Debat af TV-lydsystemer, soundbarer, surround og Hi-Fi, når lydoplevelsen skal løftes

Redaktør: Moderatorer

#331442
Kære alle

Inden længe har jeg tænkt mig at investere i en Sonos Arc. Jeg har en rabatkode liggende, som kan give mig 30 % på et køb på op til 20.000 kr.
I den forbindelse er jeg blevet meget i tvivl om, hvorvidt jeg bør investere i en SUB også - eller om Arc giver nok bas i sig selv?

Setuppet skal være i en ikke særlig stor stue.

Dbh

Jens
Af jkn789
#331445
vil altid anbefale en sub, det er fysisk umuligt for en soundbar at lave dyb bas og tv og særlig film og serier fortjener en god lyd, hvor de dybe toner er vigtige for at få en komplet oplevelse.
forestil dig at spille musik fra din mobiltelefons højttaler og sammenlign det med at du streamer det samme musik til en højttaler.
du vil med det samme kunne høre forskel fordi du nu får de dybe toner med.
Det samme gælder for en soundbar.
#331447
jkn789 - det lyder som om du laver en generel anbefaling uden du har prøvet hvad Jens spørger om og måske du ikke kender Arc?

Jeg har selv en Arc uden sub og til hverdags TV og filmbrug får du faktisk ganske meget bas fra Arc uden sub. Den får ikke dit mellemgulv til at vibrere eller giver dine øjne blodsprængninger men dit øre opfanger de dybe toner som ganske tilstedeværende. Og ved tunge eksplosioner, skud, dinofodspor m.v. er der helt klart bas.
Flere reviews nævner også at man ikke savner en sub ved en Arc til normalt brug.

Hvis man vil bruge den til musik ved et halvhøjt niveau begynder man at savne noget bund til visse instrumenter og niveauer. Så vil en sub nok hjælpe men en Arc er heller ikke ment som hi-fi.

Men har haft mon Arc siden oktober og forventede selv jeg ville købe en sub senere. Men har ikke rigtigt følt der har været brug for den endnu. Når man har leget lidt med True Play og fundet en god indstilling så savner jeg faktisk ikke en sub selvom jeg havde en i mit gamle 2.1 setup.

Men lyd er en smagssag (og følelser) og nogle vil altid råbe man ikke kan leve uden sub, om de så har lyttet eller ej.
Af jkn789
#331449
til oveandersen.
Det var ganske rigtigt en generel anbefaling og jeg har ikke selv hørt sonos arc.
du har jo heller ikke selv hørt den med sub og ved derfor heller ikke om den lyder bedre med end uden.
en god sub lægger man først mærke til når den ikke er der mere. Det har ikke noget at gøre med blod i øjnene eller at alt ting ryster. En korrekt indstillet sub lægger man ikke mærke til før du slukker for den.
så jeg ville da også afprøve en sub og hvis det bliver for meget, så send den retur igen.
Brugeravatar
Af hans123
#331453
Helt klart ARC med sub

Lydbilledet bliver bare større og meget bedre bund.

Det er mange penge for sættet men så kan man jo gå hele,Sonos vejen på den lange bane.

Har selv ARC og sub. Og Sonos i hele huset.
#331455
Jeg har selv en Arc og tilhørende Sub, og synes det spiller rigtig godt sammen. Har aldrig hørt min Arc uden sub, så det kan jeg ikke udtale mig om. Men jeg vil til enhver tid anbefale en sub - det giver en ekstra dimension når man ser en god film, eller sætter noget musik på.
#331462
Tak for svar alle sammen.

Jeg har netop hørt at en Arc har et udemærket bas niveau. Men det kan selvfølgelig ikke sammenlignes med en separat sub. Jeg vil helst spare de ekstra penge for en sub, men samtidig har jeg jo en 30 % rabatkode, som kun kan bruges en gang, hvorfor det er vigtigt for mig at tage den rigtige beslutning i første omgang.

Når men om ikke andet, så har Sonos ikke noget på lager i øjeblikket, og der er ukendt leveringstid på en sub.😬

Dbh

Jens
#331464
Hey
Bare lige en idé ift. SUB. Jeg har købt 2 stk. Ikea symfonisk som baghøjt. til Sonos arc. Samtidig har jeg lavet et "hack" på den ene Symfonisk (basenheden) og forbundet den til en gl. aktiv sub - det hele spille perfekt, og under halv pris til en ren sonos løsning - bare som et forslag

Bh
Søren
#331473
hans123 skrev: 27. maj 2021, 13:36 Køb du bare ARC alene og vurder selv

SUB kan jo tilkøbes eller ARC sendes retur

Sonos har vist noget med 100 dage
Ville normalt også gribe det an på den måde - men problemet (hvis man kan kalde det det) er, at jeg har en rabatkode på 30 % som kun gælder et køb. Dvs. jeg kan købe en Arc eller alternativt pakken med Arc og Sub. Men jeg kan ikke efterfølgende supplere med en sub og stadig få rabat.
#331475
Løsningen må være at benytte sig af tilbuddet og købe med sub (forudsat du har pengene), så kan du i ro og mag teste det hjemme i stuen, og finde ud af om du kan undvære den eller ej.

Synes du, den er pengene værd, er alt jo bare fint; mener du derimod, du kan undvære den, kan jeg garantere, det intet problem bliver at sælge den videre, endda med mulighed for en lille fortjeneste.

Den koster 6000 kr., som du med rabat kan købe til 4200 kr.
Vil du sælge den igen, kan du snildt sælge den for 4500 kr., så kan både køber og sælger være glade og tilfredse.

Det er det, der kaldes "Win win"...
#331478
Supergris skrev: 27. maj 2021, 18:02 Løsningen må være at benytte sig af tilbuddet og købe med sub (forudsat du har pengene), så kan du i ro og mag teste det hjemme i stuen, og finde ud af om du kan undvære den eller ej.

Synes du, den er pengene værd, er alt jo bare fint; mener du derimod, du kan undvære den, kan jeg garantere, det intet problem bliver at sælge den videre, endda med mulighed for en lille fortjeneste.

Den koster 6000 kr., som du med rabat kan købe til 4200 kr.
Vil du sælge den igen, kan du snildt sælge den for 4500 kr., så kan både køber og sælger være glade og tilfredse.

Det er det, der kaldes "Win win"...
Det var egentlig en meget god ide. Og du har helt ret - når man går ind og ser på brugtpriserne for Sonos, så er priserne jo skruet godt op, så det bør være muligt at hive minimum de samme penge hjem igen.

Dbh

Jens
Brugeravatar
Af hans123
#331483
Det må være beste råd du fik der.

ARC har været meget efterlyst siden dag 1.
Og sub gen 3 er der også stor interesse for.
Måske fordi med gen3 er det muligt med Dual sub.