Til al snak om Apple TV - Apple's medieboks til tv-skærmen

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#343011
Jeg synes de skal sende en tech-person og programmør ud til mig, så de kan se på og løse problemet med 24Hz lip sync i mit setup :p Det er det eneste jeg mangler O-O
#343025
En ny valgfri mulighed for udviklere, der anvender Apples indbyggede videoafspiller i tvOS 16, er at tilbyde valg af afspilningshastighed på 0.5×, 1.0×, 1.25×, 1.5× og 2.0×, eller andre hastigheder

Nok ikke noget vi ser i DRTV og TV 2 Play, men der er andre apps, hvor det kan give mening, og det åbner for, at disse apps kan rykke over på Apples standardafspiller til video (med indbyggede match-funktioner)

Via MacRumors.

Billede
#343030
Var der nogen ændring på hvordan Dolby Vision signaler bliver håndteret på de to AppleTV 4K modeller? Jeg har i øjeblikket den første generation af ATV 4K.

Jeg oplever ændring af sortniveauet i mørke scener kun når undertekster bliver vist - og jeg kan ikke helt finde ud af om problemet måske er pga. noget forkert DV metadata for undertekster eller om det er noget andet som er på spil. 🤔

https://professionalsupport.dolby.com/s ... uage=en_US
#343032
Jeg har et LG C9 (med seneste firmware).

Det er lidt uklart i anmeldelsen du linker til om det er relativt til den forrige ATV 4K boks eller om det er en generel kommentar. Jeg ved ikke om hævet sort i DV gør sig gældende andre steder.

Det jeg oplever er (så vidt jeg lige har bemærket) kun i DV indhold og når en undertekst bliver vist. Så jeg ved ikke om det samme andre har oplevet.
#343036
Hej

Har lige fået Apple TV 4k 2nd gen, men jeg kan ikke få HDR frem på netflix. Der står i stedet Ultra hd 4k ved de titler jeg ved plejer at være i HDR, når jeg er på min Nvidia Shield. Jeg har sat æblet i den indgang shielden sad i, så tænkte det bare kørte. Inde i indstillinger under video og lyd står format til 4K HDR 50Hz, men jeg kan se at de andre 4K HDR som 24p osv ligger inde under "andre formater", så det burde vel også være ok? Krominas er 4:2:0 og jeg har match slået til for både område og frekvens.

Tv'et er et Samsung KS7005 og det er sat sammen så:
Apple tv --> B&O stage --> TV . Jeg har prøvet at genstarte uden held.

**Update 5 minutter senere
Kan se hvis jeg går ind i billedeindstillinger på tv'et, så bliver lysstyrken rigtig nok skruet op til max, på det jeg ved er HDR materiale, så det er nok bare den bug jeg kunne læse mig frem til flere døjede med.
#343063
monsterslam skrev: 10. jun 2022, 20:53 Inde i indstillinger under video og lyd står format til 4K HDR 50Hz, men jeg kan se at de andre 4K HDR som 24p osv ligger inde under "andre formater", så det burde vel også være ok? Krominas er 4:2:0 og jeg har match slået til for både område og frekvens.
Tror ikke nødvendigvis det gør nogen forskel for dig i dette specifikke tilfælde, men jeg har mit format sat til 4K SDR 50Hz.
Apple TV'et kan godt finde ud af automatisk at matche op, men den har udfordringer med at matche ned. så 4K SDR 50Hz burde sikre dig bedst mulige kvalitet med de to match slået til.
#343072
Kristoffer1 skrev: 10. jun 2022, 14:40 Jeg har et LG C9 (med seneste firmware).

Det er lidt uklart i anmeldelsen du linker til om det er relativt til den forrige ATV 4K boks eller om det er en generel kommentar. Jeg ved ikke om hævet sort i DV gør sig gældende andre steder.

Det jeg oplever er (så vidt jeg lige har bemærket) kun i DV indhold og når en undertekst bliver vist. Så jeg ved ikke om det samme andre har oplevet.
Problemet med hævet sort i Dolby Vision har været der igennem mange år. Vi har talt med bl.a. LG og Dolby om det. LG mener, at det er Dolbys problem (og relateret til HDMI), men vi har påpeget overfor LG, at ved direkte sammenligning med et Loewe OLED TV, så opstår problemet ikke (med Apple TV 4K 1st Gen).

Udfordringen ift. problemsøgning er, at Dolby ikke vil erkende det og ikke tale om det. Min forståelse af problemet er, at Dolby ovenpå HDMI 2.0 byggede et transportsystem til overførsel af de dynamiske metadata, som kræves til Dolby Vision. HDMI 2.1 har fået et standardiseret system til overførsel af dynamiske metadata.

Det hævede sortniveau kan ses f.eks. i scener med undertekster, som du nævner, men også meget mørke scener samt scener med rulletekster. Hvis du sammenligner samme scene afspillet på Apple TV 4K og så afspillet via TV'ets indbyggede app, så tror jeg du vil se en forskel.

Kommentaren i testen vedr. Apple TV 4K 1st Gen vs. Apple TV 4K 2nd Gen. Hævet DV sort er mindre udtalt på sidstnævnte. Jeg kender ikke årsagen.
#343128
Jeg er stadig meget begejstret for Infuse som medieafspiller-app til filer lagret lokalt på netværket.

Der er kommet Infuse 7.4 med nogle små fine forbedringer ift. afspilning og organisering af ens film.

https://firecore.com/blog/25046

NEW
Customizable movie and TV show collections
Redesigned TV series details page with season selection
Display movie & TV series logos
Skip to the next TV episode during playback
Option to browse Collections in Grid View
Support for Jellyfin 10.8

IMPROVED
Expanded Recently Added TV Shows list
Improved iCloud sync of OAuth tokens

FIXED
Fixed loading of images on metadata search screen
Fixed remote seeking on Apple TV via iOS lock screen
Other minor fixes and improvements
#343383
Nu har også Mark Gurman fra Bloomberg meldt ud omkring ny Apple TV boks, og det har vi ingen grund til at betvivle – han plejer at være spot-on.

Bloomberg: A14 Apple TV i år, ny HomePod i fuld størrelse næste år

Referencer til 'Siri Remote 4' puster til rygte om ny Apple TV boks

Mit store spørgsmål i denne forbindelse vil være, om A14 kan åbne for 120Hz output på Apple TV. Jeg er sikker på, at det ville være en dejlig oplevelse i menuerne, men det kan jo også bidrage til at nedbringe skift af billedfrekvens (både 24 og 60 går op i 120), og så begynder man at lægge grundlaget for 120fps (hvis den da kan dekode det) indhold. Et eller andet sted skal man jo starte.
  • 1
  • 36
  • 37
  • 38
  • 39
  • 40
  • 48