Debat af mediebokse, mediestreamer og mediecentre. Platforme, apps, streaming.
Brugeravatar
Af Ultimathor
#264671 Jeg står overfor at skulle købe et nyt tv og har set mig lun på et LG oled65b7. Jeg er imidlertid i tvivl om hvad der vil være den rette vej at gå, så jeg håber, at der er nogen kyndige her på forummet, der kan give lidt perspektiver.

I øjeblikket afspiller jeg film fra min iMac over en media receiver til et ældre Pioneer plasma TV (PDP-436 XDE). Lyden er 5.1 og da æstetik også er væsentligt, kommer jeg ikke til at ændre på lyd-setuppet. Det fungerer, men nogen gange er det som om at billedet ikke kører helt smooth. Jeg er usikker på, om det er iMac'en eller om det er receiveren (Yamaha RX-V677), der er problemet. TV'et kan kun køre 1080i eller 720p, så jeg tvinger 720p igennem receiveren, da jeg synes, det er et bedre billede.

Jeg spiller ikke spil og hører heller ikke så meget musik, så formålet her er primært at afspille film fra computeren på tv'et. Jeg ser stort set aldrig tv - det skulle da lige være lidt fodboldkampe en gang i mellem. Vil dog gerne kunne se VM til sommer :-). Jeg har fibernet i min lejlighed og har en 100 mb forbindelse, så streaming burde ikke være noget problem.

Så vidt jeg kan se, er forskellige veje at gå:

1) Afspille film fra Mac'en eventuelt ved at installere en media server (Plex?). Her vil jeg skulle køre HDMI kablet direkte i tv'et og så køre lyden tilbage til recieveren gennem ARC. Jeg er dog i tvivl om det vil blive et synderlig godt resultat, da jeg synes, at det nogen gange går lidt trægt med at afspille film. I øjeblikket kører jeg filmene fra iMac

2) Købe ATV4K: dette ville passe fint ind i mit miljø, da alt jeg eller har er Mac, men jeg er lidt utilfreds ved begrænsningen på lydsiden og synes, at der er lidt for lidt plads på den, men den kan vel afspille fra iMac'en. Jeg synes heller ikke, at det lyder så godt, at ATV4K ikke kan afspille i 24 Hz, men ved ikke, om det er noget, man lægger mærke til.

3) Købe nVidia Shield Pro, hvilket vil give både plads og muskler til at afspille film og så acceptere, at det bliver et Android produkt. Men det er tv'et jo også. Hvis jeg skal spille musik kan jeg alligevel Airplay'e fra computeren til receiveren.

4) Købe en NAS server som f.eks. Synology D214 eller D216, men så vil jeg måske alligevel skulle have en Shield eller ATV4K på toppen, hvilket begynder at blive lidt pebret.

Der er andre tråde her på forummet, der er inde på mange af de samme emner, men alligevel ikke helt rammer mit behov, så derfor har jeg oprettet en selvstændig tråd.

På forhånd tak for perspektiver.
Senest rettet af Ultimathor 4. jan 2018, 11:58, rettet i alt 1 gang.
Brugeravatar
Af bbplayer
#264677 LG kører deres eget WebOS 3.5 som ikke har noget med Android platformen at gøre.

Shield,Chromecast kører samme platform, Chromecast er så ikke som sådan tilgængelig som shield da alt jo foregår via fjernstyring.

Sony, Philips er eksempler på TV skærme med Android men det er ikke positivt, da Chromecast kan mere end disse skærme's interne chromecast. Så skifter du fra LG til f.eks Sony, så skal du stadig have Shield.
Af Lape
#264680 Står lidt i samme situation og jeg er tæt på at købe Apple TV 4K, især efter at have set Infuse.

Apple TV 4K mener jeg da understøtter 24 Hz nu? Kan dog godt være det er manuelt, men i så fald er det jo bare et spørgsmål om at der kommer en opdatering. Apple plejer at rette løbende, den er jo stadig lidt ny. Flere "problemer" er allerde blevet løst.

Dog understøtter den vist ikke Dolby Atmos, det er ligemeget for mig, men ved ikke med dig.

Synes alt i alt Apple TV 4K virker som det bedste bud på en god erstatning for ens "Smart TV" og understøtter stort set alt.

LG kører WebOS og det er som på mange andre TV'er ikke særligt godt.. Kun de største og mest populære apps virker "perfekt" dvs. Netflix, YouTube osv. Mange udviklere gider ikke fokusere på de små TV platforme og det kan ses.. Derudover halter hardwaren i TV'erne ofte også, så apps/menu hakker ofte.
Et Apple TV får langt mere fokus fra udviklere og apps vil køre bedre samt der vil være mange flere muligheder, grundet større udbud af apps..

Jeg er dog stadig ved at se på alternativer, men synes ikke jeg kan finde noget der kommer tæt på.
Har kigget lidt på Roku Ultra, men synes ikke den kan matche ATV4K..

Jeg ser ikke Chromecast Ultra som en brugbar løsning. Der er intet interface. Man skal bruge mobil/tablet for at styre hvad der skal ske. Det er ikke en komplet medieboks som Apple TV, desværre.
Brugeravatar
Af Ultimathor
#264682 Ja, det lyder som om at ATV4K fra et app-perspektiv vil være det bedste bud. Men jeg har læst flere steder, at den kan have svært ved at afspille 4K materiale, hvor Shield'en skulle være bedre til det.

Jeg tror ikke at Atmos bliver en afgørende faktor for mig. Min receiver kan ikke afspille det, og jeg regner ikke med at skifte den ud.
Af Lape
#264686 Hvor har du læst at den har problemer med 4K/UHD? Jeg har kun læst at der kan være problemer med video i 4K/UHD med høj bitrate og 60 fps, som nok ikke bliver så relevant, tænker jeg.

..og hvordan har de testet? Fordelen ved Apple TV er jo at der findes Infuse, som kan trække filerne direkte fra et share og bruge hardware decoding til at afspille dem. Jeg har dog ikke selv prøvet det i praksis endnu. Men jeg er ved at være godt træt af Plex, hvor alt skal transcodes. Derudover retter de ingen fejl eller laver nogle forbedringer i selve Plex app'en på hverken mit LG eller Samsung TV (WebOS + Tizen). Der er utallige posts på deres forum som går flere år tilbage, med fejl, som stadig ikke er rettet. Derudover understøtter Plex heller ikke HDR. Det gør Infuse.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#264706 De steder jeg har læst om problemer med 4K har det også været ved høje framerates. Hvis du skyder 4K HDR ved 60 fps, så kan det da godt blive et problem, men hvis det er film, så kører de jo ikke ved 60 fps.

Jeg er meget tilfreds med Infuse på ATV 4K. Jeg har dog ikke rips af 4K discs (aner slet ikke hvordan jeg skulle rippe dem), men mine BluRays har den ingen problemer med uanset hvilket format jeg har rippet dem i.
Brugeravatar
Af Ultimathor
#264712 @ Lape: Jeg mindes at have læst en anmeldelse, hvor det var nævnt, at afspilning af rippede 4K filer fungerede fint på Shield men pressede ATV4K til det yderste, så derfor anbefalede de Shield. Jeg har nu prøvet at finde den anmeldelse i en times tid uden held, så det er muligt, at det er noget, jeg blander sammen. Du har ret i, at Infuse og ATV4K ser ud til at være er rigtig god kombi.
Af lennon
#264714 Og så understøtter ATV4K vel også DV i modsætning til Shield ? Udover,at den så i min verden også er noget mere møbleringsvenlig/diskret end Shield . Hvilket selvfølgelig er ligegyldigt hvis de gemmes væk i et skab e.l .