Debat af TV-lydsystemer, soundbars, surround og Hi-Fi, når lydoplevelsen på tv-skærmen skal hæves
Af Nicolajsen
#290853 Hej alle

Jeg er flyttet i nyt hus og har gravet anlægget frem fra opbevaring. Synes dog ikke jeg kan få det til at spille ordentligt - hjælp!?

Setup:
Samsung UE46H7005SQ
Denon AaVR-x1100W
Scandyna Cinepod, 2 stk minipod og den store bass station.

Fjernsynet er koblet til forstærkeren på ARC Hdmi udgang/indgang. Højttalere er koblet til forstærkeren via 2,5 mm højttaler kabel og bassen på korrekt kabel dertil.

Først havde jeg koblet de to minipod på surround left og right men der spillede de ikke. Da jeg koblede dem på front left og right spiller de. Bassen virker fint. Cinepod/center spiller, men det er som om hverken den eller de andre spiller rigtig diskant. Lyden er meget tung/bass, og den lille højttaler på center spiller slet ikke.

Har prøvet de forskellige indstillinger på forstærkeren, og får bedst lyd ved brug af PL II Cinema.

Nogle tips eller rettelser???

Jeg kan også se center har to sæt rød/sort - har bare brugt det ene sæt, er det forkert??
Af Supergris
#290868 Hvis der er mulighed for bi-wiring/amping (2 sæt terminaler) (har ikke kunnet finde billeder af terminalerne, men giver ingen mening, hvis de har!), så skal du enten tilslutte med 2 sæt kabler, eller sørge for de 2 terminaler er forbundne (rød til rød og sort til sort), enten med en skinne, som normalt følger med, eller du kan bruge et lille stykke højttalerkabel...

Eneste jeg kunne finde, hvor det ganske rigtigt, ser ud til, den har 2 sæt terminaler, modsat dine minipods:

https://www.manualslib.com/manual/12131 ... tml?page=7

Her, bliver det bekræftet:

https://www.ecoustics.com/reviews/minip ... er-system/

Du kan for sjov, prøve at forbinde din center med det andet sæt terminaler, så burde kun diskantdelen spille (hvis den ikke gør, er den sikkert brændt af), derfor er det nødvendigt at forbinde dem, når der ikke benyttes bi-wiring eller bi-amping!

Der er en risiko for diskanterne er brændt af, så det kan du tjekke på alle dine højttalere, ved at lytte dig frem.

Med hensyn til hvilken indstilling, du skal bruge, så kommer det an på hvilket signal, du modtager.
PL II Cinema er en Pro Logic indstilling, som laver kunstig surround ud fra 2 kanaler.
Selv foretrækker jeg at afspille formaterne, som det er meningen, altså vil stereo kun være 2 kanaler.

Din forstærker kan behandle de fleste signaler, også de digitale surround, men det er ikke sikkert dit TV kan videreføre andet end stereo over ARC.
Din receiver har en indstilling (Auto), hvor den selv registrerer hvilket signal, den modtager, og derefter behandler det, som det er meningen.
Hvis du benytter PL II Cinema, har du bevidst valgt at bruge flere højttalere end signalet indeholder...
Du kan læse lidt om det her:

http://manuals.denon.com/AVRX1100W/EU/E ... iqsmlp.php

Hvis dit TV ikke kan overføre andet end stereo over ARC, kan du modtage de digitale surround-signaler, ved at tilslutte en ekstern afspiller (DVD, Blu-ray, spillekonsol, medieafspiller mm.) direkte til din receiver, hvorved du vil opnå langt bedre lyd...
Af Nicolajsen
#290903 Hej igen

Det er kun min Cinepod/center der har to sæt rød/hvid. Testede som du skrev, og det var rigtig nok kun diskant der spillede - så de virker! Har gjort som du sagde med et stykke højttalerledning - meget bedre lyd nu!

Mht. Indstillingerne - vælger jeg den hedder auto, lyder lyden igen “flad”. Men tager jeg førnævnte pl2 Cinema så får jeg meget bedre lyd.

Dog oplevede jeg ikke rigtig at ku få lyd på bassen, men fandt en indstilling under bass der hed “LFE” som jeg ændrede til “LFE+Main” og spillede bassen betydeligt mere - har ikke rigtig ku finde ud af hvad denne indstilling gør - og er det “forkert” i forhold til god lydopaætning??
Af Supergris
#290949 LFE er det basspor, der følger med et digitalt surroundlydspor, som er beregnet til at blive videreført til en evt. aktiv subwoofer. Når du vælger "LFE+Main" vil dine fronthøjttalere også spille bassen.
Hvilken indstilling, du vælger, er dig frit for, men hvis den står på "Auto" vil den selv finde ud af, hvilket signal den modtager og efterfølgende smide den ud i de kanaler, signalet indeholder.
Hvis du forbinder en afspiller, vil du kunne opnå digital surround, som tidligere skrevet...
Som det er nu, modtager du kun stereo fra dit TV...

Hvis det lyder fladt i stereo, kunne det tyde på, én eller begge dine diskanter er brændt af i dine fronthøjttalere, så prøv at lytte, om de spiller med.