Til al snak om Apple TV - Apple's medieboks til tv-skærmen
Af lkodk
#268754 Jeg mener ikke man kan slå DV fra på ATV4K. Kun at menuerne ikke vises i DV.
Jeg har f.eks. ikke slået DV til i menuen, men så snart noget på itunes eller Netflix er DV, så skifter ATV til DV.

Men jeg synes ikke længere der er nogen grund til at undgå DV, efter seneste LG DV patch til 7-serien.
DV implementering virker ikke til at være perfekt endnu, men jeg har da nu haft et par wow oplevelser med DV, så det skal ikke bare være negativt det hele.

F.eks. filmen Life. Elendig film, men Dolby Vision giver en meget flot visuel oplevelse uden fejl (hvad jeg lagde mærke til)
Også Blade Runner Final Cut (ikke 2049) er også en DV perle (Og samtidig en fed film :) )

Men der er film som ikke bare ikke er fremstillet ordentligt, f.eks. King Arthur. Farven sort findes ikke i den film.

Har ikke fået set super meget DV på Netflix, men som tidligere nævnt de scener jeg testede med i filmen Bright, så fortsat lidt fesne ud.

Der er fortsat problemet med at underteksterne på ATV kan pille ved sortniveauet når de vises på helt mørke scener, men det sker både på DV og HDR10.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#268757 Nej, det er sandt, at hvis man har auto-skift slået til, så vil den nok hoppe over i DV hvis den kan. Det er kun hvis man fixerer den til HRD10 og det er jo ikke så smart. My bad.
Af lkodk
#268758 Og jeg havde fuldstændig glemt Apples første implementering uden auto-skift :) Som jo fortsat er en mulighed, bare ikke en god en.
Brugeravatar
Af St1ckboy
#268765 Det er selvfølgelig rigtigt🤔 Men DV er jo (når det implementeres korrekt) lige lidt federe end HDR10. Men man kunne jo starte med HDR10 og håbe på Apple får DV fixet. Kan man slå DV fra på ATV 4K og så udelukkende køre HDR10?
Af lkodk
#268766 Det vil Dolby ihvertfald gerne have dig til at tro :)

Nu har jeg ikke prøvet at se den samme film i hhv HDR10 og DV, men når jeg ser en HDR10 film, så er det ikke sådan at jeg sidder tænker på hvordan den ville have set ud i DV.
Og når jeg har set en film i HDR10 og efterfølgende starter en anden i DV (som er gjort ordentligt), så er det ikke sådan at jeg lægger mærke til at DV bare er bedre. Begge film tager sig flot ud.

Den eneste måde jeg tror du kan tvinge ATV4k til HDR10, er ved at slå Match Content fra. Men så vil alt blive HDR10. Også SDR materiale. Og det er ikke en god løsning tænker jeg.
Det var ihvertfald det Apple fik hug for i deres implementering af HDR.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#268767 Nej, der er ikke lige en smart måde, at tvinge HDR10 igennem uden at alt bliver HDR10.

Den primære forskel på HDR10 og DV vil nok være, at HDR10 kan have tendens til at være mørkere, hvor man med DV godt kan opnå bedre skyggedetaljer i visse scener fordi gråtone-forløbet ikke er det samme for hele filmen.
Af kamikazedk
#268768 Lige en kommentar som ikke knytter sig til den egentlige diskussion, men bemærkede lige at jeres "timestamp" på indlæggene ikke svarer til virkelighedens klokkeslæt - det ligner at den står på sommertid :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#268781 Det er din profil, som står til forkert tidszone.
Brugeravatar
Af Sterion
#268783 Hehe... Første gang det er en fordel at have en B6 over en B7...

DV kan ikke køre i over 30fps på B6, så jeg har bare Match Range on, men Match Framerate off... Så bliver den på mine 60fps og skifter til HDR10 hvis det er tilgængeligt :)

Og ja... Match framerate off er heller ikke fedt, men det glemmer jeg lige ;)
Af steen6400
#268892
St1ckboy skrev:Hehe - men forskellen er, at du ikke får DV når Dolby/Apple/LG får retten problemet;-)
Langt de fleste film er 24Hz, så DV vil ikke være et problem.
Brugeravatar
Af MartinPN
#268909 Hey

Ved ikke om problemet er relateret 100% - er ikke helt inde i TV teknikken endnu.

Jeg har et Apple 4K tv box og et Samsung KS9000 som understøtter HDR, men ikke Dolby Vision.
Jeg bemærkede i går, da jeg satte mig til at se Harry Potter nr. 6, at jeg flere steder havde store sorte plamager på billedet og det var som om det blinkede. Jeg kunne ikke forstå det, da jeg har set en del af de andre Harry Potter film med min søn (men med dansk tale) uden problemer.

Jeg har nu undersøgt det, og det kommer kun når der kommer undertekster frem, eller jeg bringer HUD'en op (fx. hvis jeg spoler eller pauser). Det forklarede også hvorfor jeg ikke havde problemet da vi så filmene med dansk tale - vi brugte ikke undertekster.

Man skal være meget large for at man kan holde til at se filmene må jeg sige, når det issue er tilstede.

Jeg forstår ikke hvorfor det relatere sig til Harry Potter filmene (har nu næsten testet alle 8), men ikke andre film jeg har købt.

De andre film jeg har testet hvor jeg ikke umiddelbart kan spotte issues er:

Star Trek Into Darkness
Nat på Museet 3
Ninjago the Movie
Pacific Rim

De er også alle film som er supported op til Dolby Vision, så ud fra spec delen burde de være sidestillet med Harry Potter filmene. Så det ser ud til for mig, at dette issue kun er relateret til bestemte film.
Er der tekniske forskelle på hvordan film skaberne encoder filmene eller hvordan undertekster bliver vist?

Er det samme issue som andre også oplever - omend i primært omtaler dette som issue hvis man kan bruge Dolby Vision 'sporet' (hvilket jeg ikke kan).

Har haft svært ved at google mig frem til andre tråde på nettet hvor dette issue omtales, så har ikke den store idé om, det er noget som er opstået ganske for nyligt, eller det er et gammelkendt problem som apple (går ud fra det er dem?) ikke har fixet endnu.

*EDIT: Jeg vil mene det er så synlig i bestemte scener, at jeg formentlig vil kunne dokumentere det med et billede taget af filmen in-action, skulle det have interesse.
Af aalb1970
#268915 MartinPN:

Jeg vil anbefale, at du starter en ny tråd. For som du selv skriver, understøtter dit TV ikke Dolby Vision, og det er trods alt emnet for denne tråd.
Af lkodk
#269034 Det er rigtigt at ATV piller ved sort niveauet når undertekster vises. Det er specielt/kun synligt i mørkere scener. Er det her du oplever det MartinPN?

Det var også derfor jeg oprindeligt startede denne tråd. Men den gik så over i det generelle problem med sort niveau på DV over HDMI, som nu er fikset (for os med LG 7-serie)
Da jeg oprettede tråden oplevede jeg det kun på DV materiale, men Torben var så venlig for nyligt (på side 5) at bemærke at det også sker for HDR10. Hvilket jeg også efterfølgende har lagt mærke til på en film.
Af en eller anden årsag er det dog ikke så tydeligt hos mig på HDR10 som det er på DV.

Jeg har et par gange skrevet til Apple via deres feedback formula, som umiddelbart er det eneste menigmand har af muligheder.
Desværre lader det ikke til at techmedier har taget problemet op, så der kan komme fokus på det. Det er jo heller ikke rigtigt et stort problem i engelsktalende lande.
Brugeravatar
Af MartinPN
#269121 Som jeg læser dit indlæg, burde problemet forekomme ved alle film? Det er ikke min erfaring indtil videre.

Jeg har vedhæftet et billede som viser det (desværre nød til at resize det lidt for at komme under størrelsesbegrænsning, men har original billedet og der ses det også, så ikke relateret til at jeg konverteret billedet).
Lidt svært at fotografere problemer med sort, men det kan alligevel tydeligt ses hvad jeg mener. Selvfølgelig klart nemmere at se når man står foran fjernsynet.
EDIT: Nu jeg ser billedet uploade kan jeg bekræfte det er sådan det også ser ud på fjernsynet - så billedet overdriver ikke.

Jeg har kun observeret problemet i Harry Potter filmene. Ikke i andre indtil videre. Jeg er sikker på, at problemet ikke er ved dem - det er meget tydeligt.

Underligt nok - selv på menuen til Harry Potter (nr. 6 jeg bruger til test) - der kan man se Dumbledore. I hans tøj er der nogle folder i som bliver helt pixeleret/sort plamage der hvor det er sort. Hvis jeg slår HDR fra på ATV og starter filmen, er menuen fx også helt fin og det ser ud som det skal.
Skal jeg sammenligne ser det faktisk ud som man så en film der var i alt for lav bit-rate og derfor laver sorte områder som ensartet flader.

Udover HP filmene har jeg set 5 andre film i 4k med DV på ATV i HDR (ignorer at jeg ovenover skrev Nat på Museet 3 på - denne er kun 4k uden HDR/DV). Ved disse har jeg ikke bemærket det på noget tidspunkt. Så pt. kun oplevet det ved HP filmene, men er selvfølgelig nervøs for, det har noget med måden de er "encoded" på eller lignende og det derfor kan optræde på andre film, hvis jeg blot prøver nok forskellige.

Det er klart nemmest at spotte ved mørke scener. Men, det kan også ses i lysere scener, men her er det især de mærke områder i scenen hvor jeg kan se det. Som sagt er det som alt sort bliver til en stor sort plamage.

Udover det, giver underteksterne også et glimt forstået på den måde, at det virker som om billedet generelt bliver lysere, og så slår den tilbage til normal settings så snart undertekster forsvinder.. Det er meget tydeligt.

PS. Film jeg har set uden problemer er: Pacific Rim, Star Trek Into Darkness, Baywatch, Den nye Fars fede Ferie, Ninjago the Movie
Vedhæftede filer
Picture HDR issue Harry Potter.jpg
Af Giffel
#269125 Har samme problem på ATV med at billedet bliver lysere/mere pixeleret når der vises undertekster dog i HDR (Sony EX90).
Har specielt lagt mærke til det i Sæson 2 af Stanger Things.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#269135 Ift. til encoding:

Det kunne næsten se ud som om, at sortniveauet er sat for højt i filmen? Apple TV 4K genererer HDR10-versionen baseret på Dolby Vision-versionen. I den proces sætter den også nogle værdier såsom MaxCLL (Max Content Light Level) og MaxFALL (Max Frame-Average Light Level) automatisk. Det er værdier, der indgår som del af de "statiske metadata" i HDR10 - altså data, som fortæller tv'et noget om, hvordan filmen skal præsenteres. Nogle personer har pointeret, at Apple TV 4K sætter disse metadata til andre værdier end på den tilsvarende UHD Blu-ray-udgivelse.

Denne fremgangsmåde er teknisk anderledes end det gøres på UHD Blu-ray. Her ligger filmen lagret i HDR10 som et basislag. Dolby Vision ligger ovenpå som en "enhancement layer". Hele filmen lagres således ikke i Dolby Vision - kun de nødvendige ekstradata til at løfte scenerne.

Mig bekendt har f.eks. Netflix en helt tredje fremgangsmåde. De har fulde versioner i hhv. HDR10 og Dolby Vision lagret på serverne. Afhængigt af, hvilken tv-skærm man afspiller på, får man den rigtige version streamet ned. De har i øvrigt også lagret indhold i 1080p (og vistnok også 720p) versioner i hhv. HDR10 og Dolby Vision.

Det afhjælper naturligvis ikke problemet, men jeg kunne godt mistænke, at det spiller ind. Det ser ud som om, at nogle værdier er sat forkert. Måske af Apple TV 4K? Måske fra studiets side? Det forklarer naturligvis ikke, hvorfor det kun sker i Harry Potter, men det kan dog noteres, at hvert studie har lidt forskellige tilgange til mastering processen for HDR og hvordan metadata skal sættes. Særligt på HDR10-fronten er det et kæmpe rod, ifølge branchefolk.

Problemet med at billedet bliver lysere ved undertekster i HDR10 må dog næsten skyldes, at LCD-skærmen dynamisk regulerer LED-belysningen, når den registrerer undertekster (eller andre lyse objekter)? Det er sådan LCD-tv er designet til at gengive HDR, så det er svært at komme ud over.
Brugeravatar
Af MartinPN
#269151 Tak for svar. Det lyder som det kunne være en årsag til problemet.

Dog, som jeg læser dit svar, mener du, at undertekster skulle skabe problemet uanset film materialet?

Jeg må tilstå, jeg har ikke set det på hverken de andre film udover HP jeg har testet på ATV, ej heller har jeg bemærket det på mine UHD-BR som jeg har set på min Xbox One. Men det kan selvfølgelig være, at forskellen på disse film er så små, at jeg ikke bemærker det.

Derudover, hvis jeg læser det, tænker du måske, at det skyldes at underteksterne vil kræve ekstra kant belysning som så påvirker billedet. Kan godt følge det. Dog tænker jeg, i det øjeblik underteksterne ikke skal vises ville kant belysningen vil følge med? På mit vedhæftet billede kan fx. ses min problemstilling selvom underteksterne ikke vises lige der. Rent praktisk ser det ud for mig, at når ATV viser undertekster og de forsvinder, går der lige et 1-2 sek ind der sker noget med billedet - altså at den falder tilbage til korrekte settings. Det sker ikke med det samme. Hvis der når at komme nye undertekster i forbindelse med ny dialog starter fortsætter billedet på samme niveau. Så det virker lidt til, at undertekster er et overlay som starter lidt før teksterne vises og slutter lidt efter.
Skal jeg lidt sætte det lidt på spidsen, ser det på billedet ud til, at man fx. gik fra "brigtness 10 til 5", altså en mærkbar ændring i billedet. Har slet ikke observeret det på andre ting kilder endnu.

Men det kan selvfølgelig være det er en kombination at det du nævner mht. de statistke meta data i HP filmene og så underteksterne, som lige på dem slår uheldigt ud, hvilket bare ikke har været tilfældet på det andet materiale jeg har set.

Jeg fandt en tråd på apple's support forum som omtalte præcis mit issue, kunne se der også var et par andre som oplever det (med andre TV mærker også). Men, der var ikke meget gang i den :)

Tak for jeres gode svar for øvrigt! :)
Brugeravatar
Af MartinPN
#269152
Giffel skrev:Har samme problem på ATV med at billedet bliver lysere/mere pixeleret når der vises undertekster dog i HDR (Sony EX90).
Har specielt lagt mærke til det i Sæson 2 af Stanger Things.


Er der et specielt afsnit og med et særlig timestamp du klart kan se det? Jeg kunne godt tænke mig at prøve at teste lige det specifikt så. Så kunne jeg prøve at holde det op mod Netflix via ATV og netflix via tv'ets egen app :)