Debat af TV-lydsystemer, soundbars, surround og Hi-Fi, når lydoplevelsen på tv-skærmen skal hæves
Brugeravatar
Af freddylicious4u
#302495 Hej alle :)

Jeg håber i kan hjælpe mig. Jeg har et 5.1 surround sound og min subwoofer er begyndt at sige 2 mærkelige lyde når der er slukket for forstærkeren:
1. En slags pop/knald lyd, som ikke er specielt høj (1 hver 1-3 time).
2. En høj 'boom' lyd, så man bliver helt forskrækket og det kommer helt random efter nogle timer...

Subwooferen har ikke lavet disse lyde i de første 6 måneder jeg havde den, men efter jeg har flyttet rundt på mit 5.1 surround system, fra den ene ende af stuen over til den modsatte del af stuen er den begyndt.

- Min subwoofer er en Heco Metas XT sub 251a (købt brugt 2018) og den står altid på 'on'.
- Forstærkeren er en Pioneer VSX-932 AV (købt ny 2018)
- Højtalere er 'System Audio 1130' (Købt brugt 2018)

Jeg har prøvet følgende i troen om at det var pga. et elektrisk signal men uden held:
1. Ændret subwooferens strømtilførsel, så den fik fra stikkontakten, hvor den oprindelig stod.
2. Vendt strømkablet 180 grader.

Jeg håber i har nogle ideer til hvad der kan hjælpe :)
Vedhæftede filer
70984685_2452290101705604_4024917808470032384_n.jpg
Af bphhm
#302496 Er det samme signal kabel også? Er Forstærkeren tændt når den kommer med de lyde? Eller kan der "samles noget op" via et langt signal kabel som får subben til at tænde med et lille pop?

Er der andre påfaldende hændelser når det sker (her tænker jeg på om forsyningsspændingen kunne påvirkes af et strygejern/hårtørrer/kaffemaskine etc der tændes)?

Min formodning ville gå på om der er noget galt med strømforsyningen eller den påvirkes som ovenfor. Prøv at slukke og tænde forsynings spædingen så hurtigt du kan og se om samme fejl melder sig.
Brugeravatar
Af freddylicious4u
#302501 Tak for det hurtige svar og forslag! :)
- Ja det er samme signalkabel som ca. er 2 - 2.5m langt.
- Nej forstærkeren er slukket når subwooferen laver disse lyde.
- I forhold til forsynings spændingen, så er forstærkeren i det nye setup blevet tilkoblet samme stikdåse, hvor routeren også er tilsluttet. Jeg kan prøve at tilslutte routeren til en anden stikkontakt og give svar om det hjælper, da det kan være den påvirker strømforsyningen :)
Brugeravatar
Af Huleboer
#302517 Jeg tænker også noget i kablerne.

Jeg havde engang en sub tilsluttet med et lakridssnørre kabel der var meget lagt. Her oplevede vi at den pludseligt tændte sig selv og begyndte at stå og lave nogle "bum" bumbumbum" "Buummm" lyde med mellemrum.
Vi anede ikke hvorfor, men efter noget tid fandt vi ud af at når det skete var det altid samtidigt med at køleskabet startede kompressoren.

Efter jeg skiftede signalkablet ud med noget kvalitet (supra), så skete det ikke mere, og jeg kunne langt bedre indstille subben også.

Det ligner at du har et fornuftigt kabel, så hvordan forstyrrelserne kommer ind ved jeg ikke, men din beskrivelse lyder meget som det jeg oplevede.
Af Supergris
#302527 Er du klar over, hvordan du får din subwoofer til at yde bedst muligt?
På billedet ser det ud til, der ikke er skruet ret meget op for volumen og delefrekvensen.
Hvis du har forbundet den til LFE-udgangen på din receiver, er det denne, der står for disse indstillinger, derfor plejer man at sætte delefrekvensen på maks. og volumen til godt halv styrke, så den får bedst mulige betingelser, når du foretager en måling med din receiver.
Det er i øvrigt ikke nødvendigt at forbinde begge indgange, så du kan nøjes med et enkelt kabel uden splitter...