Debat af streamingtjenester, priser, indhold og kvalitet. F.eks. Netflix, HBO, TV2 Play, Viaplay, iTunes m.fl.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af A_Brix
#174957
Nu har jeg lige leget med Netflix Danmark i en times tid her på åbningsmorgenen. Umiddelbart virker det til at indholdet er meget speget.

Tag nu f.eks. Mad Men - kun sæson 1 er tilgængelig. Det samme med The Walking Dead. Ved How I Met Your Mother er der kun 5 sæsoner tilgængelige.

Antallet af film er bestemt heller ikke imponerende og det virker ikke til at nogle nyere film er på Netflix.

Er der nogen der ved noget om, hvorvidt det bare er fordi det er første morgen og at de stadig ikke har rullet hele molevitten ud endnu? Eller er det hvad man kan forvente?

Må indrømme at jeg ikke ser Netflix værende 79 kr værd om måneden, hvis indholdet ikke udvides markant - især ved tv-serier (som er min personlige last ;)) - men også på filmfronten.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#174960
Der er hvert fald et problem med søgefunktionen på netflix.dk (der er en bruger som nævner det i kommentarerne og jeg har samme problem her hos mig), som ikke returnerer f.eks. Matrix. Går man ind i genrer og finder Matrix manuelt, så er alle tre film der.

Matrix var slet ikke at finde (på nogen af de to måder) lige i starten, så der tilføjes vist stadig.

Jeg tror dog, at vi skal forvente, at vi ikke får alt det samme som amerikanerne. Det hænger formentlig sammen med, at f.eks. How I met your mother sendes på danske tv-kanaler og de har de danske rettigheder (hvert fald her i starten). Når de er færdige kommer de sikkert med hos Netflix.
Af Otto J
#174964
Jeg er faktisk positivt overrasket over udvalget. At nyeste sæsoner mangler er forventeligt, sådan er det for så vidt også i usa - der har du feks sæson 6 af How I Met Your Mother, men stadig ikke de nyeste. Så er der ting der ikke er på den danske, feks Simpsons og Family Guy - men der er også amerikanske serier på den danske som ikke er på den amerikanske, feks Dexter og Spartacus.

Netflix er ikke og har aldrig været en vej til de nyeste ting, men det er godt nok til at spare kanal 4 og 5 væk her i huset, og som sådan pengene værd for mig.
Af A_Brix
#174971
Otto J skrev:Netflix er ikke og har aldrig været en vej til de nyeste ting, men det er godt nok til at spare kanal 4 og 5 væk her i huset, og som sådan pengene værd for mig.
Og det er også helt fair. Men hvornår er noget nyt? Det er selvfølgelig relativt, men Modern Family sæson 1 fra 2009 er der f.eks, mens sæson 2 af Mad Men fra 2008 ikke er der.. Det virker temmelig random, men jeg vil nu alligevel give dem the benefit of the doubt indtil videre og se, om der kommer mere indhold op som dagene skrider frem.
Af Otto J
#174973
A_Brix skrev:
Og det er også helt fair. Men hvornår er noget nyt? Det er selvfølgelig relativt, men Modern Family sæson 1 fra 2009 er der f.eks, mens sæson 2 af Mad Men fra 2008 ikke er der.. Det virker temmelig random, men jeg vil nu alligevel give dem the benefit of the doubt indtil videre og se, om der kommer mere indhold op som dagene skrider frem.
Jeg tror ikke du skal forvente nogen konkret linie i dét, det vil afhænge af den enkelte indholdsudbyder og af hvordan Netflix vurderer de kan tilføre mest mulig værdi for lavest mulig omkostning. Modern Family har ifølge Wikipedia væsentligt flere seere i USA, det kan jo godt være det har fået Netflix til at prioritere dén serie højere.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#174975
Otto J skrev: Så er der ting der ikke er på den danske, feks Simpsons og Family Guy - men der er også amerikanske serier på den danske som ikke er på den amerikanske, feks Dexter og Spartacus.
Simpsons er faktisk heller ikke på den amerikanske. Det er en af dem jeg personligt savner.
Af lgowner
#174976
A_Brix skrev:Må indrømme at jeg ikke ser Netflix værende 79 kr værd om måneden, hvis indholdet ikke udvides markant - især ved tv-serier (som er min personlige last ;)) - men også på filmfronten.
nu er vi alle jo meget forskellige og ser noget forskelligt i tv. jeg derimod ser da gerne at de 79kr går til netflix om måneden, hvis det bare er for at spare den formue på DVD collections og BluRay medier, som er totalt spild af penge, for hvornår ser du hele sæsoner igen? så er de 79kr cloud serie penge givet godt ud, for når jeg engang syntes jeg vil se tng eller sg-1 igen, så er der uden at jeg skal start BD eller dvd afspiller og åbne de gamle medier som aldrig blev åbnet.

fremtiden ligger i digitale arkiver, og netflix repræsenterer ikke premiere men arkivet du ikke vil have spildte penge på derhjemme og muligheden for at du skal bruge for meget tid på at se dem igen.

Spild tid på fysiske medier og opbevaring og hvad ellers følger med, det er for de gamle pensionister som tror på dette, vi andre vil overlade os selv til at arkivet er digitalt og ikke præger dagligdagen eller papkasserne vi aldrig vil se på i stuen.
og undskyld hvis de ejere med 3000+ dvd/BD medier er fornærmet :) det er jo bare min holdning og måske ikke delt fornufting over hele linien.
Brugeravatar
Af edinger
#174979
@lgowner:

Hvis kvaliteten af streamingtjenesterne var på niveau med blu-ray, ville jeg være tilbøjelig til at give dig ret.

Indtil dét bliver tilfældet, vil jeg fortsætte med at udvide det fysiske filmarkiv og nøjes med at betragte Netflix m.m. som et supplement.

Note: Min personlige interesse knytter sig i øvrigt til andre DNS-tjenester end Netflix, hvorfor jeg fortsat vil opretholde min konto hos unblock-us.
Af lgowner
#174982
edinger skrev:Indtil dét bliver tilfældet, vil jeg fortsætte med at udvide det fysiske filmarkiv og nøjes med at betragte Netflix m.m. som et supplement.
enig. BD og DVD er stadig et supplement til arkiv og oplevelser. dertil behøver jeg personligt ikke alle sammen inkl. venner skal opleves i HD, når disse består lige så meget i at lytte og måske ikke lige så meget i det visuelle.

Grand canyon vil jeg klart foretrække på BluRay eller helt uden for tvskærmen som prio1. ;)
Af rudib
#175494
Hej.
Ville lige dele denne iagtagelse.
Jeg har hjemme en Boxee box med unblock.US hvor jeg nu et stykke tid har kunnet nyde Netflix og VUDU og discovery serier etc. Er træt at at der ikke kommer nogen nordic netflix app til min Boxee, men sådan er udvikling og markeds interesser jo nu nok bare engang skruet sammen. suk.

Men nu sidder jeg her til aften på et hotel i England, og prøver for sjov at logge på netflix.com med min konto som jeg har lavet i US, og det virker perfect uden nogen dikkedar af nogen art.

Men umiddelbart der er så MEGET andet super materiale til min smag på den engelske netflix som jeg ikke har kunnet finde på den amerika, bla: Pirates of Carabien, Engle og dæmoner, Defiance, Signs, 2012 osv.

Jeg kommer helt sikkert til at skulle have nogle andre DNS'er i boxen når jeg kommer hjem igen.

Men fedt at ens USA Netfilx konto virker i UK uden problemer. blot et HDMI kabel over i hotelværelsets fladskærm og voila, de kan stoppe deres hotel videoer op hvor det ikke skinner :D
Af flimmer
#177326
Efter at have prøvet Netflix i over en måned, er jeg faktisk postivt stemt overfor udvalget. De har selvfølgelig ikke alt og det var heller ikke forventeligt, men jeg synes nu, at Netflix er meget gode til at komme med nyt indhold. Dog, er det tilgængeligheden som har imponeret mig mest. Jeg troede ikke at jeg ville bruge Netflix i hverdagen, men jeg har alligevel taget mig selv i, at se film/serier på vej hjem i bussen. Det er simpelthen så nemt og jeg tror at det er her at konkurrenterne falder igennem.

Jeg savner dog at lidt mere af indholdet er i HD. Selvom det ikke er rigtig HD, ser det trods alt noget bedre ud end SD kvaliteten. Jeg håber at de ændre kvaliteten med tiden.

Til trådstarter, så har jeg læst på www.flixfilm.dk at Mad Men sæson 2 vil blive tilgængelig på Netflix d. 31. december. Man kan dermed håbe at rettighederne er i hus, men at de bare vil tilføje sæsonerne lidt efter lidt.
Af MKViborg
#177891
Jeg har også være med fra starten på Netflix´danske del.

Jeg må sige at indholdet for mit vedkommende er elendigt. Gamle film og serier. Nuvel, det er jo en smagssag.

Det som jeg ikke forstår er at Netflix udbyder et par sæsoner af nogle serier men ikke dem alle - Det er min verden det rene bondefangeri at lokke folk til at starte på en serie som de ikke har mulighed for at se alle sæsonerne af.

Men heldigt er det, at det ser ud til at der opstår stor konkurrence på markedet for streaming-tjenester. Det burde da tale for lavere pris og mere indhold.
Af Mysen
#177893
MKViborg skrev: Det som jeg ikke forstår er at Netflix udbyder et par sæsoner af nogle serier men ikke dem alle - Det er min verden det rene bondefangeri at lokke folk til at starte på en serie som de ikke har mulighed for at se alle sæsonerne af.
Og hvis ikke man køber netflix for serierne, så er det jo for filmene. Og her synes jeg nu Blockbusters' tilbud så rigeligt er bedre, hvis man da bor eller pendler i nærheden af en filmpusher. Det kan godt være, at det er lidt mere besværligt med de fysiske medier, men her opvejer udvalg og kvalitet dog dette med en væsentlig margen efter min mening.

Netflix er dog smart for den rejsende jf. rudibs indlæg.
Af Grandahl
#178639
Min oplevelse af Netflix er overvejende positiv, jeg har osse provet HBO. Konklutionen for mit vedkommende er at jeg beholder Netflix og undlader HBO.
Hvis man har børn er udvalget hos netflix rigtig godt, de har stor stor fornøjelse af det derhjemme. Filmdelen er meget bedre end HBO, og jeg kan se at indholdet bliver stille og rolig udvidet.
Serie-delen halter efter HBO, men er ok for for mig.

Et produkt vi i min familie har taget til os med stor tilfredshed.