Debat af mediebokse, mediestreamer og mediecentre. Platforme, apps, streaming.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#208580
Kopierer lige ind hvad jeg skrev i en anden tråd omkring denne Minix-afspiller:

Ikke umiddelbart, nej. Vær opmærksom på, at Android 4.4.2 ikke understøtter HEVC-dekodning, som er krævet til nærmest alt 4K. Det er først kommet i Android 5.0 (også kaldet Android TV). Afspilleren har heller ikke HDMI 2.0.

De nuværende 4K-afspillere baseret på Android 4.x.x. ligner lidt noget hjemmebryg i min optik. Min anbefaling er at vente på de rigtige 4K-afspillere baseret på Android TV.
Af Toranaga
#208584
Well i tester vel afspillere nu som ikke har hevc og hdmi 2.0? Det kan jo stadig være en god afspiller? ;)
Men ser godt pointen :)
Af Toranaga
#208611
Altså i reviews på youtube spiller de jo diverse 4K videoer med den... Android 5 kan sikkert installeres når det kommer. Men fair nok :)
Men kunne være fedt med en tema artikel om 4K indhold og afspillere med de fordele og ulemper der så er pt. Men er der andre afspillere der har HDMI 2.0?
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#208612
XBMC sideloades jo umiddelbart som en apk-fil, så det kan komme ud over nogle af Android 4.4.2 systemets begrænsninger, og man kan sikkert få 4K ind i XBMC på den måde. Men selve boksens fundament er jo Android 4.4.2 og når det ikke understøtter HEVC, så betyder det, at man f.eks. ikke kan få Netflix i 4K. Google er også begyndt at bruge VP9-codec til YouTube i 4K, og det har Minix-boksen ikke understøttelse af.

Har du et link til YouTube-videoen? Hvis de ser "4K" udenfor XBMC, så vil jeg skyde på, at de blot ser opskaleret HD. Både 4K-afspillere og 4K-tv bliver jo nødt til at opskalere alle signaler.

Bemærk også, at Android 5.0 og Android TV ikke er det samme. Android TV er Google's tv-platform og den er godt nok bygget på Android 5.0, men det er et separat projekt med en separat Google Play-butik. Det er disse specifikke Android TV apps, som er beregnet til tv-skærmen og derfor dem der f.eks. kan streame 4K fra Netflix og andre. Android TV er desuden del af et licensieringsprogram. Alle kan ikke bare bruge Android TV ligesom de kan bruge Android - og man må heller ikke lægge skins / loaders ovenpå Android TV. Derfor tvivler jeg også på, at Minix-afspilleren (og andre nuværende) bliver opgraderet til Android TV senere.

Der kommer meget mere om 4K-indhold og afspillere herinde snart :) Men lige nu og her er der bare ingen rigtige 4K-afspillere, mest nogle halvfærdige løsninger. Jeg vil tro, at vi begynder at se rigtige 4K-afspillere fra foråret/sommeren 2015 - meget af det bliver nok vist frem på CES 2015 i januar.
Af Globulus
#208687
Toranaga skrev:God saglig forklaring, tak for det :)

https://www.youtube.com/watch?v=dy80sMlB5lI
Det er den gamle model, der anmeldes i videoen.

X8-H:
http://www.geekbuying.com/item/MINIX-NE ... 28163.html

X8-H Plus:
http://www.geekbuying.com/item/MINIX-NE ... 37454.html

Forskel:

+ 802.11ac (tidligere kun 802.11n)

+ Gigabit Ethernet (10/100/1000 i stedet for 10/100)

+ H.265/HEVC Hardware Decoding

+ S812-H CPU i stedet for S802-H

Sammenligning af S802 og S812:
http://www.cnx-software.com/2014/04/25/ ... -and-s812/

Geekbuying sælger en væsentligt billigere enhed baseret på S812:
http://www.geekbuying.com/item/CX-S806- ... 35339.html
http://www.geekbuying.com/item/CX-S806S ... 35341.html

Den eneste forskel på CX-S806 og CX-S806S ser ud til at være, at man får et indbygget kamera med for de ekstra $2.50.

Tilbage til Neo X8-H Plus: Følgende video viser (ca. @0:41) at man som output kan vælge 4k2k-24hz, 4k2k-25hz, 4k2k-30hz og 4k2k-smpte:
https://www.youtube.com/watch?v=NK_x0YbizPo

Som Rasmus L angiver har også Plus-modellen kun HDMI 1.4 og understøtter ikke 4k2k i 60Hz. Støvet begynder vel at lægge sig i løbet af det næste års tid mht. ordentlig understøttelse af 4K men indtil da ville jeg ikke selv tage chancen.
Af henriksen78
#219054
Hvis ikke Android 4.xxx understøtter H.265/HEVC Hardware Decoding og der skal bruges HDMI 2.

vil det så være katten i sækken at købe en Minix NEO X8-H Plus ?
den bliver ellers markedsført med HEVC, men kun 1.4 HDMI
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#219070
Jeg ville i hvert fald gå udenom den.

Mange af dem markedsføres med HEVC og der kan jo sagtens sidde en dekoderchip i som man kan putte indhold ind i udenom Android, men først fra Android 5.0 understøttes 4K og HEVC "native" i Android. Så man skal op på 5.0 for at få udnytte af chippen i apps.
Af RBH
#221773
Findes der stadig ingen boxe som I mener er brugbare til 4k indhold?