Debat af TV-lydsystemer, soundbarer, surround og Hi-Fi, når lydoplevelsen skal løftes

Redaktør: Moderatorer

Af PF
#292147
Hej alle sammen,
Jeg håber lidt at I kan hjælpe mig, for jeg forstår ikke så meget af det her endnu. Jeg har lige købt et B8 OLED og vil i den forbindelse selvfølgelig gerne se ting i 4K og HDR. Jeg har et Shield TV som jeg bruger som afspiller, som så kører igennem en ældre Onkyo TX-NR609 receiver. Så vidt jeg har forstået, så kræver det at min receiver kan klare 4K passthrough for at det kan lade sig gøre, og det synes jeg at kunne læse at den ikke kan.
Kan det passe at jeg kan komme uden om det og få glæde af 4K og HDR, ved at køre mit Shield TV direkte i mit tv og så forbinde mit tv til min receiver via Arc, så jeg stadig kan bruge mine højttalere til lyden, istedet for højttalerne i tv'et?
#292148
Det korte svar er : JA

Det virker under alle omstændigheder med ATV 4K, så det skulle også kunne med Shield.
God fornøjelse. :-)
#292173
Pede8000:
Det korte svar er : JA

Det virker under alle omstændigheder med ATV 4K, så det skulle også kunne med Shield.
God fornøjelse. :-)
Dette er ikke korrekt!

Om det virker eller ej, er afhængigt af hvilket TV du har og ikke afspilleren, da Ikke alle TV kan passthrough andet end stereo, når der er tale om eksterne enheder.
Uanset hvilket TV der er tale om, vil du ikke kunne benytte HD-lydformaterne, men personligt synes jeg ikke, forskellen er markant, og det vil selvfølgelig kun berøre de kilder, der har lydsporet i det hele taget, hvilket i praksis vil sige fysiske medier i form af Blu-rays og de nyere Ultra HD Blu-rays, med mindre du er pirat, og ligger inde med en samling af de såkaldte "REMUX" og lign...
Atmos i forbindelse med Dolby TrueHD og DTS:X vil heller ikke fungere...
#292175
Et LG B8, skulle på samme måde som mit Philips kunne køre passthrough, på DD+ surround (atmos).
Jeg udtalte mig netop IKKE om Shield, og skrev at det korte svar var: JA.

Trådstarter har jo købt sit set-up, så det er vel bare at få det koblet sammen?!

Ville være fint med lidt feed back på resultatet.

:-)
#292189
Jeg fik det til at virke. Der var lige nogle indstillinger, på både tv og receiver, som lige skulle ordnes, men det virker.
Så fik jeg da sparet 5000 til ny receiver
Tak for hjælpen.
#292273
Som jeg skrev, er afspilleren ikke af betydning, det er TVét derimod, så svaret er afhængigt af hvilket TV, der er tale om og ikke hvilken afspiller, der er tale om, altså er det ligegyldigt, om det er en ATV eller en Nvidia Shield!
Da der er tale om et konkret TV, er svaret tilfældigvis "Ja", men generelt vil det være afhængigt af hvilket TV, der er tale om!
Løsningen er, som foreslået, blot at prøve sig frem, da det ikke umiddelbart er muligt at finde oplysninger om, hvad det pågældende TV er i stand til at passthrough fra en ekstern afspiller...

Godt det lykkedes!
Hvis du ikke påtænker at udvide til Atmos, DTS:X eller Aura-3D, vil du ikke gå glip af det store...