Ikke til off-topic, men til emner, som ikke hører ind under de andre fora omkring skærme.
Brugeravatar
Af vRod
#269093 Hej folkens,

Jeg er ny her på forummet men har efterhånden fået samlet mig et fornuftigt hjemmebiosystem bestående af et sæt dali zensor højtalere, nad t748v2 forstærker og et LG OLED B6 tv.

Jeg går og lurer lidt på at bygge en hjemmebio, dvs. med biosæder, støjdæmpning og det der hører til. Jeg har et større kælderrum som jeg tror vil kunne være fornuftigt til det, sagen er dog bare at jeg har 2,1-2,2 meter til loftet. Længde og bredde er hhv. en 5x5 meter. Vil højden være et problem?

Hvilke støjdæmpningsmåtter anbefales herinde? Og vil det være muligt at bygge en form for mobil støjdæmpning? Jeg lejer huset så derfor vil det være nemmere at tage ud når jeg engang køber et. Jeg har også hørt at det er bedre når rummet er ovalt men jeg håber at jeg kan få en god guideline fra nogen af hifiguderne herinde. :D

Hilsen Christoffer
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#269094 Jeg tror der er flere med egen bio på rec.dk end herinde. Vi deler en del af klientellet, men de dedikerede bio-tråde er mere fremherskende hos rec.dk.
Af bphhm
#269138 Jeg vil også sige at rec.dk har god inspiration. Men for at svare på dit spørgsmål så synes jeg ikke højden er et problem (medmindre du er 2,3 meter høj :-)) og du kan sagtens lave mobile absorbtions moduler af f.eks. Rockwool bats med en listeramme beklædt med akustisk transparent stof/lærred.

Afhængigt af hvad der er på gulvet så kunne et gulvtæppe sikkert være godt.
Brugeravatar
Af vRod
#269165 Jeg takker for jeres input, jeg havde ikke mulighed for at tjekke ind her de seneste dage. Jeg prøver at høre dem ovre på rec.dk. :)

Jeg har arbejdet på et skelet af en art, min plan er at "bygge et støjdæmpet rum" inde i selve kælderrummet i den rigtige form og med de rigtige paneler. Gulvtæppe er helt klart et must da fliserne også gør det en smule koldt at fise rundt dernede. :D