Debat af TV-lydsystemer, soundbarer, surround og Hi-Fi, når lydoplevelsen skal løftes

Redaktør: Moderatorer

#349190
Jeg får meget snart et nyt 55” tv og havde i samme moment tænkt at skulle have en soundbar for at forbedre lyden. Mit spørgsmål er om jeg overhoved ville kunne drage fordel af en soundbar der har atmos? Tv’et har ca 2m til den ene side (som er et vindue), men hele 7m til den anden. Jeg har ikke tænkt mig at købe yderligere højtalere end en soundbar. Har overvejet en Bose Smart soundbar 600 eller en Sonos Beam gen2, men vil det være bedre at nøjes med mindre og i så fald hvad?
#349192
At en soundbar understøtter Atmos fortæller i princippet ikke noget om det lyd den kan udsende, men nærmere om det signal den kan behandle.

Dernæst har rummet, som du nævner, også stor indflydelse.
De to ubekendte du ikke fremhæver er din afstand til soundbaren og dit type af loft.

Jeg har selv en ganske ok soundbar, men efter et flyt fra et lille hus med betonloft til et større hus med træloft og længere til TV'et mistede jeg fuldstændig enhver form for retning i lyden. Både sidevejs og i højden.

Til mit nuværende hjem tror jeg desværre kun, at separate højtalere kan skabe ordentlig retningsbestemt lyd.

Min pointe er, udstyr og rum er forskelligt (og ører ligeså) så det er i sagens natur umuligt at fortælle, hvad der vil virke hjemme hos dig.

Læs anmeldelser og køb et sted, hvor du kan returnere, er mit råd.
#349193
Tak for svar :)
Sidder lige pt ca 3,5m fra tv’et og loftet er af beton (bor i en lejlighed fra 2005). Maks budget vil forresten være 4000kr.
Har prøvet at læse en del anmeldelser men desværre ikke fundet så mange svar i forhold til rum.
#349194
Jeg ville satse på den gode lyd i stedet, specielt hvis du også lytter til musik ind imellem, og gå i retning af et par fornuftige aktive højttalere, hvor jeg vil fremhæve "Q Acoustics M20 HD", som virkelig er gode til at formidle dialogen, så den er nem og tydelig at høre og forstå:

https://www.pricerunner.dk/pl/267-32004 ... ign-Priser

Hvis du er fan af action-film, eller bare ønsker mere bulder og brag, er muligheden for at tilslutte en aktiv subwoofer til stede.
De har også deres berettigelse i mange andre sammenhænge end blot som TV-højttalere, så hvem ved, måske ender du med at købe mere end ét par; så gode synes jeg, de er.
Hvis man slog til ved black friday, kunne man kun sidde tilbage med et stort smil, når man fandt ud af, hvor meget god lyd, der nogle gange kan findes til beskedne penge...
#349247
TFL skrev: 21. jan 2023, 17:32 Jeg får meget snart et nyt 55” tv og havde i samme moment tænkt at skulle have en soundbar for at forbedre lyden. Mit spørgsmål er om jeg overhoved ville kunne drage fordel af en soundbar der har atmos? Tv’et har ca 2m til den ene side (som er et vindue), men hele 7m til den anden. Jeg har ikke tænkt mig at købe yderligere højtalere end en soundbar. Har overvejet en Bose Smart soundbar 600 eller en Sonos Beam gen2, men vil det være bedre at nøjes med mindre og i så fald hvad?
Disse højttalere har langt bedre lyd og stereoperspektiv end en soundbar, og desuden har de HDMI indgang/udgang, hvilket gør at at lydstyrken kan styres med TVets fjernbetjening.
https://www.hifiklubben.dk/argon-audio- ... enrisa5bk/
https://kobenhavnliv.dk/bolig-og-livsst ... n-soundbar
#349457
Tak for forslag :)
Prøvede først en Denon S517 inkl Subwoofer. Den leverede jeg hurtigt tilbage. Lyden i sig selv var god, men var ude af sync med mit nye tv (JZ1000), nogle gange bagefter andre gange foran. Ved dialog var jeg heller ikke i tvivl om at lyden kom fra soundbaren, sikkert pga sync problemerne. Hvis jeg lukkede øjnene var lyden som sagt ret god men det tager jo ligesom noget af glæden ved film og tv.

Nu har jeg erhvervet mig en Sonos Beam gen 2 som jeg er MEGET tilfreds med. Ingen sync problemer efter indstilling i app og lydbilledet er yderst tilfredsstillende på alle signaler (Yousee play, Disney+, HBO max og Blu-ray). Overvejer allerede nu om jeg skal udvide med 2xOne SL. Jeg er ikke den store bas tilhænger (bor også i lejlighed) og beamen producerer nok bas for til min smag :)
Senest rettet af TFL 1. feb 2023, 23:09, rettet i alt 1 gang.
#349480
Tænker også det vil være for meget at forvente fuld atmos med kun soundbaren :)
Dog kunne jeg enkelte gange høre noget som kom langt ude fra højre i Fantastiske Skabninger 3 (pudsigt siden der er 7m til den nærmeste væg). To baghøjtalere kommer højst sandsynligt på ønskelisten for at få mere ud af lyden :)
#349589
Dem fik jeg en demo på i Hifiklubben, men jeg synes bassen var alt for kraftig og dominerende for min smag (ingen konfigurations muligheder). Kunne bedre lide Forte Mk2, men de var markant dyrere og jeg kunne ikke umiddelbart høre forskel på dem og Sonos Beam (bevares de stod heller ikke ved siden af hinanden). Hvis jeg ville udvide var Sonos også det letteste.
Jeg er ikke i tvivl om, at hvis jeg hørte mere musik ville jeg gå med nogle stereo højtalere, men til mit forbrug opfylder Sonos Beam alt det den skal :)