Debat af TV-lydsystemer, soundbarer, surround og Hi-Fi, når lydoplevelsen skal løftes

Redaktør: Moderatorer

Af fiHI
#334298
Halløj,

Jeg er i tvivl om hvordan jeg skal tilslutte mit udstyr bedst muligt.

4K tv
Ældre receiver der blot kan tage 1080P / ikke HDMI 2.1
Apple TV 4K
Stereo setup
PS5

Hvad ville I gøre?

Jeg hælder til at smide alle enheder via HDMI til receiver og derefter ét enkelt kabel fra TV til receiver via HDMI arc. Her får jeg vel "fuld" lyd ved PS5 og apple tv? Jeg ved jeg blot har stereo men hvis jeg opgraderer til surround vil det vel ikke være et problem - jeg får ikke her blot 2.0? Det jeg går glip af, er 4K som er eneste ulempe?
#334305
Hvis du har et stereo-system, så synes jeg du bør tilslutte afspillere og konsol direkte til TV og så lade lyden gå til receiver med HDMI ARC. Den kan håndtere op til 2.0 PCM stereo, så du får fuld kvalitet på lyden og uden lydforsinkelse på konsolspil.

Hvis du kører igennem receiver, så går du jo glip af hele 4K-delen – også HDR, hvis dit TV kan håndtere det. Det ville da være ærgerligt med et 4K TV og en PS5.

Hvis du senere opgraderer til surround, så kan man jo genoverveje opsætning, eventuelt om receiver skal udskiftes.

PS: Idet din receiver er en ældre sag, så går jeg ikke ud fra, at den har eARC. Men måske dit TV heller ikke har? Med eARC får man dog noget fleksibilitet i opsætning, så det er i hvert fald værd at have i baghovedet, hvis noget udstyr skal opgraderes senere.
Af fiHI
#334307
Tusind tak for svar Rasmus.

Jeg vil koble mine enheder direkte til TV'et som du anbefaler.
Min receiver har arc. Mit TV C1 har jo earc. Vil det kræve at min receiver også har earc før jeg kan få mere end 2.0 eller er det nok at TV har earc? Skal jeg være OBS på om mit HDMI kabel er 2.1?

Jeg er virkelig på udebane her...
#334311
Både TV-skærm og receiver/soundbar skal have eARC før det kan bruges. Ellers falder kæden tilbage på ARC og altså 2.0 PCM-stereo. Det er muligt at få 5.1 igennem på HDMI ARC, men så bliver det som komprimeret bitstream, hvilket vil give forsinkelse på spillyd.

HDMI-kabler benævnes ikke med tal-versionen, som findes på HDMI-portene. ARC virker på dine nuværende HDMI-kabler. Hvis du I fremtiden vil bruge eARC så kræver det, at der er datakanal i kablet. Det er der i de såkaldte "Ultra High Speed" samt "High Speed with Ethernet" certificerede kabler, i modsætning til "High Speed" der som udgangspunkt ikke virker til eARC.
#334316
Nej, 4K kræver ikke HDMI 2.1 med mindre du vil op i højere bitrater, som eksempelvis sker ved 120 Hz. På PS5 kan det være nødvendigt, men Apple TV har for nu ikke noget, der spytter så høj frekvens ud.
Af fiHI
#334330
Så er det sat til og det hele spiller.

Jeg sidder og leger med billedindstillinger. Jeg har sat Appletv til 4K SDR og så at den skal matche indhold.

Jeg har valgt ISF mørk men når jeg sætter en HDR film på, skifter den automatisk til HDR biograf hjem. Er dette OK? Er der andre billede indstillinger jeg skal slå til / fra på tv'et?

Hilfe...
#334332
Lyder som en fin opsætning. Skærme i dag har særskilte billedprofiler for HDR-indhold, så det er helt efter bogen at den skifter til HDR Biograf Hjem. Jeg kan ikke huske, hvor mange ekstra systemer LG har aktiveret i den profil, men slå eventuelt diverse systemer til skarphed, støjreduktion osv. fra.

På den HDMI-port, som PS5 sidder til, kan du også med fordel sætte 'Dynamisk tone-mapping' (tror jeg indstillingen hedder på dansk) til HGiG. Så er det konsollen, som får kontrol over HDR-delen.
Af fiHI
#334356
Tusind tak for hjælpen Rasmus.

Billed- og lyd er i top. Voldsom forskel fra mit 50” vt30 plasma tv. Sort går jo i ét med bjælkerne 😜

Jeg ved ikke om det er opløsningen alene men forskellen fra HD til 4K er også stor.

✊✊
Af fiHI
#334367
Jeg oplever at skærmen hyppigt blinker sort. Jeg har prøvet at slå skærmbevægelse fra uden held.

Er dette et kendt issue / kan det løses eller skal skærmen retur?