2. jan 2022, 07:06
#338684
Martin skriver - Sådan er reglerne, og de bliver fulgt.
Nogle transportører tager et (endnu højere) gebyr, de selv har fastsat.
På Ebay osv. sælger jeg ikke til UK længere.
Årsagen er, at Ebay kræver, at man giver køberen mulighed for at fortryde købet, uanset
årsag, - selv efter levering, og så skal man betale dansk moms, importgebyr osv. for at få
varen tilbage til Danmark.
Det har flere UK'ere fundet ud af, og så spiller de på, at det ofte vil blive for dyrt for sælgeren
at modtage varen retur, - men sælger skal stadig refundere køberen, inklusive forsendelses
omkostningerne både frem og tilbage (og Ebay kræver fuld sporbarhed på returforsendelser,
så det alene bliver ofte dyrt). Resultatet bliver, at køber får alle sine penge tilbage og kan
beholde varen.
Jeg køber heller intet fra UK længere.
Det gjorde jeg i stort omfang tidligere, fordi portoen ofte var billigere end fra Danmark.
Varer fra Steve og andre i UK bliver uattraktive - ikke blot for danskere, men for potentielle
købere i de fleste EU-lande. Med en virksomhed som Steves, ville jeg nok overveje at flytte
til EU - som minimum lageret, så forsendelse sker indenfor EU.
Det er en skam for mange virksomheder i UK, men det var jo det, flertallet i UK stemte for.
Martin.
Tryk her. - Mvh. Peter Pan.