Til snak om underholdningsmedier af alle typer. Hvad har du set for nylig og hvilke er dine yndlingsfilm / spil?

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Frederikbuch
#335431
Hvad er jeres første indtryk af FIFA22?

Det er altid fedt at købe den nye version for at få opdateret spillertrupperne, og det må siges at være særlig relevant i et år, hvor bl.a. Messi og Ronaldo har skiftet klub.

Men bortset fra tranfers hvad er så jeres indtryk af forbedring af grafik, lyd og spilleoplevelsen?

På en SU køber jeg sjældent de nyeste spil, men FIFA tilhører dog den øverste spilkategori, så derfor overvejer jeg alligevel muligheden for at kaste penge efter det.
Af Beckham
#335432
Jeg spiller PES normalt, men siden det er jo gået helt galt for dem i år har jeg prøvet FIFA istedet. Ergo har jeg ikke det helt vilde at sammenligne med i forhold til tidligere versioner. Har dog som regel prøvet demoerne hvert år og spillede også en smule på next gen versionen af 21. Fra en PES spillers synspunkt har de taget nogle skridt i den rigtige retning. Tempoet er sat en smule ned og virker til at der ikke er helt så meget fokus på crazy skills. Når man kigger på spiller fysik og bold fysik så det er dog stadigvæk 100% FIFA på godt og ondt, De fleste spillere vender stadigvæk på en tallerken og tager som regel alle bolde ned\til sig uden problemer.

Vær opmærksom på at mange af de nye features, herunder hyper motion tech, fåes kun i next gen konsol versionerne. Ikke engang PC versionen har hyper motion.
Af bromberg
#335458
Jeg tror jeg har været på fifa siden det startede.
Og hver gang har jeg håb for netop det år - men jeg må indrømme, at i år indfries mange forventninger.
Det er dig kun på ps5 og er alene det langsommere tempo og især hyper-motion.
Spillet er mere tilfældigt og med langt færre scriptede scenarier og det er jeg så glad for.
Målmændene er lidt supermænd. Men hellere det end de intet kan tage.
For mig er det 9 ud af 10.
Dem der er til hurtigt spil og skillmove på skillmove for at ter stegen sakser den ind til sidst, vil ikke syntes om årets udgave.
Af Frederikbuch
#335497
Tak for jeres inputs!

Att.: Beckham: Helt enig i at crazy skills har fyldt for meget de sidste par år! Det er naturligvis fedt at kunne lave, men i hvor mange fodboldkampe irl ser man lige de skills, så det er ikke særlig realistisk. Hvis man endelig vil lave crazy skills, så kan man altid spille gadefodbold, som tidligere har været ret sjovt og afvekslende i FIFA.

Att.: Bromberg: Helt enig, hvert år har man rimelig meget de samme forventninger, og lidt for ofte må man skuffet sidde og spille en jovist fed opgradering, men stadig med huller i spiloplevelserne.
Så at du synes, at forventningerne indfries i år, giver mig håb om et bedre FIFA.
Af Beckham
#335498
Selv tak, som nævnt ovenfor er det dog stadigvæk FIFA "at it's core". Men for en PES spiller er det bestemt et stort plus at fokus er fjernet lidt fra de crazy skills og at tempoet er sat lidt ned. Generelt fornemmer jeg at spillet er modtaget positivt derude. Det er dog stadigvæk ikke så overvældende at jeg som PES fan har glemt alt om PES. Håber stadigvæk de på et tidspunkt i fremtiden formår at gøre comeback på et eller andet plan efter den miserable launch i år.

Nu ved jeg ikke om du er mest til offline eller online? Men husk at der faktisk også er flere nye fodboldtitler på vej. Disse vil dog nok i første hug primært have fokus på online delen. Der er faktisk hele tre af slagsen...Goalz, UFL og Football Player. De to første bliver vist free to play. Hvornår de kommer ved jeg dog ikke...