Til snak om underholdningsmedier af alle typer. Hvad har du set for nylig og hvilke er dine yndlingsfilm / spil?

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#331699
Supergris skrev: 2. jun 2021, 21:45 Al "magien" vil forsvinde, når man benytter HFR til film, hvilket jo er forsøgt, med det resultat, at det ligner, du sidder på førsterække og ser et teaterstykke blive opført, som de fleste ikke ønsker.
Må bare sige at jeg er totalt uenig. Et teaterstykke er markant mere nærværende - og af den grund vil jeg foretrække film serveret på samme måde. Lige så autentisk som var det en naturdokumentar hvor jeg netop har fornemmelsen af at 'være der' - præcis som når jeg har mine VR briller på, større indlevelse = større oplevelse.

Men lad os lade den ligge der da det jo er OT og være enige om at være uenige :)
#331760
Vi kan sagtens være enige om at være uenige, men hvis jeg har forstået dig ret, så mener du ikke, det at gå i teatret, og det at se en film, skal adskille sig synderligt?

Film er ikke begrænset af en lille scene, hvor alt skal foregå indenfor forholdsvis faste rammer, med de samme kulisser, der skal genbruges aften efter aften.
Filmskaberne har mulighed for at overgå teaterstykker med hensyn til lokation og effekter i næsten ubegrænset omfang, hvor det hele ikke behøver sidde lige i skabet i første hug!

Jeg tror ikke, du helt er klar over, hvad det vil kræve, både med hensyn til selve setuppet, kulisserne og effekterne, men også af de enkelte skuespillere og instruktørerne, hvis det ikke skal ligne et amatørhold, der holder generalprøve før første forestilling.

Nogle mener, det blot er noget man skal vænne sig til at se, men det tror jeg nu aldrig bliver en realitet, når vi snakker spillefilm, hvor der er rigtige skuespillere, der besætter rollerne; noget andet er, når vi snakker sport, natur, dokumentar og animationsfilm...
#331768
Supergris skrev: 6. jun 2021, 09:24 Vi kan sagtens være enige om at være uenige, men hvis jeg har forstået dig ret, så mener du ikke, det at gå i teatret, og det at se en film, skal adskille sig synderligt?
....
Jeg tror ikke, du helt er klar over, hvad det vil kræve, både med hensyn til selve setuppet, kulisserne og effekterne, men også af de enkelte skuespillere og instruktørerne, hvis det ikke skal ligne et amatørhold, der holder generalprøve før første forestilling.
...
Beklager, men du har ikke forstået mig korrekt. Jeg taler udelukkende om bps, dvs at jeg mener gerne se *alle* former for "bevægelige billeder" have mindst 60 bps så jeg slipper for at opleve ryk/hakken i billeder. Det gælder film, dokumentarer, naturfilm og sport (som jeg dog er ret med da jeg næsten aldrig ser sport). At se film med blot 24 bps er et nødvendigt onde lige pt. Men der var også engang hvor vi kun havde hestevogne og dampmaskiner.
#331776
Du skulle ikke gerne opleve ryk/hakken i dit billede, med mindre dit TV/afspiller er indstillet forkert.

"Motion blur" er en anden størrelse, som både kan afhænge af den måde filmen er optaget på, men kan også skyldes selve den måde, TVet opdaterer billedet på, da der benyttes "sample-and-hold" i alle TV, der produceres i dag, som ikke er optimalt, når der er tale om levende billeder, som man jo må sige, at film er.
Da OLED har en næsten øjeblikkelig "response time", vil effekten opleves forskelligt, da nogle øjne er mere modtagelige end andre.

"24 bps" er ikke et nødvendigt onde, men et bevidst valg fra producenternes side, både set ud fra et økonomisk synspunkt, men også mht. et bestemt look, som de fleste foretrækker, når det gælder deres yndlingsskuespillere.
Det er oftest unge mennesker, der er opvokset med videospil, der ønsker at tendensen går mod højere framerates ved film.

Nogle øjne er mere tilbøjelige end andre til at opfange motion blur, og nogle tyer til interpolation eller black frame insertion i et forsøg på at forbedre bevægelsesskarpheden...
#331799
24fps hakker synligt, hvis fremvisningsapparatet har hurtig nok responstid. Det har en projektor og en klassisk LCD-skærm ikke, hvorfor det iboende slør i optagelsen og skærmen i kombination får den lave billedfrekvens til at fremstå relativt flydende, om end stadig med det branchen kalder "cinematic judder".

Det har en OLED-skærm derimod. 24fps får en stroboskopisk effekt, særligt i lyse scener. Jo højere lysstyrke i filmscenen, desto mere synligt er hak.

Der er forskning på området, hvor bl.a. Dolby har fundet, at man til HDR-brug i film minimum skal op på 32fps for at undgå utilsigtede hak, netop pga. den højere lysstyrke. Se noget af forskningen præsenteret her: https://www.provideocoalition.com/nab-p ... in-cinema/

At rykke videre end 24fps ville kræve markante investeringer i særligt biografledet. Det virker branchen ikke klar til. Først når økosystemet er klar til at fremvise 24, 25, 30, 50, 60, 100, 120 osv. har man vel reelt et valg som producent? Og så kan man fortsat vælge 24fps, hvis det er det man ønsker som filmskaber.
#331811
@Rasmus: Jnvf din første sætning: Mener du ikke omvendt at det hakker netop når fremviserne har hurtig responstid (som fx OLED) :) ?

Man burde lave film med fx 48, 72 eller 96 bps og tilføje fallback option i fremviserne så de kan springe hver 2., 3. eller 4. billede over. Så kan dem som ønsker "magien" frem få det gamle look og vi andre kan få en mere realistisk oplevelse.

Det at biograferne stadig kun kan klare 24 bps er personligt bare endnu en (af mange) grunde til at jeg ikke gider sætte min ben i nogen biograf.
#331861
Jo :) Der kom et "ikke" for meget. Det er fjernet.

Udfordringen med at springe billeder over er, at når man optager i lavere billedfrekvens så tilføjer man samtidig mere slør i kamera-optagelsen for at sikre, at video ikke hakker (man kan se hvor meget der rent faktisk er tale om ved blot at pause en film i en action-skevens). At hæve billedfrekvensen vil kræve, at man justerer forholdet. Så det bliver nok aldrig rigtig godt.
#331866
Pacific Rim ser afsindigt flot ud og lyden er også glimrende.

Aquaman er ikke verdens bedste film, men er ret flot på UHD og lydsporet er skruet op til 11 (især LFE).

Lego movie og Lego Batman ser også meget flotte ud.