er før IFA, forventer jeg ikke, at der luftes noget nyt dér mht produkter.

MM
Brugeravatar
Af Peter Pan
#276201
Millemis skrev: Jeg skrev at den 360 grads lydprocessering,
B&O bruger i nogle produkter, ikke er det samme som mono.

@ Millemis

Hvad vil du så vælge at kalde denne passive Beovox 2500 Cubes.
Moderne igen med 360 graders lysspredning. Billede

Billede
Brugeravatar
Af Millemis
#276272
Torben skrev:
Millemis: Jeg tænker du blander Rasmus og jeg lidt sammen i dit indlæg?
Ja, sørme ja!
Og jeg beder undskylde :(
Egentlig er jeg på ferie pt - men tænkte at kunne benytte ‘pauserne’ til lidt skriveri i denne tråd.
Men - og det kan vi da kun være godt tilfredse med - det lader til at den tråd trækker mange kommentatorer til.
Det gik åbenbart lidt for stærkt for mig ;;)
Jeg må nok hellere vente til jeg er hjemme igen og får læst alle siderne igennem igen.
Men, så.....

MM
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#276276
Der er ingen grund til undskyldninger. Jeg ville blot lige være sikker på, at jeg ikke havde misset noget klogt Rasmus havde sagt, for så måtte jeg lige notere det i scrapbogen. God ferie :)
Brugeravatar
Af Peter Pan
#276344
Torben skrev: De var bare 50 år forud for deres tid.

@ Torben
Nok der for at nogen gider at producerer BeoVox 2500 cube kopier. :)

Billede
  • 1
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 326