Debat af tilbehør og andre hardware-emner, som ikke hører ind under de andre fora

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Janus
#488
Hej allesammen,
Jeg har nu været med i en spændende debat om plasma og lcd.. Som en udspringer heraf kunne det være sjovt med en tråd omkring HD TV.

Jeg tænker på nuværende muligheder for at se HD TV? perspektiver? hvad sker der på de danske kanaler i nærmeste fremtid? er der nuværende muligheder via satellit? og meget mere???

Da jeg er lidt af en sportsidiot er jeg yderst interesseret i at finde ud af om der sker noget via satellit eller danske kanaler når wm 2006 starter? Jeg har fået fortalt at sportsbegivenheder giver et ekstra boost i HD kvalitet?

Jeg har netop læst at Premiere bl.a. lancere deres første regelmæssige HD sportkanal den 19 november i 1080i kvalitet.. første i Tyskland. Her vises bl.a. alle kampene fra wm 2006

Sky er også fremme i skoene, men hvad med Viasat og alle de danske kanaler???

Mvh.
Janus
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#490
Super idé ;)

Jeg kan lige smide nogle af de nyheder der har været om emnet til at starte ud fra:
SED lancering og 1920x1080: http://www.flatpanels.dk/nyhed.php?suba ... rom=&ucat=&
Trådløst HDTV muliggøres: http://www.flatpanels.dk/nyhed.php?suba ... rom=&ucat=&
Fremtiden for analogt Tv: http://www.flatpanels.dk/arkiv.php?suba ... rom=&ucat=&

Skærme, som i øjeblikket eller snart vil have den højeste HDTV standard:
BenQ DV3750 37" og DV4670 46"
JVC 40FH96 40"
LG 55LP1D 55"
Mitsubishi LT-3280 32" og LT-3780 37"
Philips 37PF9830 37" og 42PF9830 42"
Sharp LC-45GD4U 45" og LC-45GD6U 45" og LC-45GX6U 45"

Samsung kommer også med to modeller, men jeg er ikke helt sikker på hvad de hedder her i Europa. Derudover findes der også skærme fra blandt andet Sceptre, Westinghouse mm., men det er vidst ikke relevante her hos os.
LG'en er desuden den eneste, som har fået bekræftet, at den kan modtage et 1920x1080 signal i progressive, hvor de andre kun tillader det i interlaced.

Jeg har endnu ikke hørt meget om kanaler og hvad de tilbyder, men har du et link til det om Premiere?

De to tyske kanaler Pro7 and Sat1 vil starter fra om med den 26. oktober ifølge dette: http://prad.de/en/news/shownews428.html
Der er igen tale om 1080i (interlaced), og de snakker om det egentlige skift til HD kanaler i løbet af 2006.
Det kan muligvis være et godt udgangspunkt for andre udbydere.
Brugeravatar
Af Champs
#508
Vi havde en af vores konsulenter ude, og fortælle lidt om hvilke kanaler der er og hvilke begivenheder der næsten med 100% sikkerhed vil blive sendt i HD.

Han fortalte at VM var en sikker gevinst ;-)
samt har Canaldigital lanceret en film kanal der kun viser HD film. tre af slagsen om dagen.

Ihh glæder mig til VM.
Brugeravatar
Af Champs
#516
Følgende tekst er taget fra linket: http://canaldigital.dk/templates_CD/New ... px?id=3481
Information om HD-TV kanalen C MORE HD

Den 1. september lancerer Canal Digital Nordens første og eneste rigtige HD-kanal med film i det nye tv-format ’High Definition’. HD indebærer, at man sender tv-billeder med en højere opløsning, hvilket giver en langt bedre, skarpere og mere farverig billedkvalitet.

Det nye tv-format fremstår særligt flot på de store fladskærms-tv. Det er imidlertid vigtigt, at man ser sig godt for, hvis man vil have glæde af det nye tv-format. For at kunne modtage det nye HD-format skal ens tv-apparat være mærket med HD-ready mærket.

For at kunne modtage den nye type tv-signaler skal man desuden have en HD-satbox. Canal Digitals satbox leverandører har imidlertid valgt at udskyde lanceringen af de nye HD-boxe, da man ikke vil gå på markedet med nye boxe før de er gennemtestede og velafprøvede. Man vil derfor ikke kunne købe den nye kanal før til oktober, hvor godkendte HD-satboxene er klar til levering i butikkerne.

Den nye HD-TV kanal hedder C MORE HD, og er en del af CANAL+ nye kanaludbud. C MORE HD vil til at begynde med sende tre film hver aften i HD-kvalitet, kl. 19, kl. 21 og kl. 23. Så snart det er muligt, udvides programfladen med andre programmer som fx fodboldkampe og serier.

Med C MORE HD kan du blandt andet se:

Ringenes Herre - Kongen vender tilbage
Pige med perleørering
Lost in Translation
Out of Time
Scary Movie 3

- og mange, mange andre gode film

High Definition er fremtidens TV-format, der giver dig den fulde biografoplevelse hjemme i stuen med de skarpeste, bedste og mest farverige billeder, der endnu er set på en tv-skærm.

C MORE HD kommer til at koste 39 kr. om måneden og forudsætter at man abonnerer på tv-pakkerne: CANAL+ eller Family med CANAL+.

Tilbud på C MORE HD
Fra oktober kan nye kunder få C More HD med for 0 kr. hvis de tegner abonnement på enten Family m. CANAL+ eller CANAL+.

Eksisterende kunder får C More HD med for 0 kr. hvis de fornyer deres abonnement for en ny 12 mdr. periode.

Begge tilbud gælder indtil 31.12.2005
Af |EPO|
#1386
Ved ikke om der er hold i sagen, eller om det bare er et rygte:

En god ven fortalte mig forleden, at det er blevet besluttet, at dansk HD-signal skal gå igennem en receiver/omformer inden man modtager den på TV'et. Således skulle der være en løsning for de kære folk uden HD-kompabilitet.
Disse bokse skulle så efter sigende være fastsat til den nette sum af 400 danske kroner.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#1387
Det er dem som man kalder set top bokse, men jeg kan da ikke forestille mig, at man _skal_ køre igennem dem. Hvis man har en anden form for digital tuner med understøttelse af HDCP, så kan jeg ikke se at der skulle være begrænsninger på nogen punkter.

Jeg har også hørt at prisen kommer til at ligge omkring 400 kroner flere steder, men andre siger også 300 eller 500, så det må stadig være lidt usikkert.

Men boksene behøver ikke nødvendigvis at være til HD TV. De er også bare til digitale signaler i stedet for de analoge, så folk der har et traditionelt CRT-TV også kan få glæde af overgangen til et digitalt sendenet. :)
Af |EPO|
#1392
Der er jo den mulighed for, at enten jeg eller min kilde misforstod emnet :p

Under alle omstændigheder må det da betegnes som positivt, at folk uden HD-kompabilitet stadig kan se TV. Man skulle jo nødig gå glip af Vild Med Dans... ;)

Og hvad angår prisen, så må denne jo siges at være ganske overkommelig. Man kunne jo let forestille sig, at det ville blive lige så dyrt som al anden elektronik her i landet.
Af teamet
#1976
EPO

Folk uden en sådan digital box kan netop _ikke_ se tv! Det er ved at blive lavet en gennemgribende digitalisering af tv nettet, som bliver afsluttet at vores analoge tv-signal forsvinder. Mao. de slukker for sendemasterne. Planen for endelig gennemføreslse er dog langt ude i fremtiden, 2012 eller sådan noget.
Af Mølle84
#2972
Hej..

Jeg har hørt fra forskellige steder at selvom producenten skriver HD ready, kan man risikerer at man skal have tilsluttet en tuner når Hd ankommer. Det vil sige at man skal have to fjernbetjeninger, for først at skifte på Tuneren og derefter på TVet.

Jeg er meget interesseret i at købe Samsung LE32M61B, og vil derfor gerne vide om det også er tilfælde ved dette fjernsyn at man skal have tilsluttet en seperat tuner??

Hilsen Mølle