Debat af TV-lydsystemer, soundbarer, surround og Hi-Fi, når lydoplevelsen skal løftes

Redaktør: Moderatorer

#361443
Har for et par år siden lagt alle mine DVD/BluRay film på HD og ville nu afspille film via WD afspiller på TV i sommerhus, men det er tilsyneladende ikke muligt, idet Samsung TV ikke længere understøtter DTS lyd.
Fysiske medier har jeg ikke længere. Hvilke muligheder har jeg for evt. at få lyd på film?
#361454
Du skal have en enhed (afspiller eller soundbar), som kan dekode DTS-lyd. Det er ikke nok, at afspilleren kan videresende DTS bitstream såsom f.eks. WD eller Nvidia Shield. TV-skærme uden DTS-support kan typisk heller ikke lade DTS-lyd passere igennem HDMI til dekodning på soundbar.

Infuse appen til Apple TV 4K kan dekode DTS op til DTS-HD MA (uden DTS:X), såfremt kan køber Infuse abonnementet. Det virker godt.

Plex og Kodi til f.eks. Android TV (bokse som Chromecast med Google TV og Nvidia Shield) kan efter sigende konvertere DTS til Dolby, så det er ikke direkte DTS-lyden der afspilles. Det er dog ikke noget jeg har erfaring med.
#361456
Jeg har for nylig tilsluttet en Samsung Q810B soundbar med subwoofer. Er det muligt, at tilslutte en WD TV til soundbar og lade lyden gå til den og billede til TV?
Kan ikke læse mig frem til vejledning til soundbar. Er p.t. ikke i sommerhus og kan afprøve det.
Jeg vil nødig ødelægge min soundbar ved forkert tilslutning.
På forhånd tak for hjælpen til en med begrænset erfaring med elektronik.
#361457
Samsungs Q810B soundbar understøtter DTS-dekodning, så den kan klare opgaven, såfremt WD TV boksen kan videresende DTS bitstreamet uberørt.

Du skal have to HDMI-kabler:
- Med det ene HDMI-kabel forbinder du WD TV til 'HDMI In' på Samsung Q810B
- Med det andet HDMI-kabel forbinder du HDMI Out på Samsung Q810B til hvilken som helst HDMI-port på TV'et