Debat af TV-lydsystemer, soundbars, surround og Hi-Fi, når lydoplevelsen på tv-skærmen skal hæves
Brugeravatar
Af Peter Pan
#291352 Billede
LG Signature OLED TV R kan delvist rulles op for at vise tiden, vejret, fotos, et billede
på skærmen af en pejs, streame musik' samt adgang til hjemme betjeningspanel.
Når skærmen er rullet helt ned kan du stadig høre musik gennem de 100 watt
indbyggede Dolby Atmos højttalere.
Brugeravatar
Af Peter Pan
#291357 Her et resume over hvad vi ved pt. -
Det mest spektakulære tv, i 2019 på CES, var LGs Signature OLED TV R, et 65-tommers rulbart 4K HDR-tv der ruller op og ned fra et skab med indbyggede højttalere og alle forbindelsesporte (HDMI, USB, strøm ...). TV'et har tre tilstande: Full View (skærmen ruller helt ud for at se TV), Line View (skærmen er delvis rullet ud og kan vise tiden, vejret, fotos, en omgivende scene som en pejs, streame musik og adgang til hjemme dashboard) og endelig Zero View (displayet forsvinder, men du kan stadig høre musik gennem de 100 watt indbyggede Dolby Atmos højttalere. Atmos dekoder er indbygget.).

LG's rulbare tv vil have både Amazon Alexa og Googl Assistant indbygget samt støtte til Apple
AirPlay 2 trådløs teknologi og HomeKit. Giver mulighed for brugeren at streame videoer, musik,
fotos direkte fra dine Apple enheder, mens sidstnævnte kan kontrollere tv'et ved hjælp af Apples
Home App eller dets personlige digitale assistent, Siri. Skærm er den samme, der findes i
producentens andre high-end tv'er. Prisn kender vi ikke endnu. Højttaler brede ca.165 Cm.
Bliver først lanceret om et ½ år.

Som tilbehør kan tilkøbes en WiSA Dongle. Når den indsættes i LGs Signature R tv'et vil du kunne sende trådløst til 5.1 aktivt højttaler setups f.eks Bang & Olufsens 'nye' højttaler serie.

Wisa skriver: WiSA-teknologien muliggør op til 8 kanaler ukomprimeret 24-bit lyd, der kan understøtte de nyeste lydafkodeformater, herunder Dolby Atmos og DTS X til en underholdende lydoplevelse. Summitens netværksydelse reducerer latency til en ubetydelig 5ms, der ikke varierer med netværksindlæsning, op til 20 gange bedre end standard Bluetooth og WiFi teknologier. Summitens patentanmeldte ADAPT-algoritmer til aktiv detektion, undgåelse og prioriteringsteknologi mere end fordobler trådløs netværkskapacitet, hvilket næsten eliminerer interferens fra omgivende trådløse netværk for at levere en forbrugeroplevelse, der er bedst i klassen. Med WiSA
teknologi nyder forbrugerne gode film eller spilindhold, idet man ved, at billedet og lyden altid bliver synkroniseret perfekt.

Den nye HDMI 2.1/ eARC teknologi som nu findes i LGs Signature OLED TV R. Rasmus Larsen skrev - Med eARC får lyd en særskilt (fra video) datastrøm i HDMI-kablet. Sammen med lydsignalet overføres et såkaldt "heartbeat", der konstant signalerer, hvorvidt forbindelsen er aktiv eller ej (så f.eks. tv'et kan skifte tilbage til de indbyggede højttalere). I signalet
overføres også en lille kontinuerlig datastrøm, de beskriver, timingen af lyd/video, så de forbliver synkroniseret. Alle led i kæden skal så kunne lade denne timing-kode passere'.

I må meget gerne komme med tilføjelser eller rettelser.
Senest rettet af Peter Pan 15. jan 2019, 10:58, rettet i alt 1 gang.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#291358 WISA og eARC har ikke noget med hinanden at gøre. Der er ikke noget i eARC, som påvirker sync med lyd i WISA-højttalere specifikt.

Vores billeder af WISA er i øvrigt lavet på et C9 TV, så alle modellerne får samme muligheder.
Brugeravatar
Af Peter Pan
#291361 Tak Torben. Teksten er rettet.

Gad godt vide hvor god kanalseperation er med en WiSA Dongle i
LG Signature R som så trådløst skal sende Dolby Atmos 5.1 signaler
til f.eke 4 BeoLab 18 en BeoLab 17 som center og BeoLab 19 bas.
Brugeravatar
Af Millemis
#291363 @Peter Pan
Vi ved i virkeligheden ikke ret meget - ikke nok.

Jeg anser ikke muligheden for brugen af WiSA-donglen på det rulle-tv for særlig sandsynlig.
Det bliver lanceret med en lyd-/højtaler-del (sikker ikke billig i sig selv), så hvorfor have mulighed for eksterne højtalere dér?
Vil det ikke være ret selvmodsigende?
Heller ikke brugen af lyd ud via HDMI2.1/eARC virker sandsynlig dér.
Mon ikke det tv er tiltænkt et kunde-segment, der ønsker en komplet og færdig løsning.

Vi får se, når først brugervejledning hhv mere indgående tests af netop rulle-pølsen foreligger.

Du mon nok hellere søge tilflugt til et ganske almindeligt 2019 LG/OLED-tv....
....og så tage størrelses-diskussionen med konen.
Så er der frit valg mellem enten WiSA-opkopling af højtalerne i 2.0 eller 5.1 konfiguration (hvad så med Pentaerne?) i eller eARC til en A/V-receiver (og en anden end den vandte remote).

MM
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#291365 Du kan godt parre WISA på R-serien og skærmen vil også have eARC, så det er nok mere et spørgsmål om hvad brugeren agter at gøre end hvad TV'et er i stand til. De har alle samme funktionalitet.

Hvad mener I med "hvor god kanalseperationen er"? Det er jo et 5.1 system, så det spiller hvad der i hver kanal. Hvis man vil spille 2.0 i stedet, så skal man dog ind og ændre opsætningen, så den kun kører 2.0 - det klarer den ikke selv. Det er heldigvis blot en modus du ændrer, så den glemmer ikke parringen af den grund.
Brugeravatar
Af Millemis
#291371 Helt ærligt Torben, ville du bruge en ekstern højtalerløsning, hvis du havde en R-OLED (læs: var i R-kundesegmentet)?
Hvor ser du muligheden for at inkludere det tv’s egne højtalere i en LG/WiSA-løsning?
Så vidt jeg husker, skrev du på et tidspunkt, at man ikke kan mikse kablede- og WiSA-højtalere.
Det gælder nok også for den soundbar i R-modellen.

MM
Brugeravatar
Af Millemis
#291372 Det ser ud som om at WiSA-organisationen har opdateret deres hjemmeside for nyligt (jeg har ikke set den sådan før):
https://www.wisaassociation.org

Egentlig sjovt, at ingen af de kendte WiSA-løsninger giver mulighed for et Atmos-setup.
Så vidt mig bekendt er eneste mulighed for at mikse kablede og trådøse/WiSA højtalere et (moderne) B&O-tv.
Og de har - trods understøttelse af op til 19 kanaler - ingen Atmos-dekodning indbygget.
Men....hvad der ikke er p.t., kunne jo blive engang, måske :)

MM
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#291376
Millemis skrev:Hvor ser du muligheden for at inkludere det tv’s egne højtalere i en LG/WiSA-løsning?

Der er ingen der har påstået, at du kan bruge TV'et som center. Jeg skrev, at den har samme WISA-egenskaber, som alle de andre. Mit gæt er umiddelbart, at TV'et kommer til at koste omkring de 150.000 kr. hvilket vel putter den i samme kategori som Eclipse. Ja, så kan Eclipse bruges som center, men hvis du alligevel er deroppe, så gør det sq nok ikke nogen forskel om du skal købe en center også.
Brugeravatar
Af Peter Pan
#291379 @ millemis
Størrelses diskussionen med konen er klaret, med det billede af LG
Signature R i vores stue, er hun er helt vild, og kan slet ikke vente et ½ år
på at kunne se DIN og de andre blomst, når skærmen er rullet ned. :)

@ Torben- Vedrørende kanalseperation er det godt at vide at lyden bliver
fordelt som f.eks af et BV tv. Det forstår jeg så de gør.

Jeg fandt et tidligere indlagt billede frem. Her ses højtaler opsætningen hvis
WiSA-højtalerne skal aktiveres. (Her er det dog ikke BeoLab der anvendes)

Billede
Det må være sådan at LG's højttaler kassen afbrydes i WiSA setup.
Rigtigt smart hvis LG kassens højttaler agere center i WiSA setup.
Men det må vi nok vente på at få klarhed over.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#291380 Jeg fik ikke selv lov at rode med opsætningen, men det er da muligt, at man kan vælge noget andet til center-kanalen.
Brugeravatar
Af Millemis
#291389
Torben Rasmussen skrev:
Millemis skrev:Hvor ser du muligheden for at inkludere det tv’s egne højtalere i en LG/WiSA-løsning?

Der er ingen der har påstået, at du kan bruge TV'et som center. Jeg skrev, at den har samme WISA-egenskaber, som alle de andre.

Nej, men det er blot det, som Peter Pan tænker og ønsker sig - og har tegnet så mange gange at folk tror på det.

Det ville jo være mærkeligt at skulle have en WiSA-centerhøjtaler stående/liggende foran kassen med rullen, elektrononiken og tv’ets egen højtaler-løsning.

Det springende punkt er vel, om man i setup-menuen kan vælge tv’ets egen/egne højtaler/e som center sammen med de ekstra WiSA-højtalerne - hvilket så også ville kræve, at der er en DSP, der sammenføjer og tuner de interne højtalere til én centerkanal (sådan som B&O gør det).
Det er her jeg tvivler!
Er spændt på, hvad du eller andre finder ud af om det...engang.

MM
Brugeravatar
Af Peter Pan
#291485 Det er vel ved at være et ½ år siden det blev meldt ud at B&O vil lancere to Sound Centre,
i to pris klasser. Men ud over et par pip fra England om at en B&O forhandler har hørt at et
kommende Sound Centre giver mulighed for individuel LG TV tilslutning, har der været dyb
tavshed. Heller ikke på CES messen, blev sløret løftet for noget i den retning. En ting er at
B&O har opgivet at lancere fjernsyn, men har de helt opgivet andet end små BeoPlay
højttaler og hovedtelefoner, i fremtiden. Det skinner vist tydeligt igennem at jeg har mistet
troen på B&O, som leverings dygtig i alternativ den dag Eclipse udgår af B&O's sortiment.
Har nogen et input der kan bringe min troen på B&O tilbage. ?

Billede
NUTID: Et BeoVision Eclipse fra 2017, der ikke i 2019 følger med den teknologiske udvikling
på AV fronten. FREMTID: LG's 2019 versioner, og så forhåbentligt noget nyt fra B&O der kan
binde Bang & Olufsens økosystem sammen med LG's 2019 versioner.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#291499 Jeg synes tavsheden omkring soundbar'en er lidt spøjs. Den forhandler jeg talte med havde set den ved selvsyn og beskrev den som et 3.x system, som skulle være klar her i starten af 2019.
Brugeravatar
Af Peter Pan
#291581 Billede
Surrounds for og bag og sub er WISA, kombineret med tv'ets egen højttaler som center.
Selvfølgelig. Ingen tror vel at Korianerne er dumme, nu har de jo set hvordan B&O gjorde
det, og fundet et alternativ. O_O

Hvordan LG WISA Tv's / dongle-kombinationen gør det - Læs her. Og Læs her.

Gennemse WiSA-certificerede komponenter for at begynde at opbygge din lydoplevelse.
For mere seriøs information - Skriv her.