Til al snak om Android TV - Google's styresystem til tv-skærme, mediebokse og spilkonsoller

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af ThomasA
#307000
Jeg ved ikke denne tråd også er til spørgsmål og svar, but here it goes :-)

Jeg skal have anskaffet mig en 4K medieafspiller til afspilning af MKV-filer med ekstern SRT-undertekster. Afspilning skal foregå fra NAS. Jeg har søgt (næsten overalt) og synes det er svært at finde et entydigt svar - eller et svar jeg kan forstå :-)

Mit spørgsmål er derfor:

1) Kan den nye Nvidia Shield afspille 4K MKV-filer med eksterne SRT-subtitles fra en NAS?

Krydser fingre for et hjælpende svar
Brugeravatar
Af TBC
#307018
Rasmus Larsen skrev: 5. dec 2019, 12:29Det er hele snakken om Darbee om igen
Ja, faktisk en meget god association med Darbee - principperne i forhold til det mennekelige syn taget i brug er slet ikke så fjerne, men i bund og grund vel bare mere komplekse end teknologien opfundet tilbage i 70'erne - der dengang vel nærmest var at regne som forud for sin tid må man sige.

Man kan også sige at det er lidt som snakken om Panasonics Chromaopskalering om igen - Den har sine fordele og sine ulemper, sine fortalere (Vincent Theo f.eks) og sine modstandere (glemt navnet, men bl.a. en bruger i forum her og recordere)

Rasmus Larsen skrev: 5. dec 2019, 12:29 PS: Jeg forstår godt, hvis jeg er meget frustrerende at diskutere med, Torben, idet jeg ikke rykker mig en tøddel. [..]
Men uagtet, så vil jeg gerne takke for en spændende og god debat. Det er altid en fornøjelse.
I lige måde. Det har bestemt været en sand fornøjelse med en god og kvalificeret debat - Målet er jo bestemt heller ikke at nogen part skal rykke sig for at en debat er vellykket, men at perspektiver brydes til forståelse af hinanden, til pluralistisk gavn og evt. ligefrem horisont-udvidelser.

lennon skrev: 5. dec 2019, 16:35 Barren er sgu sat lidt højt i denne tråd . Er vi derhenne,hvor det i bedste fald er subjektivt om Shields upscale er bedre end feks AppleTV4k ?
Der har sagen vel været fra start og vil vel også altid være det. Siden der, som i tråden angivet, ikke er nogen vej uden om pixel manipulerende algoritmer i forbindelse med opskalering - og at det heller ikke ville være ønskeligt (ellers ville man have et ret dårligt jaggy upscale) er det i sidste ende altid subjektivt hvilke algoritmer man kan have præference for. Personligt kan jeg så godt lide at man for det første overhovedet som bruger har 5 forskellige valg på Shielden og jeg syntes ofte meget godt om den laveste AI-upscale setting på Shielden - Såfremt kildematerialet ellers er godt - Ellers finder mit personlige temperament at den må den slås fra til ringe opløst og/eller ringe komprimeret kildemateriale (som beskrevet på tidligere sider her i tråden) - Andre ville kunne have andre præferencer. Men det er den samlet set bedste opskalering jeg efter eget temperanent endnu har set af en god kilde som f.eks. 1080p BluRay. På en stor skærm (og via 3-chip 4K D-ILA projektor som også beskrevet af Rasmus) er det virkeligt noget der sparker liv, dybde og detalje i en 1080p BluRay på 123 tommer. Skulle jeg rate mine egne enheders opskaleringsevner efter mit temperament ville det være i følgende rækkefølge: Shield 2019, madVR (PC), Sony AF8, Panasonic DMR-UBC80, JVC-N7/ATV/ChromeCast (3 sidste i uafklaret rækkefølge, jeg har ikke fået differentieret)

ThomasA skrev: 5. dec 2019, 17:47 Mit spørgsmål er derfor:

1) Kan den nye Nvidia Shield afspille 4K MKV-filer med eksterne SRT-subtitles fra en NAS?

Krydser fingre for et hjælpende svar
Ja. Når du har valgt filen du vil afspille i Kodi, kan du frit selv vælge imellem enten teksterne eventuelt allerede i selve MKV-containeren, eksterne SRT (mv.) subtitles filer på samme (eller anden) lokal netværks placering - eller via en bredere vifte af Subtitles add-ons i Kodi hente dem direkte til den aktuelt valgte titel på boksen fra steder ala subscene, open titles ect. ...Jeg meeener også [sådan fra fri hukommelse - hæng mig ikke op på det] at Plex kan noget tilsvarende, hvis man hellere vil bruge det til sine MKV filer i stedet for Kodi.

Edit: Mens Kodi kan det hele - som ovenstående inkl. selv søge og hente direkte fra indholddatabaser på nettet, så kan Plex i det mindste benytte teksterne i selve MKV folderen eller fra seperate SRT filer i samme folder som MKV filen. Tekster direkte fra indholdsdatabaser på nettet kræver angiveligt vis Plex pass, hvilket jeg aldrig har haft, så dybden og bredden af mulighederne der må jeg lade være usagt.
Af Supergris
#307072
Er det ikke bare nogle, der kan lide at "snakke" for snakkens skyld; eller er der tale om en quiz, hvor det gælder om, at bruge flest mulige avancerede udtryk, hvor der skal googles for at finde meningen til pluralistisk gavn for alle? :)

Jeg elsker at høre om chroma upsampling!

God røv og god week-end til alle...
Brugeravatar
Af bbplayer
#307073
Supergris skrev: 6. dec 2019, 20:30 Er det ikke bare nogle, der kan lide at "snakke" for snakkens skyld;
Vi må se og lave en sniksnak tråd, som der allerede er for andre, som B&O fans, og så alligevel ikke 100% .

Så kan man snakke helt til valby bakke.

Så kan TBC lave en nørd tråd om billede behandling og farver. Så er vi igang :)

Måske en lille fredagsbar tråd?
Brugeravatar
Af TBC
#307080
Jeg er aktuelt faktisk på arbejde - i dobbeltvagt - Så den der med baren lyder godt nok fristende, men går nok ikke i arbejdstiden ;-)
Brugeravatar
Af TBC
#307083
Jeg har aldrig været vild med *****, men er vild med mit arbejde. Så jeg sidder bare helt tørlagt og ser om jeg kan få noget SFTP op at køre på PC'en derhjemme via fjernskrivebordet.

Edit: LOL ...(sv)ans bliver faktisk automatisk bortcensureret viser det sig ...Og det på en fredag aften! :D
Af Vafle
#307086
Er der nogle der kan fortælle mig, hvordan jeg får adgang til medie filerne på en ekstern harddisk, der er tilsluttet Shield via USB?
Kan det passe, at HD først skal formatteres af Shield og have overført nogle systemfiler, før man kan få adgang til den?
Eller kan man måske via Plex/Kodi få adgang til filerne?
Af Supergris
#307094
Under KODI burde den dukke op under dine kilder, hvor du så kan vælge at scanne den med en scraper, hvis du ønsker det.
I KODI, hvis du f.eks. går ind under video, kan du kun afspille video-filer og ikke musik-filer eller billeder.

Den godtager NTFS uden problemer, og også store diske over 2 TB, så her skal du ikke formatere noget.
Jeg ved ikke, om der gælder andre forhold, hvis den er formateret under MAC?
Senest rettet af Supergris 8. dec 2019, 10:48, rettet i alt 1 gang.