Debat af streamingtjenester, priser, indhold og kvalitet. F.eks. Netflix, HBO, TV2 Play, Viaplay, iTunes m.fl.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#251938
Jeg prøver lige at kontakte Viaplay igen - nu brændte de jo danske seere af sidst med de to fodboldkampe...

Mht. 4K-streaming til Chromecast Ultra så virker det generelt fint med WiFi hjemme hos mig. Jeg har af gode grunde ikke prøvet på Viaplay endnu, men på Netflix og YouTube kører 4K/HDR fint over WiFi. Jeg bruger derfor heller ikke Ethernet-porten i strømstikket.
#252018
Jeg deler Bo's oplevelse, men var altså lidt skuffet over de manglende danske kommentatorer.

Rigtig flot billede, og jeg oplevede ikke nogen problemer med udfald. Jeg har en 50/30 forbindelse og kunne via min router se, at streamen i klumper henter op til omkring 28Mb/s. (Så jeg ved altså ikke hvad den gennemsnitlige bitrate er)

Onboard billeder fra bilerne er dog næppe UHD, hvilket nok også er fair nok.
#252220
Viaplay annoncerer den nye svenske originalserie 'Hassel'.

Første teaser: https://www.youtube.com/watch?v=OH9g1y9qkIw

"Hassel er en realistisk, nuanceret og usminket thrillerserie på 10 episoder. Serien er løst baseret på den ikoniske politimand Roland Hassel, som er hovedpersonen i 29 bøger skrevet af den svenske forfatter Olov Svedelid. I første sæson følger vi Roland Hassel og hans kolleger i kampen mod den stadig tiltagende og voldelige kriminalitet i Stockholm. Da Hassels chef og mentor brutalt myrdes på gaden, bliver Hassel pludselig trukket ind i en hensynsløs verden med magt, penge og korruption - en gråzone, hvor intet er, som det ser ud og alt synes at hænge sammen. Jo tættere Hassel kommer på sandheden, desto farligere bliver det for hans familie. Der findes en udvej for Hassel, men det betyder også at han vil blive tvunget til at krydse alle moralske grænser."
#252267
Rasmus Larsen skrev:Champions League-finalen i aften kan streames i 4K på Viaplay.

De henviser til denne side.

Om det er med danske kommentatorer er jeg dog ikke klar over.
I følge beskrivelsen i Viaplay app'en er det med Werge og Frimann som kommentatorer.
#252272
Ja, jeg har godt læst deres forklaring om, at deres UHD streams er en re-transmission af Viasat Ultra tv-kanalen, som kun findes i én fælles nordisk version. Det var i hvert fald forklaringen på, hvorfor F1 fra Monaco var med svenske kommentatorer.

Jeg håber så bare, at de har fundet en løsning til i aften, men man kan have sine tvivl.
#252363
Nyt på Viaplay i juni 2017

Billede


Kæledyrenes Hemmelige Liv
Hvad laver kæledyrene, når vi ikke er hjemme? Det får vi svarene på i denne sjove familiefilm med humor til både børn og voksne. Terrieren Max’ liv bliver vendt op og ned, da hans ejer kommer hjem fra internatet med et gadekryds.
Du kan se filmen på engelsk – eller prøv den på dansk med stemmer af bl.a. Anders Matthesen, Mick Øgendahl og Amin Jensen.
Premiere: 2. juni 2017


Jason Bourne
Matt Damon er tilbage i rollen som Jason Bourne. Den ustoppelige superagent kommer tilbage til overfladen fra sin amnesia og skal nu genfinde sin familie og sin fortid. Flere kræfter forsøger dog at stoppe ham, og så begynder en kamp mod tiden.
Medvirkende: Matt Damon, Tommy Lee Jones, Alicia Vikander, Vincent Cassel
Premiere: 16. juni 2017


Den store, venlige kæmpe
Steven Spielbergs anmelderroste spille- og animationsfilm fra 2016 gik direkte i hjerterne på børn og voksne, da den kørte i biograferne. Nu kan du opleve eller genopleve den utrolige historie om den forældreløse Sofie, der får et unikt indblik i kæmpernes verden og opdager, at det at være en venlig kæmpe er en ganske unormal ting.
Denne rørende fortælling modtog en pris på Heartland Film Festival for at være årets - netop - Truly Moving Picture Award. Den Store Venlige Kæmpe er en dejlig familiefilm til en fredag aften foran slikskålen.
Medvirkende: Mark Rylance, Ruby Barnhill, Rebecca Hall
Premiere: 23. juni 2017


Snowden
NSA's ulovlige overvågningsteknikker lækkes til offentligheden af et af agenturets ansatte, Edward Snowden, i form at tusindevis af klassificerede dokumenter distribueret til pressen.
Medvirkende: Joseph Gordon-Levitt, Shailene Woodley, Melissa Leo
Premiere: 27. juni 2017


Doctor Strange
Stephen Strange bliver i forbindelse med en ulykke nødt til at rejse til Kathmandu for at blive helbredt. Der møder han en alternativ og magisk verden, hvor onde kræfter ligger på lur.
Med danske Mads Mikkelsen på rollelisten og Benedict Cumberbatch som titelfiguren Doctor Strange leverede Disney en af de stærkeste superheltefilm i 2016. Filmen om den populære Marvel-karakter modtog fine anmeldelser fra både medier og biografpublikummer.
Medvirkende: Benedict Cumberbatch, Mads Mikkelsen, Chiwetel Ejiofor, Rachel McAdams
Premiere: 30. juni 2017


Last Man on Earth sæson 1-2
En katastrofe rammer Jorden i 2022, og eneste overlevende er tilsyneladende familie- og bankmand Phil Miller. Ked af det og ensom rejser han USA, Canada og Mexico rundt i sin søgen efter andre overlevende.
Premiere: 1. juni 2017


Walking Dead sæson 6
Med godt 15 millioner seere på premiereafsnittet i USA er der ingen tvivl: The Walking Dead holder stadig. Sæson seks af den populære zombie-serie er lige på trapperne.
Premiere: 1. juni 2017


Mistresses sæson 1-3
Et drama om det skandaløse liv i en venindegruppe på fire – hver med sin egen vej til selvindsigt, mens de går igennem en turbulent tid sammen.
Premiere: 1. juni 2017


The Magicians sæson 1
Efter at være blevet rekrutteret til et hemmeligt akademi, opdager en gruppe studerende, at magien, de har læst om som børn, er ægte og væsentligt mere farlig, end de nogensinde turde tro.’
Premiere: 20. juni 2017


Preacher sæson 2
En af Viaplays stærkeste premierer i 2016 vender tilbage med en sæson to. For at overholde et løfte til sin syge far, vender Jesse Custer tilbage til det vestlige Texas for at overtage den kirke, faren har været præst i. Jesses mission bliver dog forstyrret, da hans krop bliver overtaget af noget overnaturligt, hvilket giver ham nogle utraditionelle kræfter.
Premiere: 27. juni 2017





Flere premierer i juni:
The BFG - 23. juni
The Lobster - 20. juni
Far from the Madding Crowd - 13. juni
Pete's Dragon - 9. juni
Mechanic: Resurrection - 6. juni
Secret Life of Pets - 2. juni
Café Society - 1. juni


Købe/lejefilm i juni:
xXx: Return of Xander Cage - 12. juni
Fifty Shades Darker - 15. juni
Hidden Figures - 26. juni
#253373
Nyt på Viaplay i juli 2017

Billede

Tv-serier i juli:

Mr Robot sæson 2
Rami Malek er tilbage i rollen som den unge hacker Elliot med socialangst. Elliot arbejder for den anonyme Mr. Robot, som styrer en stor hackerhær, men døjer samtidig også med sine egne problemer i den virkelige verden. Den første sæson af den populære NBC-serie satte bl.a. beskyttelse af sine online oplysninger på dagsordenen i både USA og Danmark, og mon ikke der er mere at lære i sæson to?
Medvirkende: Rami Malek, Carly Chaikin, Portia Doubleday
Premiere: 1. juli


Blindspot
En lovende serie med et stort tatoveringsmysterium. 'Jane Doe' bliver fundet på Times Square med hukommelsestab og kroppen fyldt med tatoveringer. Snart viser det sig, at der er en skjult hilsen til FBI og måske nogle ledetråde til hvem Jane i virkeligheden er.
Medvirkende: Jaimie Alexander, Sullivan Stapleton, Rob Brown
Premiere: 1. juli


Wayward Pines sæson 2
En agent fra efterretningstjenesten tager til Wayward Pines i Idaho for at lede efter to FBI-agenter, der er forsvundet i landsbyen. Men han finder hurtigt ud af, han nok ikke kommer ud af byen i live. Sæson to af denne sci-fi thriller skiller sig meget ud fra den første sæson ved at have en ny hovedkarakter.
Medvirkende: Matt Dillon, Carla Gugino, Toby Jones
Premiere: 1. juli


The Fosters sæson 1-4
Det lesbiske par Stef og Lena bor i San Diego sammen med deres biologiske søn, Brandon, adoptivtvillingerne Jesus og Mariana og plejebørnene Callie og Jude. Denne hjertevarme familiedramaserie er blandt andet produceret af Jennifer Lopez og skildrer flere af de problematikker, der kan forekomme i en sammenbragt familie.
Medvirkende: Teri Polo, Sherri Saum, Jake T. Austin
Premiere: 1. juli


Law & Order: Special Victims Unit sæson 13 – 17
Som spin-off af den originale kultserie introducerer Law & Order: Special Victims Unit en ny enhed specialtrænede detektiver hos New Yorks politi, der undersøger kriminalsager mod sårbare ofre. Som i den originale serie er sagerne i afsnittene løst baseret på ægte kriminalsager.
Medvirkende: Christopher Meloni, Mariska Hargitay, Richard Belzer
Premiere: 10. juli


Burn Notice sæson 1-7
Med over 10 millioner seere per sæson var Burn Notice et hit i USA frem til dets slutning i 2013. Nu kan du få alle syv sæsoner om Michael Westens søgen efter synderen bag stoppet i hans karriere som spion. Grundet fyringen bliver hans afskåret sine kontakter i miljøet hos CIA og må arbejder under radaren for at lade retfærdigheden ske fyldest.
Medvirkende: Jeffrey Donovan, Gabrielle Anwar, Bruce Campbell
Premiere: 17. juli


You’ve Been Tagged sæson 2
Tre teenagere bliver hængt ud af en anonym mobber på sociale medier – og finder ud af, at de tre er valgt, fordi deres fortid hænger sammen. En moderne fortælling med fokus på, hvor nemt det er at gemme sig bag anonymitet på nettet.
Medvirkende: Lia Marie Johnson, Lulu Antariksa, Katelyn Nacon
Premiere: 20. juli



Film i juli:

Hitman: Agent 47
Baseret på det storhittende, danskproducerede spil, kommer den nyeste film om manden med stregkoden i nakken. Et snigmorderhold teamer op med en kvinde for at hjælpe hende med at finde sin far og opklare mysterierne om hendes herkomst.
Medvirkende: Rupert Friend, Hannah Ware, Zachary Quinto
Premiere: 7. juli


Blair Witch
Efter at have fundet en YouTube-video af, hvad han tror er sin søster, Heather, der forsvandt for tyve år siden, tager James og en gruppe venner til en skov, som menes at være hjemsøgt af Blair Witch.
Medvirkende: James Allen McCune, Callie Hernandez, Brandon Scott
Premiere: 14. juli


The Shallows
Kun 200 meter fra kysten bliver surferen Nancy angrebet af en stor hvidhaj. Kampen for hendes overlevelse kommer til at handle om hvem der har den stærkeste viljestyrk – Nancy eller hvidhajen?
Medvirkende: Blake Lively, Óscar Jaenada, Brett Cullen
Premiere: 18. juli


Fantastic Four
I genindspilningen af Fantastic Four-serien bliver fire unge outsidere teleporteret til en alternativ verden, hvor de hver især tilegner sig nye evner. De fire må lære at kontrollere deres nyfundne kræfter og arbejde sammen for at redde jorden fra en tidligere ven, der nu er fjende.
Medvirkende: Miles Teller, Michael B. Jordan, Kate Mara
Premiere: 21. juli


Nerve
Teenagepigen Vee finder sig selv i en identitetskrise og kaster sig derfor ud i reality-spillet ”Nerve”. Her kan publikum finde på udfordringer, som Vee skal udføre i den virkelige verden for at tjene penge. Hun teamer op med spilleren Ian, men er han til at stole på – og hvordan vinder man overhovedet spillet?
Medvirkende: Emma Roberts, Dave Franco, Juliette Lewis
Premiere: 25. juli


Rogue One: A Star Wars Story
Første film i Star Wars spin off-trilogien med Felicity Jones i hovedrollen som Jyn Erso blev taget virkelig vel imod af Star Wars-fans verden over. Nu er den populære film klar til at blive streamet i stuen. Disney passer godt på Star Wars-franchisen og har også danske Mads Mikkelsen på rollelisten som Jyns far.
Medvirkende: Felicity Jones, Diego Luna, Ben Mendelsohn
Premiere: 28. juli




Købe/lejefilm i juli:

Logan
Tredje film om hele verdens Wolverine, der i år 2029 er ved at være træt og modløs mens han arbejder som chuffør. De øvrige mutanter er nærmest væk, og hans eneste allierede er alvorligt syg. Håbet om at forblive i det skjulte svinder samtidig ind, da en kvinde kommer til Wolverine med et brændende ønske.
Medvirkende: Hugh Jackman, Patrick Stewart, Richard E. Grant
Premiere: 3. juli


Kong: Skull Island
Historien om kæmpe-aben. Et hold forskere opdager en ubeboet ø i Stillehavet og begiver sig sammen med kaptajn James Conrads svært bevæbnede folk ind på øen. Her begynder en masse uforklarlige hændelser at indtræffe, samtidig med at det går op for dem, at de nok er det svageste led i fødekæden trods deres våben...
Medvirkende: Tom Hiddleston, Samuel L. Jackson, John Goodman
Premiere: 3. juli


T2 Trainspotting
Efter 20 år i udlandet, vender Mark Renton hjem til Skotland og genforenes med sine gamle venner Sick Boy, Spud og Begbie. T2 er efterfølgeren til den ikoniske film Trainspotting, der formåede at samle en hel generations tidsånd i én film om det værste af Edinburghs ungdom.
Medvirkende: Ewan McGregor, Ewen Bremner, Jonny Lee Miller
Premiere: 10. juli


Beauty and The Beast
Det klassiske eventyr om Belle om det hæslige, egoistiske udyre genskabt i en fortryllende, smuk og storslået version. Oplev ægte Disney-magi, som du sjældent har set det før.
Medvirkende: Emma Watson, Dan Stevens, Luke Evans
Premiere: 20. juli
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 10