Debat af mediebokse, mediestreamer og mediecentre. Platforme, apps, streaming.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Perol
#51
Jeg undrede mig over, at jeg ikke havde bemærket at Flatpanels.dk havde et forum før idag, men så viste det sig jo, at det først er kommet til idag. Meget kærkomment.

Jeg vil benytte lejligheden til at tilspørge omkring et LCD-TV til brug i en HTPC opsætning - altså som er styret over computeren. Jeg har i denne sammenhæng bemærket at flere skærme ikke vil modtage et signal i den native opløsning.

Det skal ikke være gigantisk, så jeg har mere eller mindre fastsat størrelsen til 32 tommer, som jeg finder meget passende.

Jeg er indtil nu ret varm på Samsung LE32R51B: http://www.samsung.com/dk/products/tv/l ... ifications
Både pga. designet men også fordi det leverer et fantastisk billede. Det er kommet for min opmærksomhed, at den ikke vil modtage et digitalt signal for HDMI indgangen i native opløsning fra et grafikkort. Den vil så vidt jeg kan forstå kun modtage 720 og 1080 og så ellers skalere det op til skærmens egen opløsning.

Men på VGA porten er det mulig, da den kan slukke for nogle pixellinjer i hver side for at få en opløsning, som grafikkortet kan sende. For mig er det egentlig ikke det der er af betydning. Jeg vil være mere end tilfreds med at bruge VGA porten så længe det er i rigtig opløsning.

Jeg har derimod ikke undersøgt hele markedet og vil gerne have lidt input, hvis nogen har noget. Jeg har kigget lidt på Sharp LC-32GD7E. Jeg har tidligere hørt meget godt om Sharp og tror på, at det er et lækkert fjernsyn. Jeg aner dog ikke hvordan den vil håndtere mit HTPC setup.

Er der et godt alternativ, som ikke koster alverden (tilsvarende for disse eller lidt dyrere)?

Jeg håber virkelig på lidt tekst her i tråden og tak for dette nyoprettede forum :)
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#87
Du vil kun have mulighed for at tilslutte Samsung skærmen til VGA, hvis du vil opnå et 1:1 billede. Det er helt korrekt, at den skalerer digitale signaler fordi den kun tillader 720 og 1080 trods panelets native opløsning.

Det du vil opleve er, at når eksempelvis det nye Windows Vista kommer, så vil du få problemer med HDCP beskyttelsen, hvis du ikke anvender et digitalt signal. Indtil da er VGA forbindelsen fint, specielt fordi skærmen håndterer den bedre end det typiske LCD-TV.

Sharp skærmen har fået god ros, mindst lige så meget som den pågældende Samsung skærm. Kritikpunkterne lyder på at Samsung skærmen har et minimalt grønt skær, som ikke synes at kunne justeres væk, men Sharp modellen har folk derimod haft så store problemer med at få til at køre med 1:1 pixelmapping til HTPC brug, så den er måske ikke så aktuel.
Begge skulle efter sigende også have fantastiske scalerenheder, så du vil med stor sandsynlighed også få et fint Tv signal (forudsat at det bliver sendt i nogenlunde kvalitet).

Der er stadig meget få producenter, som efterlever forbrugernes krav om 1:1 pixelmapping på skærme med opløsningen 1366x768. Dels fordi opløsningen ikke umiddelbart kan sendes fra grafikkortet, dels fordi segmentet ikke er så stort. Philips modeller tillader det f.eks. ikke. Samsung er trods alt gået lidt længere og tilbudt det vha. VGA porten uden de store modifikationer.
LG har derimod nogle modeller, som kan det du spørger på og de er faktisk de eneste, som jeg (og andre) er faldet over indtil nu.

Der er tale om LG 32LX2R, som kan være relevant for dig. Alternativt LG 32LP1D. Begge er 32". Disse er i stand til at køre 1:1 over eksempelvis DVI. Jeg er dog ikke klar over om de kan købes i Danmark endnu.
Af Perol
#96
Mange tak for det uddybende respons.

Nej som sådan er det heller ikke noget problem med D-SUB på Samsungen. Vista er ikke med i mine overvejelser endnu og jeg tror heller ikke det bliver aktuelt i nærmeste fremtid (for mig).

Sharp modellen virker ellers lækker rent billedmæssigt, men jeg ved ikke om designet tiltaler mig eller om billedet blot er meget lidt repræsentatitivt. Jeg har hvert fald ikke set den ordentligt i virkeligheden til at vurdere det.

De to LG skærme virker som et godt bud og det ser ud til at LG med mange af deres kommende skærme efterlever mut ydmyge krav :p
Af masterfox
#453
Jeg kunne godt lige tænke mig at høre om LG 37 LP1R også kan køre 1:1 over DVI? Da denne LCD skræm er kommet til Danmark (EDBPRISER)
Af moooi
#3145
Ved godt at det er en gammel tråd snart men kunne godt bruge lidt hjælp under samme emne..

Jeg skal til at hjælpe en ven med at sætte en HCTP op. Han er netop bestilt en LG 37PL1 som han modtager i næste uge, og vil derfor gerne have sat sin pc til. Hans grafik kort har både vga udgang og dvi. Han bruger dog dvi til sin pc skærm nu, men hvordan får vi det bedste resultat på begge skærme.??

Der er ca 5-10 m fra pc til skærmen.

Finder grafikkortet selv frem til 1:1 hvis vi sætter opløsningen til 720x1080 ??
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#3159
moooi: Jeg kan faktisk ikke huske om LG skærmen tillader at køre 1:1 over VGA, men hvis I tilslutter den til DVI, så skal I indstille grafikkortet til at sende opløsningen 1360x768. Det betyder, at der slukkes tre pixelrækker i hver side af Tv'et, men så kører I i den optimale opløsning.

I kan eventuelt prøve at tilslutte hans almindelige skærm til VGA og se om det medfører en betydelig kvalitetsforringelse.
Af moooi
#3173
OKi. Det vil vi prøve.. Håber at der er begge slags ledninger med så vi kan teste det lidt inden man køber et 10 m kabel.

Troede faktisk man kunne køre 720 x 1080 ved 1:1 men det kan være at jeg har læst forkert i de mange tråde om det !! ;)

Men jeg regner helt sikkert med at lave en test af tvét og bringe lidt info om det på dette forum.!

Mener jeg så at der var nogle programmer eller ting som man kan teste skærmen med. Har du evt links til disse ??
Af frederik_larsen
#4021
Hej,

Er der nogle af jer der har erfaring med Philips 32" 9830 tilsluttet til en HTPC?

Jeg har selv en HTPC, med MCE, tilsluttet til mit "normale CRT" TV idag,
men vil gerne skifte det ud med et LCD tv, og jeg er faldet for 9830'eren.

Men er den de 18000kr værd til formålet...

\Frederik
Af wedelgaard
#4087
Som jeg kan forstå er det bedst at benytte D-SUB til Samsung TV'et, men de fleste grafikkort kører ik 1366x768. Jeg har selv et mediecenter med MCE på, så sidder lidt i samme situation om jeg skal kører HDMI eller D-SUB. Hvad vil i anbefale?
Af -benji-
#4346
Jeg har lavet lidt test med en HTPC i den elektronikbutik hvor jeg arbejder og det kom der nogle sjove resultater ud af.

Først vil jeg sige at der er en væsentlig forskel mellem at kører Win XP og så WIN Media Center. Sætter man således opløsningen op til eksempelvis 1280x720 (på en skærm som kører denne opløsning native), under skærmindstillinger, vil flere skærme ikke kunne placere billedet rigtigt. Gennemføres den samme manøvre i WMC passer billedet lige pludselig og man kan gå ud af selve WMC konsollen og nyde det almindelige skrivebord i 1:1. Jeg har ikke sat mig 100% ind i teknikken, men WMC indeholder nok dels de rigtige opløsninger, men samtidig også de rigtige frekvenser H og V.

LG RZ37LZ55 vil f.eks. gerne kører 1360x768 med WMC. Dog har jeg lagt mærke til at skrivebordet skidt at se på. Opløsningen er jo ikke lavet til pixelstørrelsen på windows-elementerne og dette får dem til at "fucke up". Jeg er meget tilhænger af at skærmene skal kører rent pixel for pixel, men hvis eksempelvis LG skærmen her skal bruges til internetsurfing, bliver skærmen kun læsbar hvis den får lov til at skalere et 1024x768 billede om.

Desuden viste min test følgende om Philips:

32PF9966 el. 9967 er et decideret håbløst fjernsyn med HTPC

26PF4310 er et rigtig skodfjernsyn, men det lykkedes mig at få det til at trække 1280x720 i 1:1 med WMC.