Til al snak om Apple TV - Apple's medieboks til tv-skærmen

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#326832
Det virker på mig som om, at de roder nede i den underliggende motor for video/lyd. Om det så er forberedelse til noget mere eller bare et eksperiment, må tiden vise. Jeg erindrer dog ikke en lige så fejlbehæftet del-opdatering af tvOS som denne.

Hvis jeg havde evnerne til at undersøge koden ligesom der ofte bliver gjort med iOS, så ville jeg lede efter hints til ny Apple TV-hardware i tvOS 14.5 beta. Jeg kan ikke se hvorfor de ellers skulle have ændret så drastisk i tingene.

PS5 DualSense og Xbox Series X controllere virker dog umiddelbart fint.
Af steadi
#326834
Rasmus: En bruger på Avsforums havde pudsigt nok en ret teknisk forklaring på hvorfor, at video-ændringerne var forberedelse til en ny ATV.

Jeg fattede ikke møg udover, at ændringerne ville få ATV på linje med den nye IPad Pro og hvad den kan udsende i billed.
#326852
Men 99% af indholdet på iTunes er vel i 23.976 fps, så det er sq da et egoistisk træk, hvis man tilpasser det til sin egen tjeneste og skider på de andre.
#326854
Hvis man skal spekulere i årsager til, hvorfor de kunne finde på det, så hænger det vel nok sammen med, at branchen forsøger at lægge de gamle, analoge principper bag sig. Netflix m.fl. er ved at overgå til 24.000fps. Tilsvarende med overgangen fra SDR (gamma) til HDR (PQ).

Nu kommer 120fps og jeg tror ikke, at branchen ønsker at indføre endnu en udbredt brøk-variant i form af 119.97 fps, foruden 120.000fps.

Men de burde nok have begge varianter af 24fps med i en lang overgangsperiode.

Lige nu ser man dobbel-frame hvert 41. sekund (med 23.976), hvor man før så en oversprunget frame hvert 41. sekund (med 24.000). Førstnævnte er mere synligt, synes jeg. Dog tror jeg ikke, at man ser denne dobbel-frame, hvis man ikke før bemærkede den oversprungne frame.
Af steadi
#326856
Rasmus Larsen skrev: 8. feb 2021, 09:02 Tak for det. Samme observationer, som jeg har gjort mig. Lad os se, hvad der sker i de kommende betaer af tvOS 14.5.

Jeg har ikke set så meget indhold på Apple TV+, men var der ikke også snak om, at noget af deres eget indhold er i 24.000fps (fremfor 23.976fps)?
Jeg mener, at Ted Lasso er i 24.000fps. Har i hvert fald læst meldinger om, at der skulle være judder ved afspilning på Apple TV.

Må indrømme, at jeg ikke forstår ideen, hvis Apple skifter billed-muligheder i et forsøg på at forberede sig på fremtiden, hvis resultatet bliver, at rigtig, rigtig mange brugere ender med at være dårligere stillet.

Og så forstår jeg ikke, og det er nok pga. min manglende tekniske forståelse, at ATV kan afspille 23.xxxx og 24.000fps, men åbenbart ikke have dem begge som valgmulighed i auto-match framerate? I is confused.
#326869
Jeg har ofte hørt fra folk, der arbejder digitalt med video, bande over brøk-delte billedfrekvenser. Tid regnes jo i sekunder med heltal. Så f.eks. undertekster, tidslinjer, sync-koder mm. defineres i heltal. Over tid rykker forskellen på brøk-frekvensen kontra heltal-frekvensen på synkroniseringen. Det kan måske også give udfordringer med AV-sync i nogle scenarier - det har jeg ikke indblik i. Adobe snakker om matematikken bag her: https://www.connect.ecuad.ca/~mrose/pdf ... mecode.pdf

Jeg aner ikke, hvorfor de eksperimenterer, men prøver blot at forstå udfordringerne. De gør det vel næppe uden årsag, så måske det er et opgør med de analoge principper, måske noget helt andet.

Som jeg nævnte ovenfor så skratter HomePod-lyd på tvOS 14.5 i menuer og spil (men ikke 24fps film). Jeg kan forestille mig, at det er relateret hertil, uden dog at kunne sætte fingeren på præcis hvorfor. Seneste beta til HomePod løser det ikke.

EDIT: Og man kan vel sige, at det ikke ligger Apple fjernt at udfase ting, som de ikke bryder sig om længere. Floppy-drev, CD-drev, jack-stik osv. Short term pain for long term gain?
Brugeravatar
Af Naiera
#326870
Rasmus Larsen skrev: 8. feb 2021, 10:08 Men de burde nok have begge varianter af 24fps med i en lang overgangsperiode.
Understøttelse af 23.976 skal være der til evig tid. De gamle film og serier forsvinder jo ikke.
Brugeravatar
Af Naiera
#326871
steadi skrev: 8. feb 2021, 10:58 Jeg mener, at Ted Lasso er i 24.000fps. Har i hvert fald læst meldinger om, at der skulle være judder ved afspilning på Apple TV.
Det er ikke judder.
Af steadi
#326872
Naiera skrev: 8. feb 2021, 13:52
steadi skrev: 8. feb 2021, 10:58 Jeg mener, at Ted Lasso er i 24.000fps. Har i hvert fald læst meldinger om, at der skulle være judder ved afspilning på Apple TV.
Det er ikke judder.
Alright, så ikke judder, men i stedet hvad der er den korrekte betegnelse for hak ved afspilning af 24.000fps materiale.
Af 9nja
#326886
Hej,
Først og fremmest må jeg tilstå jeg ikke har læst hele denne tråd igennem! Jeg er ret ny i dette univers og har måske ikke helt styr på alt det tekniske i dette her! Jeg har anskaffet mig 2 x Apple tv 4k, da jeg blev fristet af et Altibox abonnement. Jeg bor på i Tyskland og flytter til DK hen på sommeren, så nu kan jeg så se mit Altibox på Apple tv'et. Jeg satte først det ene Apple tv til med LAN kabel. Billedet var fint, boksen satte jo også sig selv op mere eller mindre. Efter lidt kanalsurfing blev billedkvaliteten pludseligt meget dårlig! Jeg begyndte at rode lidt i indstillingerne - uden held. Jeg forsøgte en speedtest på min mobil, tablet og bærbar PC, den bærbare tilsluttede jeg LAN kabel. Mobil og Tablet målte hastigheder på ca 250 Mbsek og Kablet ca 50 Mbsek!!!
Jeg prøvede at sætte det andet Apple tv til, men denne gang via Wifi. Fint billede, jeg surfere kanaler, var på Viaplay og Tv2play - alt var godt. Efter et par timer skiftede jeg kanal og der var dårligt billede igen! Efter ca 45 minutter så blev billedet godt igen! Er der nogle her som har et bud?
Mit fjernsyn er et LG65C9, mine HDMI kabler er beregnet til 4K. De to nævnte internet hastigheder bør vel også være tilstrækkelige?
Jeg håber at mit indlæg bliver vel modtaget i denne tråd, på forhånd tak.
  • 1
  • 90
  • 91
  • 92
  • 93
  • 94
  • 103