Debat af mediebokse, mediestreamer og mediecentre. Platforme, apps, streaming.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#340213
Hej!

Jeg er ny i dette forum, og ingen stor hifi-nørd. Men jeg forsøger at hjælpe mine forældre, der er i 70'erne med at finde et setup til deres lyd/medieforbrug som kan fungere uden for mange besværligheder.

Dette bliver desværre langt – håber at nogen vil have tid og lyst til at læse med og komme med bud på svar på de spørgsmål der er nederst 😊

Tingen er at min far har fået nogle ret alvorlige senfølger efter en blodprop han fik for nogle år siden. Han er tidligere musiker, og en stor musik- og filmelsker der i mange år har haft et ret avanceret og hjemmebiografsetup med dyre og superlækre B og W højtalere mmm. Dette gamle anlæg er solgt og mine forældre er flyttet i en lille pensionistbolig uden mulighed for kæmpe højtalere mm. Men min far har haft mulighed for at nyde ekstraordinær god lyd til både musik og film, og det ønsker han (og jeg) at han stadig kan med et nye setup.

Nu er den helt store udfordring at min far har fået en hjerneskade, der bevirker at han ikke længere kan forstå selv ret simple sammenhænge. Det er lidt svært at forklare, men mit primære mål er at finde en løsning der opfylde de ønsker han har, og som han trods sine begrænsninger stadig kan betjene så godt som muligt selv (og dertil kommer min mors ønske om ”pæne” og ”små” højttalere mm :D).

Vi har købt et billigt Nokia Google TV (42”) og et sæt Beosound Balance højtalere, der skal fungere som lydkilde til både musikafvikling og TV-lyd. Beosund balance viste sig efter flere besøg i hifiklub mm at være den bedste balance ml æstetik (min mors 😊) og ønske om fornuftig lydkvalitet (min fars). Samtidigt så jeg en mulighed for et enkelt setup, men som dog pt volder mig lidt problemer (jeg er klar over at B&O selv skriver at man ikke kan bruge dem til TV-lyd, men det passer ikke helt – dog kan nogle af nedenstående udfordringer muligvis have med det at gøre?)

Mine forældres behov som setuppet gerne skal kunne løse på en enkel måde:
  • Bruge beosoundsne til al lyd – både TV-lyd og afvikling af musik fra fx spotify
    Se klassiske koncerter fra youtube – på fjernsynet og med lyden i de nye beosounds
    Se netflix, DR.tv, Tv2 mm
    Høre musik og se film via bluray
    Høre netradio.
    Af moderne teknologi har han bevaret evnen til at bruge Ipad og kan også lære nye ting på den (selvom det tager meget lang tid) Han har en Ipad Pro som han håndterer ret godt – med søgning på youtube, søgning på google mv.
Min fars begrænsninger er bl.a. (blot for forståelsens skyld, da nedenstående setup kan virke lidt weird:
  • Han kan ikke bruge apps på smartTV overhovedet (kan ikke finde rundt i menuer og apps, kan ikke søge pga virtuelt tastatur mm) – så det er ingen løsning at afvikle noget derfra.
    Han kan ikke finde ud af at skrue op og ned for lyden via ipadden. Han har brug for en fysisk knap for at hjernen kan forstå det. Samtidigt er der brug for max 1 fjernbetjening til den grundlæggende betjening (ellers kan han også rode rundt i dem i timevis)
    Alt han skal bruge skal så vidt muligt tænde på en gang med en knap (han kan fx ikke helt forstå hvis han både skal tænde blu-ray og fjernsyn og højtalere fx – så går han helt i stå)
    Han kan ikke finde ud af B&Os app og skifte source fra fx bluetooth indgang til line-in fx (den app er sandt for dyden heller ikke nogen lærebog i brugervenlighed). Dvs at al lyd helst skal foregå via den samme indgang til al lyd.
Jeg har indtil nu fundet på og afprøvet følgende setup:
  • Alt pånær bluray afvikles fra Ipad, Bluray er forbundet til TV via alm HDMI.
    Alt indhold fra Ipad castes til NokiaTVer via den indbyggede chromecast
    På ipad er alle irrelevante apps fjernet, så den kun bruges til at afvikle fra.
    Dvs al almindelig TV-sening afvikles fra Waoos webtv-app på Ipaden, al youtube fra Ipadens youtube-app, netradio fra Ipadens netradio-app, al musik fra Ipadens Spotify-app.
    Der er slukket for airplay på ipadden, og slukket for chromecast på Beosound, så han kun har en mulig cast-option fra Ipad – nemlig TV’et (så kan han finde ud af det)
    Fra fjernsynet kables der så via enten digitalt eller analogt kabel (Fjernsynets optiske lyd ud eller hovedtelefonudgangen) direkte til den ene af Beosound balance stereoparret – som dermed afvikler al lyd.
Det giver følgende ups and downs:

Med digital lyd ud – Godt og skidt:
  • Godt: Der er lyd i Beosoundsne
    Godt: Fin lydkvalitet og kun en smule forsinkelse på lyd ift billede.
    Godt: Bluray fungerer og med lyd i Beosoundsne
    Skidt: Det fungerer på ingen måde intuitivt
    Skidt: Tvet kan fx ikke finde ud af at dets egne højtalere ikke skal bruges samtidigt med Beosounds (har været igennem alle indstillinger – det lykkes bare ikke)
    Skidt: Fjernsynets fjernbetjening kan heller ikke bruges til at skrue op for beosoundsne
Med Analog lyd ud – Godt og skidt:
  • Godt: Der er lyd i Beosoundsne
    Godt: Bluray fungerer også med lyd i Beosoundsne
    Godt: Setuppet fungerer langt mere intuitivt: Fjernsynets højtalere er slukket og fjernsynets fjernbetjening skruer op for beosoundsne.
    Skidt: Lydkvaliteten (lidt susen, men også kun afprøvet med et helt sløjt 3,5 minijack)
    Skidt: Dealbreaker: Der er kæmpe forsinkelse på lyden, og jeg kan hverken på beosounds eller fjernsyn indstille sync
OG SÅ TIL SPØRGSMÅLENE 😊 Jeg har tænkt på to mulige veje at gå:
1. Jeg tror ikke på at jeg får det digitale lydsetup ml tv og højtaler til at spille intuitivt (muligvis pga for billigt TV?), så den dropper jeg. Så mon nogen kunne have gode ideer til hvordan jeg evt kunne minimere forsinkelse og forbedre lydkvaliteten når jeg bruger det analog kabel (hvor jeg håber at lydkvaliteten måske kan bedres ved køb at et supergodt kabel)?

2. Jeg overvejer som en alternativt setup at droppe brugen af TV’ets indbyggede chromecast. I stedet ville jeg så købe en god medieafspiller/streamer som Ipaden caster til, hvor der er en enkel fjernbetjening til, og hvor lyden splittes ud allerede fra boksen og går direkte i Højtalerne mens videodelen sendes via HDMI CES out til TV’et. Spørgsmål til en sådan løsning:
  • Kunne sådan en løsning mon fungere rimelig enkelt tror i, eller ser I andre bedre løsninger ud fra de særlige forhold jeg har beskrevet?
    Findes der medieafspillere/streamere hvor man via HDMI-in kan forbinde blurayen direkte til medieafspilleren (for at lyden fanges inden videresendelse af signalet til TV)
    Findes der gode medieafspillere med både optisk og analogt lyd ud indbygget, eller skal man have fat i sådan et splitterkabel (og fungerer de hæderligt?)
    Vil man mon kunne håbe på at et enkelt tryk på medieafspillerens fjernbetjening også vil kunne tænde TVet automatisk)
Pyha. Jeg er stædig med dette. Fordi min far opnår kæmpe livskvalitet ved at have et enkelt setup som ikke for ofte går i udu, hvor han kan lytte til musik, se film mmm. Tak fordi du læste med så langt 😊
#340237
Jeg ville mener at de højtalere er helt malplaceret, da danske Arkon hat lavet højtalere med HDMI indgang, så man kan sætte den i tv'ets arc. Da de nu er købt, så kan du faktisk hvis der er usb i Nokia boksen, sætte en usb DAC i form af en flyerflye, man også kan købe hos Hifiklubben. Og sætte den analog til deres nuværende højtalere
#340240
OrigT-Duck skrev: 16. feb 2022, 22:36 Jeg ville mener at de højtalere er helt malplaceret, da danske Arkon hat lavet højtalere med HDMI indgang, så man kan sætte den i tv'ets arc. Da de nu er købt, så kan du faktisk hvis der er usb i Nokia boksen, sætte en usb DAC i form af en flyerflye, man også kan købe hos Hifiklubben. Og sætte den analog til deres nuværende højtalere
Tak for godt input i øvrigt. Tror du sådan en DAC vil kunne tage noget af forsinkelsen? Eller løser det ikke den del af problemet :-)
#340243
Ja, du siger egentligt, at det ikke er en mulighed, men det nemmeste ville nok være at overtale både din mor og HiFi Klubben til at bytte de to Beosound Balance højtalere til en Beosound Stage, som har indbygget HDMI ARC.

https://www.hifiklubben.dk/bang--olufse ... bostagebr/

Det giver nogle fordele:
1. God digital lyd, hvor tv’ets fjernbetjening kan bruges til at justere lydstyrken
2. Større sandsynlighed for lyd- og billedsynkronisering
3. Fastholde Chromecast-funktion alene igennem tv og via apps på iPad
#340244
sunejr skrev: 16. feb 2022, 23:11
OrigT-Duck skrev: 16. feb 2022, 22:36 Jeg ville mener at de højtalere er helt malplaceret, da danske Arkon hat lavet højtalere med HDMI indgang, så man kan sætte den i tv'ets arc. Da de nu er købt, så kan du faktisk hvis der er usb i Nokia boksen, sætte en usb DAC i form af en flyerflye, man også kan købe hos Hifiklubben. Og sætte den analog til deres nuværende højtalere
Tak for godt input i øvrigt. Tror du sådan en DAC vil kunne tage noget af forsinkelsen? Eller løser det ikke den del af problemet :-)
Ikke 100 % sikker. Men er ret sikker på det
#340247
Ddur skrev: 17. feb 2022, 01:21 Ja, du siger egentligt, at det ikke er en mulighed, men det nemmeste ville nok være at overtale både din mor og HiFi Klubben til at bytte de to Beosound Balance højtalere til en Beosound Stage, som har indbygget HDMI ARC.

https://www.hifiklubben.dk/bang--olufse ... bostagebr/

Det giver nogle fordele:
1. God digital lyd, hvor tv’ets fjernbetjening kan bruges til at justere lydstyrken
2. Større sandsynlighed for lyd- og billedsynkronisering
3. Fastholde Chromecast-funktion alene igennem tv og via apps på iPad
Tak for buddet, men 1. prioritet er stadig at eksperimentere lidt mere med dette setup. Hvis det endelig bliver til et skift er jeg ikke sikker på at Stage kan bære en klassisk orkesterkoncert for fuld hammer. Men det er klart at når vi først til beslutning om et skift, så er der igen åbnet for alle muligheder - og så er der givetvis en del flere alternativer man kan se på. :-)