Til al snak om Apple TV - Apple's medieboks til tv-skærmen

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#349688
Jeg benytter Apples Home Theater Audio.

Jeg har tilsluttet mit Apple TV 4K til LG CX. Mit Apple TV er forbundet til et sæt HomePods. Jeg bruger derfor eARC til at få lyd. Mit spørgsmål er om jeg skal indstille lyden på LG til PCM eller Passthrough. Afspiller jeg en film med atmos på fx. Netflix er lyden betydelig højere ved PCM end Passthrough. Jeg skal skrue op for at ramme samme lydniveau med Passthrough.

Jeg kan indstille 2 steder

Her kan jeg vælge PCM eller bitstream
https://www.linkpicture.com/q/00E1EE33- ... 19C07.jpeg

Her kan jeg vælge PCM/Automatisk/Passthrough
https://www.linkpicture.com/q/C7AE68C4- ... 3F33B.jpeg

Hvad skal jeg vælge på mit TV så flow kanaler og streaming apps indbygget i tv’et sender bedst mulig lyd og etc Atmos til mine HomePods ?

PFT
#349697
Du bør sætte digital lydudgang til 'Passthrough' med HDMI eARC, idet du får lydsignaler af forskellige typer, når du bruger TV'ets indbyggede apps/tunere. Husk også at slå eARC til nederst i lydmenuen på LG CX.

Mht. PCM / bitstream på HDMI input (dit første foto), så er det en lidt forvirrende betegnelse fra LG, nok fordi den relaterer sig til dengang, der kun fandtes ARC og ikke eARC. Sidst jeg tjekkede fik man kun 2.0 PCM fra kilden, hvis man satte den til 'PCM', mens indstilling til 'bitstream' lod signalet passere uanset om det var bitstream eller 5.1 PCM eller højere. Så sæt denne til bitstream.

Undlad at lave korrigering af AV-sync på LG TV'et. Brug i stedet 'Wireless Audio Sync' funktionen på Apple TV 4K. Sæt Apple TV 4K til 60Hz output først, kør Wireless Audio Sync, gentag for 50Hz, gentag for 24Hz. Det kræver en iPhone. Derefter kan du sætte Apple TV 4K tilbage til det, du foretrækker med match-funktionerne aktiveret.
#349704
Jeg har 2 stk 1. gen HomePods parret. og HomePods Mini i de andre værelser. Jeg synes lyden er god I forhold til størrelsen på højtalerne. Efter det er blevet muligt at få TV lyden afspillet gennem dem er et kæmpe plus.

Jeg ser meget fodbold og på TV3+ er lyden oftest i Dolby. Det gør at hvis jeg skifter kanal, vil lyden blive meget højere end på TV3+. Det gælder også hvis jeg fx afspiller en film på Netflix og har skruet op så lyden er god og derefter skifter til flow tv, så skal jeg hurtigt skrue ned.
Dette og at der ikke er et ordentligt sted jeg kan se lyd output (format) er det eneste negative jeg har at sige om HomePods.
#349705
Ja man får lov til at skrue lidt op og ned afhængigt af kilde. Der er en indstilling, der hedder 'Sound check', som regulerer lydstyrken på musik og podcast, men jeg ved ikke om den også virker med TV-lyd – jeg har ikke selv prøvet. Den findes i Apples Home app og så skal man vælge HomePod.

Omvendt synes jeg det er herligt, at man har så fleksible muligheder for at justere lydstyrken: Apples fjernbetjening, TV'ets fjernbetjening, Siri (bruger jeg meget når jeg spiller konsol) og Remote appen til iPhone/iPad.

Enig i, at det er ærgerligt, at man ikke kan se, hvilket lydformat, HomePods pt. afspiller.
#349708
kabri skrev: 14. feb 2023, 10:34 Jeg overvejer at købe 2nd gen homepod når de kommer til danmark. Er det korrekt forstået at jeg også kan få ps5 lyd ud over dem hvis jeg allerede har atv 4k 2nd gen?
Jep. Aktiver eARC på Apple TV 4K og sæt lyden til at sende ud over eARC på dit TV. Til brug med spilkonsol kræves dog eARC (i stedet for ARC) i TV-skærmen for at få lyden ud i mere end 2.0 PCM uden lydforsinkelse.
#349730
@Rasmus Larsen

Jeg ved ikke om du ser fodbold og har kanalerne TV3+ og V Sport Ultra HD. Hvis du har dem, så prøv at skifte mellem kanalerne. Kommentator lyden er meget bedre på TV3+ også selvom jeg skruer op på V Sport. Sætter jeg mit LG tv til PCM istedet for gennemgang, så får jeg samme lyd på V Sport som TV3+. Hvad kan det skyldes, at gennemgang ikke giver god lyd ?
#349755
Rasmus Larsen skrev: 14. feb 2023, 10:55
kabri skrev: 14. feb 2023, 10:34 Jeg overvejer at købe 2nd gen homepod når de kommer til danmark. Er det korrekt forstået at jeg også kan få ps5 lyd ud over dem hvis jeg allerede har atv 4k 2nd gen?
Jep. Aktiver eARC på Apple TV 4K og sæt lyden til at sende ud over eARC på dit TV. Til brug med spilkonsol kræves dog eARC (i stedet for ARC) i TV-skærmen for at få lyden ud i mere end 2.0 PCM uden lydforsinkelse.
Fedt tak, nu går jeg i tænkeboks :)