Debat af TV-lydsystemer, soundbars, surround og Hi-Fi, når lydoplevelsen på tv-skærmen skal hæves

Redaktør: Moderatorer

By hardylfc
#290707
Hej

Jeg er ny og af den analoge skole, derfor ikke vidende omkring digital lyd.
Jeg står foran at købe en Naim Atom streaming unit (den understøtter ARC) og dens primære funktion er hifi lyd til musik. jeg vil selvfølgelig gerne have lyden fra TV igennem også, og nu kommer spørgsmålene.
Jeg har et Sony XE9005 der får signal fra en Humac Yousse boks via HDMI.
Er det muligt at forbinde mit TV til min Atom via ARC og så få lyden ud den vej? Jeg er nemlig ikke klar over om TV kan modtage lyd via en HDMI indgang og smide det ud igen via HDMI ARC ind/udgangen.
Såfremt dette ikke er muligt, hvad er så den optimale løsning? Jeg læser flere steder at der kan være forsinkelser, og det ønsker jeg naturligvis ikke.

Håber I kan hjælpe den "hjælpeløse" :)
By hardylfc
#294141
Hej igen - jeg fik aldrig hjælp :( så nu prøver jeg igen :)
Jeg har hørt at den bedste løsning kan være et optisk kabel, er det den løsning jeg skal bruge? Bonusinfo: Jeg er ikke interesseret i 5.1 eller lign. Kun lyd fra TV til forstæker, gerne uden forsinkelse.

På forhånd tak
Brugeravatar
By MigSelv
#294142
Når enheder forbindes til et tv setup, er det normalt, at eksterne enheder forbindes til receiver/forstærker, og tv tilsluttes receiver via ARC hdmi in/out puts.
I dit tilfælde, åbner Atom ikke op for denne mulighed (mangel på hdmi inputs). Jeg er dog rimelig sikker på, at du vil kunne tilslutte alle kilder til dit tv, og forbinde tv med hdmi ARC til Atom, og få fin lyd ud den vej.
Brugeravatar
By Torben Rasmussen
#294146
Hvis jeg læser specs for Atom, så har den da HDMI-ARC? https://www.naimaudio.com/product/uniti-atom

Hvad enten du vælger SPDIF fra TV til Atom eller HDMI-ARC, så vil lag afhænge af Atom. Umiddelbart ville jeg dog ikke være alt for bekymret, da den jo lader til at være bygget til det. Med ARC vil du kunne skrue op og ned med TV'ets remote, hvilket ikke lader sig gøre med SPDIF, med mindre Atom kan lære IR-kommandoer fra en anden remote end dens egen.
Brugeravatar
By MigSelv
#294147
Ingen bestrider at der er HDMI ARC, men eksterne enheder ( som normalt bruges i forbindelse med tv), kan ikke via HDMI tilsluttes direkte til Atom. Defor tilsluttes disse enheder til tv, og lyden føres via HDMI ARC til Atom fra tv.
ARC tilslutning giver også den bedste integration, da lyden her, uden problemer reguleres med tv remote.