Debat af tilbehør og andre hardware-emner, som ikke hører ind under de andre fora

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#331389
Hej,

Jeg har lige haft en xgimi mogo pro + på prøve, og jeg var ikke imponeret. Ellers dvs. det var jeg faktisk, men den fungerer kun i 100% mørke, så jeg er på udkig efter en anden løsning.

Jeg er på udkig efter en projektor, som:

- har android tv incl. netflix (uden en mia. hacks)
- har bluetooth for extern lyd *
- er lysstærk nok til at fungere med tidligt aftenlys, også i sommermåneder

* kan evt. undlades, hvis enheden har god lyd.

og til et budget på max 5-7.000. Kan man på nogen måde kombinere de ønsker indenfor den prisramme?

Jeg overvejer https://www.fcomputer.dk/epson-ef-100w- ... ricerunner denne epson.

Nogen, der har erfaring med den specifikt?

På forhånd tak for input
#331398
Den, du har haft på prøve, er jo en ren "legetøjs-projektor" med kun 300 Nits til rådighed, som aldrig vil kunne sammenlignes med en egentlig projektor, der er skabt til det formål, du ønsker.
"Gad" godt se billedkvaliteten, hvis man går efter de 300", producenten oplyser, den kan bruges til. :)

Hvis du ikke har mulighed/ønsker at mørkelægge, så ville jeg glemme alt om en projektorløsning; specielt med det budget, du har til rådighed, da et lærred specielt til dette formål normalt ikke er billige, og nærmest vil være et krav.

Glem alt om hvad de skriver om, at den er lysstærk nok til også at kunne bruges i dagslys; jo du kan se billedet, men kvaliteten kan på ingen måde sammenlignes med det, du kender fra et TV, så med mindre du ikke er særlig kritisk med hensyn til dine TV-vaner, eller kun ser det som supplement, så findes der bedre løsninger.

Lad være med at være så fokuseret på indbygget Android TV eller Bluetooth til lyd, da der findes løsninger, der ikke koster alverden, og gør jobbet langt bedre.

F.eks:

https://www.pricerunner.dk/pl/649-47508 ... ign-Priser

Den projektor, du har kig på, er efter min mening ikke ment som en film-projektor, noget af en underlig størrelse, og for dyr efter min mening, til blot at fungere som legetøj.

Den har kun en opløsning på 1280 x 800, og er i 16:10 i stedet for det normale 16:9, hvilket vil betyde "sorte" bjælker under alle forhold, med mindre du vælger at strække billedet, som i stedet vil resultere i et forvrænget eller afskåret billede; et lærred med en bred ramme vil sikkert også kunne dække over dem.

Prisen, når man tager med i betragtning, at den leveres med laser-lampe, er dog rimelig, da der ikke skal spekuleres i lampe-skift, blot findes der efter min mening bedre løsninger, hvis den skal bruges i en permanent sammenhæng.

https://www.altomdata.dk/epson-ef-100w- ... -i-tasken/

Hvis valget alligevel falder på den, findes den i øvrigt betydeligt billigere andre steder:

https://www.pricerunner.dk/pl/98-508689 ... ign-Priser