Debat af TV-lydsystemer, soundbarer, surround og Hi-Fi, når lydoplevelsen skal løftes

Redaktør: Moderatorer

#277262
Hej,

Jeg går og kigger ny soundbar som så mange andre herinde. Jeg er ikke så kyndig, så jeg vil spørge lidt om hjælp.

Jeg har haft kig på Samsung HW-K960, da jeg godt kunne tænke mig Atmos. Jeg har selv et Samsung JU7005 tv, så jeg ville gerne, hvis man kunne bruge samme remote etc, hvorfor det lige er Samsung og ikke eks. Sony eller andet, der lige faldt mig for brystet.

Jeg har mit 4k TV samt min Xbox One X, så jeg kan køre 4k, HDR etc, som jeg er glad for, men lyden halter ud af mine tv-højtalere. Jeg tænker derfor en soundbar ville løfte både TV og spilleoplevelsen.

Vil i anbefale Samsungs løsning til mig i den forbindelse? Alternativt den nye N960, når den falder i pris?
Eller bør jeg kigge mod en helt anden model?

Jeg har også et alternativ: Jeg har allerede et Bose Lifestyle V18 anlæg installeret i stuen, men bruger det ikke, da der er noget galt med receiveren. Den virker fint, men remoten virker ikke til systemet længere. Jeg har fået en ny remote, men det virker stadigvæk ikke. Jeg skal manuelt skrue op og ned for lyden, og den er lidt for mørk til, man kan høre stemmer tydeligt etc. Desuden er det en gammel receiver, som ikke understøtter de nye formater, ingen HDMI etc.

Er det en bedre option for mig at udskifte receiver og evt. SUB med et andet system og så genbruge de allerede opsatte højtalere? Eller skal jeg lægge det system på hylden og køre soundbar i stedet?

Vi er over i mere "nice to have" end "need to have" så tænker de 7.000 kroner et K960 system koster er nogenlunde passende vedr. budget.

På forhånd tak for input.