At sætte lighedstegn mellem vægt og performance i forstærkere er ikke længere en sammenligning som passer i moderne apparater, siden at moderne klasse D forstærkerteknologi og switch-mode strømforsyninger er så meget mere effektive end forstærker- og strømforsyningsteknologien brugt i efterhånden gamle forstærkere som NAD 208. Forstærkere i dag behøver således ikke være tilnærmelsesvis lige så tunge, fordi at de ikke skal overdimensioneres ifht. det ønskede output, og fordi de ikke udvikler varme på samme måde som de gamle forstærkere. Som man kan forestille sig bruger de derfor også markant mindre strøm. Ældre forstærkere havde ofte en effektivitet på omkring 40-60%, hvilket betyder at de smider 40-60% af strømmen væk, mens moderne klasse D forstærkere har en effektivitet på 90-95%.
Et eksempel er NAD M33, som bruger state-of-the-art Purifi Eigentakt (dansk firma) forstærkerteknologi. Denne forstærker, og teknologien bag, er helt ekstremt rost, og er langt langt mere præcis end f.eks. en NAD 208, men er samtidigt ekstremt effektiv. Forstærkeren har et output på 200 watt (NADs konservative målemetoder har ikke forandret sig siden 208, og er imodsætning til nogle andre producenter meget realistiske), og er derved sammenlignelig med output fra en NAD 208, men vejer kun 15 kg, og er dertil en integreret forstærker. Purifi Eigentakt har ekstremt lav THD og IMD forvrængning samt støj, til sådan en ekstrem grad at firmaet fortæller at da de først begyndte at måle på det stødte de hovedet mod muren med måleudstyret, og måtte tildels opfinde nyt for overhovedet at kunne finde grænsen for udstyret. Jeg har hørt M33 flere gange, og det er altså en ret vild forstærker. Om man er til hele streamingdelen og dens indbyggede skærm må være op til den enkelte, men jeg synes det er svært at sætte en finger på forstærkeren.
Det er på grund af ovenstående fjollet at sammenligne en ældre forstærker og en nyere forstærker på vægt, og sætte lighedstegn under performance med det som den eneste faktor. Ovenstående er også grunden til at man kan bygge meget små (fysisk) forstærkere med et kraftigt output og god lyd i dag, simpelthen fordi at de ikke fylder eller kræver lige så meget. Alt dette er en udvikling som for alvor har taget fart de sidste 10 år.
Sådan hypermoderne forstærkerteknologi forstærker så ekstremt rent, og med så lav støj, at nogle hifi anmeldere faktisk kritisere det for at være for "perfekt", fordi det gengiver tingene alt for rent, og de savner noget forvrængning/støj/egen lyd fra tidligere forstærkere. Det synes jeg personligt er noget vrøvl, men det siger lidt om niveauet for teknologien. Måske hvis man har hifi som sin hobby og lyder at lytte frem og tilbage til forskellige apparater, højttaler m.m. Men for mig, og tænker jeg for de fleste, er det indholdet (musikken, filmen) som jeg er interesseret i, ikke at høre på forstærkeren.
I tillæg til alt dette kan man tilføje, at mange moderne højttalere også er nemmere at drive end højttalere tidligere har været i min erfaring, I hvert i fald for mange producenter.
Når det er sagt, så er NAD 208 nogle glimrende effektforstærkere, som jeg synes er ret fede. Jeg er stor tilhænger af at sådanne ting, som netop kan repareres, fikses så at deres levetid forlænges. Mon ikke de har en 5-10 år tilbage i sig? Det ville jeg synes var godt givet ud, da nye tilsvarende effektforstærkere hurtigt vil løbe op i 15-30000. Men hvis du vælger at skifte dem ud synes jeg du skulle prøve at låne sådan en Purifi baseret NAD effektforstærker med hjem, de laver den både i en billig "Classic" version (C298) og en dyr "Master" version (M23).
Så, jeg synes du skal beholde dine meget cool NAD 208, få dem istandsat, og nyde at have købt nogle sådan kraftige arbejdsheste. Lidt kærlighed og omsorg, så skal de helt sikkert nok være gode igen, og klar til flere fede oplevelser
