Debat af TV-lydsystemer, soundbarer, surround og Hi-Fi, når lydoplevelsen skal løftes

Redaktør: Moderatorer

#342575
Hej Folkens,
Jeg står i den situation, at jeg skal investere i bedre lyd til mit TV.
Der er jo et hav a muligheder ift. soundbars, men jeg syntes egentlig om ideen med at købe et TV møbel med lyd i.
Jeg har kigget på Lemus da jeg kan forstå at det er dansk produceret, hvilket jeg meget gerne støtter. :)
Har været i Hi-Fi klubben og lytte til en Lemus HOME Classic 1500 og en række soundbars uden møbel bla. Beosound Stage, Sonos Beam, Denon 550 osv.
Prisen er jo betydeligt højere ved en Lemus, men hvis jeg alligevel skal købe et møbel til min soundbar så ender jeg jo ca. samme sted prismæssigt.
Jeg er endnu ikke den store lydkender og syntes derfor det er interessant at høre hvad i syntes jeg taber/vinder ved at vælge Lemus over de moderne soundbars.? :)
#342579
Med Lemus vinder du ægte hifi-lyd, men taber 3D-lyd effekten fra de moderne systemer (Dolby Atmos og DTS X), som specielt ved film kan være meget imponerende og give dig hjemmebiografoplevelsen.
Så hvis du primært hører musik, "bare" vil have bedre lyd til film og gerne have een samlet løsning, så gå med Lemus. Du kan groft sige vice versa med en soundbarløsning, som for klart den bedste oplevelse skal have separate baghøjttalere og sub.

Hvis det er hjemmebiografoplevelsen du gerne vil have i højsædet, så læs evt. denne tråd med flere (og bedre) bud på hvad du kunne vælge.
viewtopic.php?f=33&t=52983
Senest rettet af ThomasFogt 21. maj 2022, 22:01, rettet i alt 2 gange.
#342595
Hej Thomas, tusind tak for hjælpen og link til anden tråd. :)
Jeg har læst en smule på Dolby Atmos, men umildbart virker det som om at jeg skal investere i minimum 4-5 højtalere og en forstærker evt. med Wi-Fi muligheder til et sådan setup.
Alt efter hvilke højtalere jeg kan bruge til at opnå Dolby Atmos, så virker det som om at prisen hurtigt overgår de 17-18 Tusind kroner (i hvert fald hvis man spørg sælgeren i Hi-Fi klubben). ^^
Er meget i tvivl ift. oplevelsen af bas både i musik men specielt ved TV lyd.
Biografoplevelsen tror jeg aldrig helt jeg kan opnå da jeg kan se herinde, at det både kræver afstemning af afstande, vibrationer, genklang osv. for at få et godt resultat, hvilket virker uoverskueligt for en nybegynder som mig. :D
#342597
Mlyd skrev: 20. maj 2022, 15:19 Hej Thomas, tusind tak for hjælpen og link til anden tråd. :)
Jeg har læst en smule på Dolby Atmos, men umildbart virker det som om at jeg skal investere i minimum 4-5 højtalere og en forstærker evt. med Wi-Fi muligheder til et sådan setup.
Alt efter hvilke højtalere jeg kan bruge til at opnå Dolby Atmos, så virker det som om at prisen hurtigt overgår de 17-18 Tusind kroner (i hvert fald hvis man spørg sælgeren i Hi-Fi klubben). ^^
Er meget i tvivl ift. oplevelsen af bas både i musik men specielt ved TV lyd.
Biografoplevelsen tror jeg aldrig helt jeg kan opnå da jeg kan se herinde, at det både kræver afstemning af afstande, vibrationer, genklang osv. for at få et godt resultat, hvilket virker uoverskueligt for en nybegynder som mig. :D
Du får selvfølgelig ikke ægte Atmos med en soundbar, men du behøver slet ikke gå all-in som hifi-klubben foreslår for, at få en super hjemmebiografioplevelse. At den så kan være bedre og helt sikkert meget bedre - det kan alting altid -, men til en nybegynder vil jeg ikke være i tvivl om, at de bedste soundbarsystemer nok skal være rigeligt godt til dig :)

Er det vigtigt for dig, at maks har en enhed, og ikke separat sub og baghøjttalere?
#342607
Svært at vide hvilke løsninger du kunne være interesseret i, men som mbm er inde på, så vil et lille setup med en surround-receiver og nogle højttalere kunne slå de fleste soundbars på markedet, i særdeleshed hvis det også drejer sig om at spille musik.

Hvis du i første omgang springer Atmos over, kan det gøres særdeles godt til relativt få penge, og udvalget blandt brugte receivere er langt større og meget billigere uden denne feature.

Hvis der blot er et ønske om god lyd, kan baghøjttalere og en center springes over i første omgang, hvis pengene/interessen ikke er der fra en start.
Det kan nemt udvides senere med flere højttalere og en mere avanceret og bedre receiver, hvis det ikke er indkøbt til en start....
#342608
- musik som største prioritet: 2 evt. 2.1 setup

- film, spil, musik: surround setup

førstnævnte:

- Cambridge Audio CXA81 og et sæt bookshelfs til ca.3-4000kr og så har du...tja...- det kommer BAG PÅ DIG - så godt bliver det ;-) - og det inkl. tv og gaming i 2 - 2.1 (hvis du skulle få brug for en sub)

surround: 5.1 er en kæmpe legeplads :-) jeg vil dog satse på et 2 - 2.1 setup i dit tilfælde

køber du crap (som alligevel koster en del) så ender du med crap, køber du noget godt (som så koster mere) så ender du med noget godt

kort sagt: vær god ved dig selv og ved din økonomi/dit budget - bare lad være med at købe noget for at købe noget
#342682
Tusind tak for feedback og gode svar, jeg er imponeret over lysten til at hjælpe!
Thomas det handler i høj grad om, at vi er 2 personer som skal blive enige om lyd til stuen og det er meget nemmere at blive enige om et møbel med lyd, end 3,4,5 sorte kasser med kabler i lokalet.
Så har jeg heller ikke sagt nået som kan bringe mig i unode herhjemme. :D

mbm, tak for feedback vedr. soundbars.
Mit indtryk er, at de generelt er markedsført bedre end hvad de kan præstere. Flotte reklamer med 360 spatial lyd osv osv.
Selvom jeg ikke er fra Jylland, så bliver man stadig en smule fornæret når oplevelsen bliver at jeg betaler mere for at få mindre.
Det er også her at mine overvejelser med Lemus ligger, dog får jeg jo så et møbel for pengene oveni.

Kendes der til andre brands som produceret møbel med lyd i? Click og Unno har jeg set i Hi-Fi Klubben men her syntes jeg at lande på samme pris som Lemus. En kort sammenligning så er Unno ikke nært så pænt som møbel, men som jeg kan forstå på jeres feedback så er der mulighed for at lave et 2.1 setup, som giver et pænt resultat lydmæssigt hvilket kan overgå Lemus lyden?.
#342686
Jeg vil også støtte mbm i forhold til at vælge en løsning med en receiver og et par gode højttalere og evt. en center til at starte med. Du kan f.eks. få bygget dit eget hifimøbel hos hifimoebler.dk Hvor du kan tilpasse møblet, så det passer til jer. Der kan f.eks. købes front låger, så det ikke er muligt at se receiver og højttalere, men kun høre lyden.

Fordelen ved den løsning er, at du/I har mulighed for at udvide med flere og bedre højtalere på sigt, hvis I får smag for den bedre lyd. Og så kan de højtalere I starter med f.eks. ende som surround højtalere på et senere tidspunkt.

Ulempen ved soundbarer, som jeg ser det, er udover at lyden ikke er på samme niveau som den separate højtaler løsning, også at de ikke kan "genbruges" hvis man gerne vil have større lyd. Du kan ikke tage en soundbar og placere den som bag højtaler eller lign.
#342699
Mlyd skrev: 24. maj 2022, 11:02 Selvom jeg ikke er fra Jylland, så bliver man stadig en smule fornæret når oplevelsen bliver at jeg betaler mere for at få mindre.
Ja, du får noget som fylder mindre - også :) Beklager, men synes det er lidt selvmodsigende, når jo-mindre-jo-bedre og simplicitetet er vigtige parametre for dig :)
Anyways, det lyder som om, at Lemus - elign. - er den rigtige løsning for dig/jer :)