Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#274320
donfrankie skrev:Skriv til Elgiganten at du gerne tager kontakt til Sony, men at det kræver at Elgiganten giver ny reklamationsret på skærmen eller de dele der bliver skiftet.
For du kan risikere at hvis der sker noget igen, er du ikke dækket af den reklamationsret du har fået da du indgik et køb med elgiganten, men nu er i Sony nåde og er afhængig af om de yder noget garanti.
Mange tak - det havde jeg slet ikke tænkt over. Det skal jeg have på skrift fra dem ikke?

Overvejer om jeg skulle tage skærmen i bilen og kører til Elgiganten med den på trods af at deres telefoniske support sagde igår jeg skulle kontakte Sony...

Hvad havde I andre gjort?
#274358
Hej, det er tordenfluer som allerede beskrevet, har selv oplevet problemet, er man i tvivl så tag et billede og se det på en skærm som afsløre det ved forstørrelsen.

Du skal, som du allerede har gjort, kontakte Elgiganten de henviser dig til Sony support som du kontakter og fortæller om dit problem, hør hvad de vil gøre ved det, afhente det til en reparation (udskiftning af panel) eller de vil ombytte det til et nyt, hør først hvad Sony vil gøre, du får intet ud af at tage til Elgiganten i første omgang.

Jeg vil tro det skal sendes ind og så bliver panelet udskiftet, dette får du dokumentation på og der vil være nye 2 års reklamation på dette arbejde, skulle de vælge at skifte hele tv'et ud, får du en ny kvittering på dette og du vil få 2 års reklamation på dette.

Du kan også høre om at få pengene tilbage hvis de vil skifte hele tv'et og så købe et andet tv/model.

Hvis Sony ikke vil gøre noget ved tv'et kan du klage til forbrugerrådet, men afsæt en sagsbehandlingstid på ca. 7-10 mdr.

Men kontakt Sony support først og hør hvad de vil gøre ved reklamationen.
#274378
Jeg vil nok være den éne stemme, der siger, at du skal snakke med Elgiganten og kun Elgiganten. Hvorfor? Fordi det er med Elgiganten at du har en (købs)kontrakt. Det har du ikke med Sony. Sony har intet med dig at gøre, og kan for såvidt fortælle dig, at du kan rende og hoppe. Så når kundeservice hos Elgiganten fortæller dig, at *du* skal tage kontakt til Sony, så er det udelukkende for at tørre ansvaret af på dig og Sony. Den der med at det er "nemmere" hvis du tager kontakt til Sony skal du ikke tro på.
#274381
Helt enig. Med azrael du skal lade dem passe deres job og stå for alt hvad der skal ske. Bare sørg for at hver gang du kontakter dem så be dem tjekke deres log . Så skal du ikke fortælle hele historien igen. De kan rigtig meget hvis de vil., og trække den i langdrag hvis de vil. Bare sørg for at være være klar i spyttet.. Husk at snakke pænt til dem da der sidder en højere oppe end dem og beslutter alt i sidste ende. Men tjek op på dine rettigheder osv og henvis til andre sager hvis det bliver nødvendigt.
Og kontakt dem ofte og ryk for nyt i sagen hvis det trækker ud,

Mvh Michael
#274424
Snakket med både Elgiganten og Sony her til morgen.

Sony har nu fået tilsendt billeder af skærmen som en teknikker skal kigge på. Er det tordenfluer sagde supportmedarbejderen fra Sony at garantien/reklamations retten ikke gælder. Men lad os se hvad de finder frem til. Jeg får svar imorgen når teknikeren har gennemgået billederne.
#274440
azrael skrev:Så når kundeservice hos Elgiganten fortæller dig, at *du* skal tage kontakt til Sony, så er det udelukkende for at tørre ansvaret af på dig og Sony. Den der med at det er "nemmere" hvis du tager kontakt til Sony skal du ikke tro på.
Jeg arbejder selv et sted (ikke elgiganten) hvor vi modtager reklamationer, og du har nok fået kaffen lidt galt i halsen her.

Mens du fuldkommen ret i at sælger bærer ansvaret, så er det ikke ensbetydende med at det altid er lettest at bruge forhandleren som service provider.
Forhandleren kan i mange tilfælde være et ekstra led i processen som kan betyde dage, og måske endda, uger (afhængig af hvor effektive de er) i forlænget reperationstid. Derudover kan der ske misforståelser i kommunikationen hvor ens fejlbeskrivelse måske ikke kommer komplet igennem til producenten eller værkstedet, og udberingen af fejlen derfor går i ged.

Så der kan i mange tilfælde være god mening i at tage kontakten direkte, hvis producenten tilbyder det.
Og er man ikke tilfreds med den service man får dér, er det selvfølgelig altid en rigtig god ide så at læsse det over på forhandleren.

Men direkte at sige at det KUN er for at elgiganten slipper for bøvl og fralægger sig ansvaret, den holder ikke.

I den her konkrete sag ville jeg dog nok også gå gennem forhandleren. Specielt i samme sekund at Sony siger de ikke dækker tordenfluer. Det er nemlig et issue som Elgiganten har en del erfaring med fra tidligere sager, og de ved godt de kommer til at tabe, hvis det skulle ende i en tvist.

Omvendt, så er pixelfejl kun dækket i et vist omfang, og der kræves som regel et vist antal sammenhængende pixler for at det betragtes som fejl.

Den ene pixelfejl trådstarter har på sit sidste billede, kan jeg ikke forestille mig vil være dækket.
Så er det ligefør der skal håbes på tordenfluer i stedet.
#274442
Huleboer skrev:Den ene pixelfejl trådstarter har på sit sidste billede, kan jeg ikke forestille mig vil være dækket.
Så er det ligefør der skal håbes på tordenfluer i stedet.
Nu er skærmen jo kun 2 måneder, så forholdsreglen må jo gælde, at man går ud fra fejlen var der fra dag 1, så kan det vel være underordnet om det er en pixel fejl eller tordenfluer?

heldigt er dog at den kun er 2 måneder gammel, og at du ser ud til at have tordenfluer og en pixelfejl, muligvis.
#274445
Ja, så længe vi er inden for 6 måneder så antages det at fejlen var til stede ved købet, og sælger har bevisbyrden.

Men for rigtigt mange TV producenter opstiller de regler for hvor mange pixelfejl der skal til før man reelt betragter det som et panel med fejl. 1 pixel er sjældent nok, med mindre den er låst på fuld hvid.
En død (sort) pixel skal der som regel være 4 af inden for et givent areal, og en låst pixel i en farve, som det ligner ud fra trådstarters billed, så skal der som regel være 2-3 stykker inden for at givent areal før det betragtes som en fejl.

Sådan mindes jeg det plejer at være i hvert fald. Det plejer at være noget der fremgår af det dokumentation der følger med skærmene.

Samsung har tidligere haft nul tollerance overfor pixelfejl, men det holdt de op med igen. Det er ved at være længe siden dog, så om noget har ændret sig igen tør jeg ikke lige at love.
#274463
Sony vil ikke udfører reparationen under reklamationsretten da det er insekter.

Elgiganten er underrettet om deres beslutning og henter tv’et imorgen for at køre det på deres eget værksted.

Kan vel ikke gøre andet end at vente på hvad Elgiganten siger?
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 22