Til al snak om Apple TV - Apple's medieboks til tv-skærmen

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af lkodk
#319161
Hej,

Som forberedelse for cablecut, har jeg for nyligt lavet lidt om på mit TV setup, så jeg nu har mit ATV4K sat direkte til mit LG C7 istedet for via receiver, så jeg bare bruger TV’ets lyd det meste af tiden, og kan bruge ARC hvis det er nødvendigt.

Med ATV sat direkt til TV, var det min plan at bruge LG magic remoten til at styre ATV, og det virker også til dels, men jeg oplever alligevel problemer dagligt.

Nå det virker så virker det rigtigt godt, men mit problem er, at ca. 99% af tiden, når jeg tænder TV/ATV med LG remote, så kan jeg ikke styre ATV. Så skal jeg have fat i ATV remoten og genstarte ATV, og når det er sket, så kan jeg bruge LG remoten.
Den sidste ca. 1% så virker det fint, og jeg kan bruge LG remote med det samme.

Der er ikke nogen forskel i hvordan TV/ATV opfører sig under selve opstarten. Når jeg tænder for TV, så starter det på korrekt HDMI indgang (for det var der det var, da det blev slukket) og få sekunder efter kommet ATV til live og viser billedet. Men som sagt de fleste gange, så kan jeg ikke styre det med LG remoten.
Det samme ved sluk, er der heller ikke nogen forskel. Når jeg slukker på LG remote, så slukker både TV og ATV uden problemer, og det er det samme uanset om jeg ellers kan styre ATV eller ej.

Det eneste jeg har gjort for at bruge LG remote, er at jeg har aktiveret SIMPLINK (HDMI-CEC) på TV’et incl. synkronisering af tænd/sluk.

Er der noget jeg mangler eller kan aktivere for at gøre det mere stabilt?
Af forskellige årsager ønsker jeg ikke at bruge ATV remote.

/Lars
#319168
Jeg ved godt det ikke nødvendigvis er en løsning for dig, men min oplevelse med CEC er at det er 100% ubrugeligt (eller, måske 99% som du selv skriver ;) ). En multi-remote (ex. en Logitech Harmony remote af en art) har været alle pengene værd for mig.
#319169
Desværre lidt historien om HDMI CEC. Det kan virke super, men når det ikke virker, så ved man nærmest ikke, hvor man skal begynde at fejlfinde. Nu bruger jeg fjernbetjeningen til mit LG TV (E6 fra 2016) til daglig, men jeg har da brugt den nok gange gennem tiden til at vide, at det burde virke for sig, som du ønsker opsætningen.

Før du gør noget andet, så prøv lige et andet HDMI-kabel - bare et standard, ikke noget dyrt. Det lyder skørt, men det ville ikke være første gang, at HDMI-kablet giver problemer.
#319171
Både HDMI-CEC og HDMI-ARC er noget buggy møg. Det skulle være så nemt, men i virkeligheden betyder det, at man er nødt til at have alle remotes inden for armslængde for ikke at risikere, at noget af det ikke fungerer.
#319172
Haha. Tak til jer. Det anede mig nok, at det var det der var svaret. :)
Har igennem tiden læst om folks beklagelser over HDMI-CEC.

Det undrer mig bare, at jeg her under min “fejlsøgning” på nettet, kan læse mange succes historier med det, og så er der andre, som mig (og jer) der bare ikke kan få det til at spille

Desværre så hjalp det ikke med et andre kabler. Prøvede yderligere 2 af forskellige kvaliteter. :((

Jeg har faktisk en gammel harmony one remote, men i mit gamle setup endte jeg altid med at bruge en kombination af den og alle de andre remotes, da jeg ikke er så imponeret af harmony. Primært fordi harmony remoten er for langsom til mig.
Og omprogrammering bliver heller ikke nemt, da myHarmony tilsyneladende ikke kan køre på macOs Catalina ;;)

Så indtil nu er “løsningen” at jeg har slået on/off sync fra på SIMPLINK og slået dvale fra på ATV. Det er ikke den grønneste løsning, men da jeg kan fjerne to andre bokse hvis/når jeg cutter kablet, er jeg sikker på at det er ok :)