Debat af tilbehør og andre hardware-emner, som ikke hører ind under de andre fora

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af PBL
#333588
Jeg har et par aktive højttalere koblet til fjernsynet. Højttalerne har ikke nogen standby-funktion, så de er sat i en spareskinne, der styres via USB.

Det har fungeret fint, men nu er TV'et blevet udskiftet, og det nye TV kan ikke finde ud af at holde USB-porten i ro, når det er slukket. Så der bliver tændt og slukket for højttalerne en gang hvert femte minut.

TV'et er et Sony A85 fra 2020 i 65". Jeg kan se to løsninger, og vil høre om nogen har erfaring med dem:
  1. Kan man i TV'ets menu gøre noget, så der ikke sendes strøm ud af USB-portene hvert femte minut? Altså en form for sluk helt i stedet for kun at gå i standby.
  2. Fungerer det godt med en spareskinne styret med forbrug på masteren i stedet for USB? Fx denne. Den skal jo ramme rigtigt med forbruget og ikke fx slukke for højttalerne, hvis der er sort skærm et øjeblik (det sker jo hver gang, Apple TV skifter frekvens/format, og jeg tænker at strømforbruget dykker pænt lige der.
#333606
Sony har de sidste mange år bøvlet med at deres TV tænder og tjekker forskellige ting - blandt andet USB-porten - og der er ikke en option til at slå det fra, desværre.

Jeg har desværre ikke målinger på minimumsforbruget på TVet, men du kan låne et SparOmeter på flere biblioteker og teste med. Tjek om det lokale har denne mulighed.
Af PBL
#333610
Great minds think alike - jeg fik fat i et sparometer på biblioteket i dag og har målt lidt.

Det kan godt lade sig gøre med en spareskinne, der kan indstilles, for det bruger mindst 50W tændt og højst 30W i stand-by.

Jeg kan godt se nu, at I nævner stand-by som et særligt problem for Sony i jeres anmeldelser. Et ærgerligt og træls problem.

Men løsningen bliver nok et LG GX i stedet - det kom ned i en pris, hvor merprisen er det værd for det pæne ophæng. Og så må Sony’en retur.