Diskuter og del erfaringer med danske såvel som udenlandske forhandlere.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Mathias A.
#268744
Hej derude,

Jeg har brug for lidt input, fra jeres side :)

Jeg betalte for et TV i Power d. 2/3. Leveringen blev sat til d. 7/3, da 'TV'et var på fjernlager og bare skulle transporteres hertil' - som sælgeren noterede mig om.

Jeg går ind, kort før lukketid i går aftes, da jeg intet har hørt. Jeg bliver oplyst at TV'et er i restordre og at det først er på fjernlager igen d. 23/3 - klar til levering d. 24/3.

Dette er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, specielt set i lyset af at pengene allerede er trukket, men varen ikke er afsendt eller tilnærmelsesvis under vejs.

Personen tilbød mig et gavekort på 200,- som kompensation eller en kalibrering til 500,-
Jeg føler ikke det er nok, men det kan også bunde i at jeg er sønderjyde - og at jeg ikke har et TV, så jeg kommer til at stå i yderligere 17 dage uden et.
  • Set objektivt, er dette så en okay kompensation?
  • Hvad gjorde i, hvis i har stået i en lignende situation?
Obs!

Jeg burde måske have pointeret at jeg godt er klar over min rettigheder - men mere ønsker en vurdering af hvad i mener er en rimelig kompensation. Dette kan være lige fra 'nul og en prut' til 'sagsanlæg mod dem'.

Jeg finder det bedst at få flere syn på sagen så man ikke lader sig styre af følelsers og rammer nogle uretfærdigt.
Senest rettet af Mathias A. 8. mar 2018, 12:38, rettet i alt 1 gang.
Af BrianH
#268745
Det er jo ikke ulovligt, ikke at have varen på lager alligevel, så der har du ingen krav.
Men de må selvfølgelig ikke trække pengene, før varen er sendt.

Så hvis det du har købt er verdens bedste tilbud, så vent på det og tag de 200,-

Hvis du vil hævne dig lidt (og kan undvære pengene i en måned) så køb noget andet. Når så tv'et kommer, nægter du at tage i mod det og tænker SÅ kan de lære det :-)

Men derefter skal du jo vente 2 - 3 uger på at få pengene retur
#268751
Jeg ville ALDRIG tage imod deres "kalibrering"

Skal det kalibreres, så få det gjort ordentligt ved f.eks tv-kalibrering.dk

Jeg ville hellere tage imod de 200 kr. omend det lyder ret fedtet. Jeg fik 2.500 i gavekort hos elgiganten, fordi de skulle ombytte mit tv 3 gange. Jeg er klar over at det ikke er helt sammenligneligt, men bare for at sige at 200.- da ikke er noget i kompensation, slet ikke når det er på et gavekort der skal bruges hos dem. Man kan sige at det eneste positive ved den venten er vel, at din returret gælder fra den dag du får leveret, dvs lidt længere, og du dermed har mulighed for at få prisgaranti lidt længere frem, skulle det komme billigere der, eller andre steder ;)

Den foreslåede metode med at bestille andet steds, og så nægte at modtage det bestilte... det virker tåbeligt, og jeg ved ikke hvem der vinder, eller taber noget på det?
Af Mathias A.
#268755
Martin Sjøstrand skrev:Jeg ville ALDRIG tage imod deres "kalibrering"

Skal det kalibreres, så få det gjort ordentligt ved f.eks tv-kalibrering.dk ...
Kan du uddybe? Formoder bestemt ikke Power eller Elgiganten er eksperter i det, men at de i det mindste har 1 ansat som er oplært i måleudstyret og korrekt kalibrering?
Af Turbo
#268760
Der er forudbetalt for et TV i forretningen d. 2/3 og derfor er pengene selvfølgelig trukket - det er der intet forkert i.
Bliver TV'et ikke leveret til den aftalte tid, kan handlen ophæves uden tab for forbrugeren.

Nu har du fået at vide at TV'et er på fjernlager d. 23/3 og klar til levering d. 24/3 - d. 24/3 er højst sandsynlig afsendelses dagen fra deres lager.

Et gavekort, dvs. du er tvunget til at handle der igen (i en Power forretning) - smart af sælgeren. Vær' opmærksom på at et gavekort kan der være udløbsdato på.

Ang. kalibrering står der side op og side ned herinde.
Af Supergris
#268770
Selvfølgelig er det surt, nu du har glædet dig til levering, men ligefrem at overveje, at lægge sag an mod dem, virker noget ude af proportioner, hvor jeg godt ved, hvem der taber sagen, på forhånd!

Du kan vel enten tage mod de 200 kr. og vente på, du får leveret dit tv, eller annullere orderen, som jeg ser det; ligefrem at komme med forslag om at få hævn, på en måde, der ikke gavner nogen, virker formålsløst, synes jeg.

Nu skriver du intet om prisen på TVet, men hvis det er 5000 kr., er der jo tale om en kompensation på 4 % på 3 uger.
Om det er fedtet, kan jo så diskuteres, men det kommer vel også an på, om der er tale om en tilbudsvare, som de ikke tjener ret meget på, eller et dyrere TV, der er solgt til normalprisen...
Af Mathias A.
#268775
Supergris skrev:Selvfølgelig er det surt, nu du har glædet dig til levering, men ligefrem at overveje, at lægge sag an mod dem, virker noget ude af proportioner, hvor jeg godt ved, hvem der taber sagen, på forhånd! ...
Jeg skærer lige ud i pap så alle kan være med;

Jeg har IKKE tænkt mig at lægge sag an - selvfølgelig har jeg ikke det.

Det var en hypotetisk tanke, for at illustrere med ord, at jeg er interesseret i hvad folk syntes/har af erfaringer. Uanset om de så hælder til den ene eller anden side.
Af Steen Bay
#268779
Martin Sjøstrand skrev:Jeg ville ALDRIG tage imod deres "kalibrering"
Power har professionelt udstyr og uddannet personale til at kalibrere TV. Deres normalpris er vist 1500 kr. Så vidt jeg ved gør de det ganske udmærket.