Debat af TV-lydsystemer, soundbarer, surround og Hi-Fi, når lydoplevelsen skal løftes

Redaktør: Moderatorer

Af Kaktus-burger
#295287
Hej!

Jeg er på jagt efter en ny soundbar, da min ældre og trofaste Philips HTL 5120 skal på pension.

Vi har været yderst tilfredse med vores Philips, som vi købte tilbage i 2013. Den leverer god og dyb bas uden sub og fin soundstage, dog er dialogen ikke helt så veldefineret, da den ikke har en dedikeret center-kanal eller "voice enhancement".

Da vi allerede har Sonos i hjemmet med Alexa, tænkte vi at det kunne være smart nok at udvide med en Beam, MEN vi er begge enige om, at soundbaren først og fremmest skal bruges til TV/film/spil - ikke musik, da vi allerede har et sæt aktive højtalere i stuen.

Udover Beam har vi kigget på MS660 og MS760 fra Samsung. De er nede i et fornuftigt prisleje og har langt flere features end Beam og understøtter tilmed flere lydformater.

Er der nogen som ejer eller har lyttet til de omtalte modeller fra Samsung og/eller Sonos Beam? Kan Beam hamle op med de to andre når det kommer til ren og skær "immersion", når det kommer til film- og spilbrug?

Jeg har læst mig frem til, at Beam er rigtig god til musik, men hvordan er den til film, nu hvor den ikke har DTS eller HD-lyd?
Af Snemonster
#295290
Jeg har selv en Beam er rigtig glad for den.
Jeg synes dog at lyden er bedre i film/Xbox spil end musik. Men er vel kun et plus så :D
Dog har jeg ikke andre erfaringer med andre soundbars da min Beam er min aller første Soundbar.
Jeg valgte den pga gode anmeldelser, og har Sonos produkter rundt i hele huset.
Derfor gav det super god mening for mig. Sonos beam, 2x Play 1 som baghøjtalere, og for 2 måneder siden tilføjede jeg med en Sonos Sub.
#295291
Jeg havde Sony ST5000 hjemme og jeg må indrømme, at jeg var lettet over, at få min Playbar tilbage bagefter. Lyden imponerede mig ikke og Atmos-effekten var så svag, at den ikke kunne hamle op med den "5.1" jeg fik i Sonos' system.

Jeg hører ikke musik på Playbar, da jeg har dedikerede højttalere til dette. Jeg synes ikke, at den gør det super godt til musik, da stereo-separationen ikke er så god.
Af Kaktus-burger
#295295
Tak for svar.

En Playbar vil uden tvivl pynte herhjemme, men den er desværre over budgettet lige umiddelbart. Desuden er jeg heller ikke helt vild med at kaste så mange penge efter den på nuværende tidspunkt med dens alder taget i betragtning. Jeg går lidt og håber på en afløser med flere features fra Sonos.

Budgettet er nok omkring de 3-4K, og det lader til, at man får en del for sine penge med en MS760 til 3k eller endda en MS650 til lige over 2K. Jeg tænkte bare om Beam kunne være et alternativ i den prisklasse.

Jeg har lige læst jeres anmeldelse af Beam igen, og jeg er lidt i tvivl om, hvad jeg skal forvente af den ift min nuværende soundbar.

I sidste uge blev jeg lidt fristet over Samsung N960 som lige nu koster 7444 kr i Elgiganten. Stadig en del penge, men du får da en del lyd til de penge og tilmed rigtig Atmos og DTS: X. Dog overkill ift vores behov.
#295297
Jeg er enig i, at Playbar er ved at være forældet, men et eller andet sted, så virker SPDIF bare problemfrit ift. ARC :)

Men Sonos har 100 dages returret, så en mulighed kunne jo være, at købe en Beam og teste det af. Jeg bliver ofte træt af, at søge nettet tyndt for at få erfaringer, så hvis ikke udgiften er voldsom, så nap da lige en måned (gem kassen!!) og test det af. Det bliver helt klart bedre med baghøjttalere, men man kunne jo teste Beam uden i første omgang.
Af Kaktus-burger
#295301
Se, det var bestemt ikke en dum idé, Torben.

Jeg har i hvert fald lige smidt en bestilling på en Samsung MS660 til 2300 hos Komplett. Det er en ganske udmærket pris, IMO. Jeg har 60 dages fri returret, så må vi se, om den er noget værd. Anmelderne var i hvert fald ret begejstrede for den til tilbage i 2017. :)
Brugeravatar
Af hans123
#295302
Er gået fra Sonos Playbar med sub til Sony ST5000

Her giver Sony meget bedre lyd til film Sony virker mere afstemt med film.
Og front kanaler ( 3 ) står rigtig fint adskilt .
Atmos virkningen er ikke stor men lidt fornemmelse er der.
Sony kan dekode alle lydformater.
Sonos kan kun DD og virker forældet .
er ikke imod Sonos da hele huset er fyldt med deres grej, men som TV / Film lyd halter den efter min smag
#295308
Afkodning af formater gør mig ikke det store når Atmos-effekten er så ringe som den er på ST5000. Det er helt klart et spørgsmål om, at rummet skal være velegnet, hvilket også påvirker stereo-perspektivet. Manglen på baghøjttalere gjorde dog, at jeg følte, at der var mindre surround-oplevelse samlet set ift. udstyr med særskilte baghøjttalere.

Jeg havde samme oplevelse med Ambeo ved de demoer vi har fået. Den er bestemt potent, men lyden formår bare ikke rigtig, at komme om bagved. Og det var i rum med perfekt placerede reflektorer på væggene.
Brugeravatar
Af hans123
#295309
Rigtigt at lyden kun svagt kan fornemmes bag.

Men som front er den noget bedre end Sonos

Der er ikke rigtig nogle soundbar der kan lave lyd hele vejen rundt uden hjælp af flere enheder placeret korrekt
#295311
Til mit temperament, så er lyden for skinger i ST5000 ift. Playbar, men det afhænger nok også af hvorvidt man kan få sub'en placeret centralt, da den står for en god portion af mellemtonen. Vores stue tillader ikke, at sub'en til ST5000 står i samme retning, som soundbar'en og så snart den blev flyttet, så var lyden ikke specielt godt afbalanceret.
Af Kaktus-burger
#295348
Jeg kan også se, at LG SK9Y er nede i et fornuftigt prisleje (har ikke plads til SK10Y). Det kunne jo også være at det bedre snakkede sammen med min B7 OLED, men hele forvirringen over Atmos vis ARC og lyd-containere er ikke noget jeg finder særlig konsumer-venligt, så måske holder jeg mig bare til en soundbar uden Dolby Atmos. :-)
#295704
Jeg endte med en MS660. Jeg er ganske imponeret over, hvor meget lyd og bas, den kan spytte ud, og så er den dedikerede center-kanal guld værd.

Den "sound/distortion cancelation"-teknologi de bruger er effektiv. Så vidt jeg kan læse mig frem til, er det kun noget de bruger på de helt store modeller fremover.