Debat af TV-lydsystemer, soundbarer, surround og Hi-Fi, når lydoplevelsen skal løftes

Redaktør: Moderatorer

#337764
Jeg er netop blevet den glade ejer af et LG OLED 65C1 tv.

Til TV har jeg med hvert sit HDMI 2.0 kabel og til hver sin HDMI port tilsluttet:
* Apple 4k TV
* Yousee SetTop TV boks
* Yamaha RX-V673 Surround Receiver. (Ældre men dækker ok mit behov). - Receiver er forbundet til HDMI ARC porten.

Dette setup har udløst 2 problemer, som jeg håber nogle af jer guruer herinde kan hjælpe med løsningsforslag til;

1) Tænder TV´et for at ville se alt andet end tv fra YouSee boxen, så nægter tv´et purre at sende lyden via ARC porten til receiveren. - Det hjælper ikke at skifte frem og tilbage mellem interne højttalere og ARC porten eller lignende. - Så snart jeg tænder Yousee boksen, sender TV´et lyden til Receiveren, også når jeg vælger alle andre kilder som intern tuner eller Apple TV´et.
Slukker jeg YouSee boxen, så fortsætter lyden med at fungere i ca 10 min., hvorefter TV skifter til interne højtaler og det kan igen ikke tvinges til at sende lyden til reciver. - Lidt irriterende af Yousee box skal være tændt uanset om jeg vil se noget fra den - nogen forslag. ??

Det skal siges at hiver jeg HDMI kabel ud af YouSee box, så virker det upåklageligt. Men det er jo heller ikke nogen optimal løsning.


2) Mit andet problem er lidt mere øv irriterende. - Det problem er nemlig følgende:

Når jeg vil streame via apps på tv´et fra f.eks. Netflix, DR-tv, Rakuten, Blockbuster så får receiveren problemer med at afspille lyden. - Det kommer lyd i typisk op til 1. sek. hvorefter det virker som om bitstream afbrydes og indikatorer for respektive højtalere på rec. slukker og lyden forsvinder i typisk 1-2 sek., for derefter at komme igen for derefter at afbryde igen..... og sådan fortsætter det.

Det pudsige er dog, at jeg kan fint se YouTube med perfekt lyd via appen i LG Tv´et uden dette problem. - Men alle andre afprøve apps. har dette lydproblem. - Nogen der har en ide om hvad der går galt og hvordan det kan løses? - Det virker på mig som om receiveren ikke kan håndtere den bitstream den får fra tv - men hvorfor er det et problem og hvorfor kun fra apps (undtagen YouTube)? - Og det skal siges, at alt andet lyd, fra f.eks. YouSee Boks, Intern TV-Tuner eller Apple TV fungere fint.

Håber der er nogle nørder herinde, som kan hjælpe da forhandleren ikke kan og Google heller ikke har kunnet lede mig på rette løsninger. 8-)