@luthorson:
Jeg var også i Hi-Fi Klubben for nylig, fordi jeg ligesom dig overvejer at neddrosle på AV-fronten stærkt inspireret af Andrew Robinson alias #TheRecoveringAudiophile.
Jeg fik også lyttet til nogle soundbars, og de lød fint. Det var bestemt til at leve med. Lyden kommer dog ikke i nærheden af mine 20 år gamle B&W'er.
Den unge salgsrådgiver kiggede da også underligt på mig: Hvorfor i alverden ville jeg dog erstatte et fremragende stereo-setup med en soundbar, som godt nok imødekommer et individuelt æstetisk behov, men som alt andet lige leverer en inferiør lydoplevelse (når det gælder musik)?
Dertil kommer, som den unge mand også påpegede, at en soundbar i modsætning til en passiv højttaler, som bare spiller og spiller og spiller, ikke kan forventes at holde i mere end 5 år. Højst sandsynligt er der noget elektronik, som går i stykker før da.
Jeg gik derfra med samme konklusion, som sidst jeg havde disse overvejelser: Jeg beholder mit nuværende setup "lidt endnu". Det fungerer jo fremragende. Og så sparer jeg også lige en udskrivning på ... 20.000 kr.