Debat af TV-lydsystemer, soundbarer, surround og Hi-Fi, når lydoplevelsen skal løftes

Redaktør: Moderatorer

Af AdrN
#285260
Hej,

Jeg er i markedet efter et nyt TV og soundbar. Synes HW-N860/XE til 4990 hos Komplett ser spændende ud! Er dog lidt usikker på hvad XE står for, og på Kompletts hjemmeside står der ikke Atmos nogen steder i specifikationerne. Nogen der ved hvad det går ud på?

Og hvad tænker folk i øvrigt - burde man slå til på sådan et tilbud eller lige se tiden an lidt endnu?

Skal lige indskydes her, at vi i udgangspunktet ikke vil have baghøjtalere stående, da vores stue ikke rigtig tillader det.

Håber på nogle gode input! :D
Af AdrN
#285265
Hej Torben,

Tak for input. Ifølge Kompletts hjemmside så understøtter HW-N860XE følgende formater:

Dolby Digital, DTS-HD dekoder, Dolby TrueHD, DTS Digital Surround, DTS:X, Dolby Audio - Dækker noget af dette over Atmos?

Også stadig interesseret i at finde ud af hvad folk synes om denne soundbar, herunder om det er et godt tilbud eller vi burde kigge efter noget andet? Jeg er ikke så nørdet med Hi-fi men vil gerne have noget der spiller og synes sgu det er lidt en jungle derude!

Forestiller mig den skal kombineres med en LG C8 55 tommer.

Hvis folk har erfaringer eller input så ville vi sætte pris på et godt råd! :)
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#285269
HW-N860 er samme soundbar som HW-N960, bare uden baghøjttalere. Vi har testet N960 her på siden, så det burde være en god rettesnor for ydelsen på N860.

N860 understøtter også Atmos. Slå den eventuelt op på samsung.dk. Kompletts specifikationer er ikke fyldestgørende.
Af AdrN
#285270
Mange tak Rasmus!

Så er jeg lidt mere tryg ved at det er den rigtige!

Så er spørgsmålet bare om man skal slå til - virker jo til de har sat førprisen kunstigt højt til 10.999 - måske også derfor I ikke har thumbs up på den til 4.990?
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#285283
Vi har flere noter om prisudviklingen på TV, men de 10.999 er så vidt jeg husker vejl. pris. Den er, som du siger, sat kunstigt højt. Umiddelbart ligner det et godt tilbud, men vi er bare været lidt forsigtige med at markere alt for meget på listen allerede nu. Og N960 og N860 har ikke været længe på markedet, så de reelle priser er svære at vurdere.

Der kan jo ske meget, når vi nærmer os fredag. Kompletts tilbud gælder til den 25., så der er tid at løbe på. Uanset så vil der jo være 14 dages returret ved netkøb, i tilfælde af at prisen bliver endnu lavere på fredag :)
Af Kimbo82
#285869
Jeg har også kigget på denne model... Er dog i tvivl om hvad jeg får mest ud af, denne eller SK10Y fra LG eller Sony HT-ST5000. Det skal siges jeg ikke vil have baghøjtalere og det primært skal bruges til film og stort set ikke musik... Synes virkeligt det er svært at vurdere udfra anmeldelserne. Har også kigget på NW-710 fra Samsung med en trådløs sub, den anbefalede de også i Hifi klubben. Any wise words ? :)

Skal siges det skal sluttes til et QLED fra Samsung.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#285871
Det er Tommy, der anmelder soundbarer her på siden, så jeg kan ikke svare med testerfaringer i baggagen, men jeg har dog hørt dem alle demonstreret. Jeg tror, at mange er enige om, at ST5000 leverer mest neutral og balanceret lyd. Samsung N860/N960 har lidt mere power. SK10Y er en klar forbedring ift. forgængeren SJ9. Hvis alle tre ligger til samme pris og baghøjttalere ikke ønskes, ville jeg nok personligt have snuppet ST5000, men jeg synes ikke, at nogle af de tre er dårlige bud.

Med NW-710 må man give afkald på Atmos-delen. Den lyder bestemt fornuftig, men jeg tror, at den skal vælges primært ud fra designet og den integrerede løsning. Det er en pæn soundbar, synes jeg. Den er dog ikke på højde med de andre rent lydmæssigt, baseret på min sparsomme lytteerfaringer i demorum.

I sidste ende kommer det vel også an på prisen. Nu er der allerede Black Friday-tilbud på N860 og ST5000. Jeg tror ikke, at det er usandsynligt, at SK10Y også kommer på tilbud - og måske endda bliver billigere end de andre.
Af Kimbo82
#285873
Hej Rasmus,

Mange tak for dit svar :) Jeg har lige skrevet i en anden tråd omkring Atmos, jeg tror ikke helt jeg er med på om jeg faktisk kan få noget ud af en dyr soundbar hvis mit udstyr udelukkende består af et Samsung QE55Q8DN + en Soundbar&sub. Jeg vil køre film fra apps på tv'et, primært Netflix og PLEX, intet ekstra tilsluttet udstyr som ATV eller andet. Må indrømme at jeg ikke har hjernekapacieten til at regne ud hvordan det helt fungerer med earc osv osv, det er dælme forvirrende, selvom jeg egentligt synes jeg er semi nørd på det område :-D
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#285909
Samsung TV kan ikke spytte Atmos ud pt. så nej, lige der vinder du intet. Du skal have en Atmos-afspiller á la Apple TV 4K eller en UHD Blu-ray-afspiller. De fleste store filmudgivelser på skiver er med Atmos efterhånden. På Apple TV 4K kan du få Atmos på film i iTunes samt Netflix (dog ikke stort udvalg her). Pt. er det kun LGs TV, som kan spytte Atmos ud via HDMI ARC.

Groft sagt, så kan HDMI eARC nok opdeles i 2 ift. Atmos-delen:
1. Atmos fra afspiller (Apple TV 4K / UHD Blu-ray-afspiller) tilsluttet direkte til TV via HDMI. Her kan TV så efterfølgende sende Atmos videre ukomprimeret og i fuld kvalitet via HDMI eARC-porten. Her virker HDMI eARC som "pass-through"
2. Indbyggede apps i TV. Disse vil kunne sende Atmos ud på standardiseret vis og i ukomprimeret og fuld kvalitet (dog ikke bedre end hvad app'en tilbyder) via HDMI eARC. Som nævnt ovenfor kan LG TV allerede gøre det via normal HDMI ARC, men det sker på en ikke helt standardiseret måde og ikke i fuld kvalitet.
Af Kimbo82
#285913
Tak for svaret Rasmus, så det er egentligt dumt at købe et QE55Q8DN + HW-N860 :-/
Hvis jeg køber et ATV 4K og klister bag tv'et, eller hvad ved jeg, så er jeg vel ok kørende ? Så kan jeg vel køre den direkte i soundbaren og så sende billede videre fra soundbar til tv ?

Eller måske man skulle kigge på et Sony KD-55AF8 + sidste års HT-ST5000, aaaargh det er ikke nemt.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#285970
Jep, Apple TV 4K er et godt udgangspunkt for en Atmos-opsætning. Den kan også tænde/slukke dit TV, auto-skifte HDMI og justere TV-lydstyrke selvom den er gemt af vejen. Det sker via bluetooth / tv'ets IR-øje.

Ja, det er ikke nemt :) Men hvis du ikke ender med at handle i dag, så er jeg overbevist om, at priserne igen presses indenfor de kommende måneder.
Af Kimbo82
#285977
Det gør de helt sikkert ja :) Håber dog der kommer lidt efter kl. 12 men nu ser vi :)
Mange tak for hjælpen, jeg blev en del klogere :)
Af Kimbo82
#285983
Samsung HW-N860 & Samsung QE55Q8DN købt :)