Debat af TV-lydsystemer, soundbars, surround og Hi-Fi, når lydoplevelsen på tv-skærmen skal hæves
Af petersen81
#301904 Hej allesammen

Jeg er i den situation at jeg er blevet tabt rent hifi mæssigt, for cirka 10-15 år siden 🤔. Ud over det må jeg indse mit behov (læs der nu også er en kone + unger 🙄) har ændret sig. Jeg har simpelt hen ikke noget overblik over hvad der skal holdes øje med længere.. Hverken lyd eller billede..

Jeg har i dag et cirka 11 år gammel 40" Samsung lcd fjernsyn (hvor køle læserne larmer mere end støvsugeren) , hvor jeg har tilsluttet en NAD T763 surround receiver, som jeg egentlig er glad for, men tiden er løbet fra den mht. HDMI, formater og trådløse egenskaber. Jeg har 2 stk. B&W 604 S2 som front højttalere, 2 stk. B&W 602 S2 som bag højtalere og en B&W ASW 1000 SW. Jeg streamer stort set alt via en chromcast. Jeg har desuden SONOS i resten af huset, som jeg også gerne vil have over receiveren.

Jeg er helt blank på hvad jeg skal kigge efter, for at tilsikre at en receiver kan håndtere det gængse, og samtidig være nem at indstille og generelt at bruge.

Mht. Fjernsyn, så for jeg mange delte meninger i forhold til bruge smart delen i fjernsynet, eller om man burde anskaffe en nvidia shield, og på den måde bare bruge fjernsynet som monitor. Hvis man bruger en nvidia shield eller tilsvarende, kan man så gå mere på kompromis med fjernsynet? Og hvad skal jeg generelt være opmærksom på her?

Det er nogle meget åbne spørgsmål, men jeg er meget på bar bund, da jeg som sagt ikke har fulgt med. Jeg har dog disse ønsker/tanker.

1. Godt billede og god lyd med eksisterende højtalere.
2. Let at betjene.
3. Trådløse optioner som streaming og styrende apps.
4. Håndtere diverse nye formater.
5. Prisbevidst = jeg vil ikke bruge en formue på det.

Håber i kan give mig lidt ledetråden, og alt vil være værdsat 😊

På forhånd tak