Diskuter og del erfaringer med danske såvel som udenlandske forhandlere.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Gromit
#322455
Så er det Elgigantens tur til, at blive grillet af DR Kontant i aften Kl. 21:25 - hvor de eftersigende skulle være ligeglade med kunden og vedkommendes behov, og hvor "Klik & Hent" er svindel og humbug.

https://www.dr.dk/drtv/se/kontant_-giga ... ris_219648

https://www.dr.dk/nyheder/penge/kontant ... dens-behov

POWER er jo tidligere blevet grillet af DR Kontant for nøjagtig de samme markedsføringskneb, hvor det handler om, at "snyde" kunden til at komme ned i butikken, og bruge flere penge samt købe noget andet end først tiltænkt.

Det kunne være interessant, at høre, om andres erfaringer med disse to butikker...
#322468
Uha, dårlig reklame.
Der er dog ikke meget nyt under solen.

Læringen er, som de fleste ved, at der i elektronikvarehusene ikke er tale om rådgivning, men om hardcore salg.

Sidst jeg var i Elgiganten, ændrede sælgerens humør sig fra godt til ligegyldig, da jeg takkede nej til en elektronikforsikring. Det var en iPad til ca 3000,- (hvem tegner en forsikring på så lille et køb?) Han gad ikke engang sige farvel. :-)

Man kan udvikle en slags immunitet mod deres tricks!
Af jgr
#322474
Jeg oplevede ind i mellem i mit tidligere job som hvidevaresælger at en kunde kunne stå i butikken og spørge om jeg også kunne sælge en fx Siemens-ovn til 3999,- som de kunne i Elgiganten. Nej, det kunne jeg ikke - det var en fin vare til en fin pris. Jeg kunne nærme mig prisen og tilbyde fx montering og andre services, men helt matche prisen kunne jeg ikke.
Så spurgte kunden mig om vi ville montere hendes ovn (jeg var ansat hos en el-installatør) mod betaling, hvis hun købte den der. Det ville vi gerne, og vi endte da også med at montere en ovn. Bare ikke en Siemens, men en Gorenje. Et ringere produkt til tilsvarende (eller måske endda højere pris).

Jeg har også sendt en kammerat i Elgiganten efter et OLED på tilbud. Han kom hjem med et LG LED til 500 kr. mere, der ifølge sælgeren "var meget bedre". Sælgeren havde også sagt, at han ikke rigtigt troede på en fremtid for OLED.
#322479
Hmmmm, aldrig oplevet problemer med klik&hent. Det ligger på en hylde, jeg går hen og betaler, og thats it?
Har endnu ikke købt noget på den måde, som jeg ikke kunne hente på deres collect hylde i butikken.

Så jeg har ikke oplevet det for mig selv. Derimod har jeg oplevet at Power med deres reklame tilbud hellere ville fortælle varen var væk og man skulle købe noget andet som var 1000kr dyrere som køleskabe/vaskemaskine :) De klarede de fint, kvinden som jeg var med, kunne ikke lade være selvom rådet var at prøve en anden butik.
#322482
Elgiganten har tidligere været, endog meget glade for deres samarbejde med Samsung. Nu er det ikke så voldsomt som for år tilbage, hvor store reklameskilte prydede mobil samt tvområdet og fik man fat i en sælger til mobil, så stod han allerede klar med en mobil af mærket Samsung og hvor sælgere hellere ville sælge et Samsung LCD tv end et Panasonic Plasma tv som de havde på tilbud..Når det er sagt, så har de vidst fået et mere nuanceret syn (Har de fået påtale for forbrugerombudsmanden?) på hvad der er bedst på de forskellige områder, nu hvor Huawei er kommet mere med på mobilområdet og LG igennem snart flere år har haft teknologien som sætter standarden på tvmarkedet, når det handler om sortniveau og kontrast i film til stuen.
#322487
Jeg spottede henvisninger her til siden to gange i det afsnit. Måske ikke 100% retfærdigt, da de bruger os til at bashe kalibrering købt hos forhandleren, og udstiller det som noget man bare selv kan klampe ind her fra siden. Det er sandt, at visse forhandlere bare bruger er skema og så kan man vitterlig lige så godt bruge os, men de steder, hvor man har rigtigt måleudstyr, så er der i hvert fald POTENTIALE for at få en reel kalibrering.

Jeg er bestemt ikke fan af metoden hvormed man sælger disse services - det er blot dét at man pludselig sætter “kalibrering” i en skidt kontekst, fordi det hele skal gøres til en sensation, jeg opponerer imod.
#322492
Jeg kender en der i en årerække var ansat i Elgiganten.. Han fortæller de havde aftaler med forskellige firmaer, han var ikke klar over hvad eller hvordan aftalerne var skruet sammen.. Men de kunne have f.eks. En 3-4 tv fra Samsung de kunne sælge med god fortjeneste, han gættede på at de 3-4 modeller havde kæden fået til gode priser, men han vidste det ikke.. Det samme var gældende med LG tv ind i mellem.. Lignende ting skete med Sony telefoner, det skete af og til også med andre varer som f.eks. Strygejern.. Essensen var at de skulle ligge en særlig insats i få tilbudt de varer til kunderne..
#322496
En anden ting man er nødt til at have i baghovedet, og som vi også ofte gør opmærksom på herinde er, at en sælger i en butik er lige netop dét. En sælger. Han er ikke din uvildige rådgiver. Det samme gælder sælgeren i biludstillingen, som også vil forsøge at sælge dig en masse ekstraudstyr, lakforseglinger og vinterdæk hvis han kan slippe afsted med det. Og tør vi sige det - din bank-"rådgiver"... han skal også tjene penge på dine penge. Med sidstnævnte bevæger vi os dog ind på et marked, hvor der er nogle lidt andre regler i spil, så det er ikke en helt fair sammenligning ud over, at alle vil tjene penge på dig.

Man kan sagtens gå fra en butik og føle sig som en glad kunde, selvom man har har et ekstra vægbeslag, to HDMI-kabler og en kalibrering af et TV med i posen, så længe det er solgt på de rigtige præmisser. Det må være sælgerens fornemste opgave, at overbevise dig om, at du har brug for langt flere ting end du havde sat dig for da du gik hjemmefra. Det kan man ikke fortænke ham i. Men han skal ikke lyve for at få dig til at købe sine varer, og han skal ikke lokke dig ind i butikken med falske tilbud, som du ikke havde en chance for at få fingre i alligevel!
#322498
Blackspot4200 skrev: 18. nov 2020, 21:39 Enig med Torben !

Der blev ikke kalibreret nogen tv i den udsendelse, der blev tastet settings ind på en skærm ja, men ikke nogen kalibrering.
En ting det er at butikkerne sælger et produkt som ikke er sandt at de bruger salgsmetoder fremfor rådgivning sov osv. det tror jeg de fleste herinde faktisk efterhånden er klar over.
Men jeg syntes godt nok ikke Kontant er som jeg huskede det for fx 10 år siden.
Det er ren BT-journalistik man går ikke i dybden men fortsætter lynhurtigt til den næste skandale...
Hvad er en rigtig kalibrering, gå i kødet og få dem til at indrømme at deres sælgere er provisionsansatte som selvfølgelig vil sælge... og så er en uvidende, lille pige som skal købe et tv et nemt offer.
Jeg har sgu aldrig oplevet at blive guidet langt væk fra det produkt jeg havde udset mig eller oplevet de ubeskrevede problemer med klik og hent

Er der forresten noget galt i at sælgeren siger billedet kan virke hakkende og danne slør på det TV hun vil afhente, når hun nævner at hun ser sport???
#322901
Jeg handler helst i Hifi klubben eller Av connection eller lign, men det sker at tilbuddene alligevel lokker mig i Power eller Elgiganten, har ikke været ude for at varen ikke var der. Men de prøver hver gang at sælge alt muligt som jeg ikke har brug for, eller skifte el selskab og få 400 i rabat osv. Jeg overhører dog jævnligt hvad de prøver at bilde kunderne ind.
#322957
Hej

Nu skal i huske at ingen butikker er sat i verden for din skyld, men for at ejer kan tjene nogle penge.
Uanset om man hedder power, el giganten, AV- con eller er en tøjforretning.
I 70 erne var jeg butik chef i en kæde det hed Selandia, og hver uge fik i en liste over hvilke produkter vi skulle gøre alt for at sælge i den næste uge, evt fik vi ekstra provision.
Jeg kan huske et utrolig dårligt engelsk mærke Ferguson, hvor Selandia havde købt 500 stk 20 tommer tv hjem, det var det værste looooort, men vi fik dobbelt provision, så solgt blev de.... det var utrolig mange positive ord, vi havde om tv’et, til kunderne, det var rent løgn....
Så således at salgsmetoderne bliver beskrevet og fortalt, sådan har det altid været

Hilsen
Flemming