Til al snak om Apple TV - Apple's medieboks til tv-skærmen

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#268123
Jeg vil gerne købe et Apple TV 4K, men inden jeg gør det, vil jeg lige være sikker på, om jeg får brug for en ny forstærker...

Jeg har købt nyt TV, der kan håndtere 4K.

Jeg har en Pioneer SC-LX75 forstærker, som jeg hidtil har haft mit Apple TV (uden 4K) tilkoblet - og fra forstærkeren er der koblet videre til TV. Dette har givet et 1080p-signal til TV'et.

Så vidt jeg kan læse mig til, er denne forstærker ikke som sådan "forberedt" på 4K. Og i beskrivelsen af forstærkeren fremhæves, at den opskalerer til 1080p. Og så kan jeg blive lidt bange for, om den faktisk vil nedskalere et 4K-signal til 1080p.

Kan jeg tilslutte et Apple TV 4K til forstærkeren og uden videre forvente, at der sendes et 4K-signal videre til TV'et? Eller kræver det, at forstærkeren har 4K passthrough (hvis det altså er en særlig teknologi)? Eller skal der blot nye kabler, som kan klare 4K, til? Eller er jeg nødt til at investere i en ny forstærker?
#268125
Groft sagt, så gælder det generelt, at hvis forstærkere ikke har "4K passthrough", så kommer der et signal i 1080p igennem. HDCP 2.2 (kopibeskyttelse) spiller også ind her. Forstærkeren nedskalerer ikke fra 4K til 1080p, for afsenderboks ser i stedet kun mulighed for at sende 1080p igennem kæden.

Alternativet er at forbinde afspillerboks direkte til TV og så bruge HDMI ARC (Audio Return Channel) til at sende lyden tilbage til forstærker via HDMI. Det er typisk kun en af HDMI-portene i tv-skærme, som har ARC. Ulempen ved denne løsning er, at man ikke altid får fuld udnyttelse af lyden, f.eks. kan surround drille eller helt mangle.
#268132
Jeg bruger ikke selv løsningen med ARC, men det virker som om, at nogle tv kun vil sende stereo ud af ARC. Eller at man manuelt skal ind og ændre indstillinger før det virker. Det er lidt forskelligt fra tv til tv.

Men derudover så er der også begrænsninger på ARC fordi båndbredden er begrænset. Pt. kan du ikke få f.eks. lossless eller DTS HD igennem. Der er ikke nok båndbredde. Med HDMI 2.1 får "eARC" markant mere båndbredde at arbejde med, men det ligger lidt ude i fremtiden.
#268136
Hej Rasmus,

Mange tak for svaret.

Jeg har et LG OLED 55B7V og har prøvet det med at slutte Apple TV 4. gen. til ARC-porten og får så ikke andet end Stereo over til forstærkeren. Og har prøvet alle mulige indstillinger på TV'et for at ændre det - men det er ikke lykkes mig at få surround. Kobler jeg Apple TV 4. gen. til min forstærker via HDMI og et HDMI-kabel via ARC mellem forstærker og TV, får jeg fin surround lyd - men det vil jo så ikke fungere fuldt ud med et Apple TV 4K ift. billedopløsning.

Jeg tager kontakt til LG i dag, fordi jeg også har et andet issue med TV'et. Så forhører jeg mig også angående det med manglende surround via ARC.
#268138
Rasmus Larsen skrev:Optisk håndterer desværre heller ikke lossless lyd eller nyere lydformater, så med mindre ARC driller, tror jeg, at ARC vil være den optimale opsætning med nuværende udstyr.

Hvilket TV har du?
Et gammelt Panasonic plasma O_O Men målet er at det skal udskiftes med et LG OLED (helst C7) inden alt for længe. Og min forstærker (Yamaha RX-V779 understøtter som sagt kun passthrough af "almindelig" 4K HDR, og bliver ikke opdateret til Dolby Vision).
#268150
Så har jeg været i kontakt med LG. Jeg får som sagt kun Stereo ud af TV'et.

De sagde, at jeg skulle sætte lydudgange til Automatisk frem for PCM. Havde jeg prøvet før, og så kommer der slet ikke nogen lyd over til forstærkeren. Og det gør der fortsat ikke. LG siger så, at det enten er en fejl på TV'et eller at TV'et ikke kan snakke sammen med min forstærker, hvilket vil undre mig (men hvad ved jeg). LGs løsning er, at jeg skal tage fjernsynet tilbage til forhandleren, som så skal teste det.
#268161
Hvad står ATV til i lydmenuen? Er den sat til 5.1 eller “bedst”? Med Bedst får jeg også kun stereo ud.

Jeg antager, at det er en skrivefejl, når du siger at ATV er sat til ARC-porten? Det er anlægget der skal sidde på den. ATV skal sidde i en af de andre.
#268194
Jeg testede lige og smed mit ATV (4K) direkte i tv'et (LG C7) og kørte lyd til receiver (Onkyo TX-NR676) via ARC.

Uanset om ATV står til Bedst Mulige eller 5.1, så får jeg 5.1 lyd via ARC så længe "Lydudgang (Optical/HDMI ARC)" på tv'et er sat til "Digital Lyd = Automatisk" under indstillinger.
Kun hvis jeg skifter til PCM eller bruger lydudgangen "Intern højttaler og Optisk lyd" registerer receiveren stereo.
Men hvis du er kommet til at bruge den sidste, så er du ikke i tvivl da du så skal skrue manuelt ned for lyden i tv højttaleren.

Så det kunne godt tyde på, at der er et eller andet galt med dit tv. :(