Debat af spilkonsoller, hvad angår både spildelen og medieafspilningsdelen

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Brugeravatar
Af TBC
#349199
bendix skrev: 20. jan 2023, 23:04 TBC: Hvad baserer du dine “helt sindsyge ågerpriser” på?
Ågerpris betyder ifølge ordbogen blot "uanstændig høj pris for en ydelse som man vanskeligt kan sige nej til". Konsolspil holder samtidig med et defacto distributions monopol, markedets højeste priser samtidig med at det i hvert fald ikke er sværere at udvikle et spil til konsol en til en PC med en uendelighed af mulige hardwaresammensætninger, hvor spillene samtidig generelt er lavere prissat grundet den større konkurrence på spilprisen. Som du kan se i hvad jeg tidligere har skrevet er det med erkendelsen af at Sony gerne tjener på kommisionsprisen når der sælges et spil, mens de gerne taber penge på konsolfabrikation og salg af hardware i konsollernes første leveår. Så når jeg taler om uanstændigt høje ågerpriser er det således ikke helt ud af det blå, selv om det først og fremmest og mere end noget andet er et udtryk for min egen holdning fra hvad jeg SELV er vant til at finde rimeligt. ...Jeg kan aldrig mindes at have givet så meget som bare €49 for et spil
Brugeravatar
Af bendix
#349200
TBC: tak for forklaringen

“Konsolspil holder samtidig med et defacto distributions monopol, markedets højeste priser”

Nu er install basen jo markant højere for et spil der alene udvikles til PC modsat feks nævnte spil til PS5 som har solgt 31 millioner konsoller.

Min egen oplevelse er at jeg sjældent (Elden ring dog multiplat ,undtaget) oplever at single Player PC only spil høster priser/anerkendelser på samme niveau som de bedste konsol spil gør og oplever heller ikke samme grad af kvalitet i forhold til Komponering, skuespil præstationer,motion capture og lyd helt generelt.
Dertil kommer at majoriteten af PC spil bygges på eksisterende engines hvor omtalte spil er en udvikling af Naughty Dogs egne videreudviklinger. Jeg syntes derfor at prisen er helt forståelig,
specielt når man tager i betragtning at på 30 år er prisen kun øget med 100kr og at der nu er en hel del flere mennesker der også skal have løn. Firmaet skal tjene penge og der skal bruges kapital til at udvikle næste spil.
Brugeravatar
Af TBC
#349201
Det kan godt være at install-basen er langt større, men det er så langt langt fra alle PC'ere der benyttes til spil. Der er således langt større omsætning på konsol end på PC (~22% på konsol og ~19% på PC mens langt størstedelen er på snoldede mobiltelefoner - og i PC procenterne skal man også huske at tælle alle mulige non-premium mobile-grade spil i Candy Crush kategorien med. Ser man alene på premium-spil (det du og jeg forstår som et spil), så er omsætningen omkring 3 gange så stor på konsol som den er på PC - altså langt større end merprisen alene forklarer: https://cdn-bnofo.nitrocdn.com/YCOqbulO ... y-731x.jpg (søjle 2 er mobil, ikke PC som der fejlagtigt står)

De store ressource-tunge spilproducenter og de mest succesfulde indie-udviklere udvikler således så godt som næsten altid minimum multiplatform, med mindre de er blevet købt af en af konsol-aktørerne til ekslusivaftaler - hvilket i dag i overvejende grad så mest af alt gælder i forhold til konsol-platformen spillet udkommer på, mens det meste i dag kommer til PC ved siden af (hos Microsoft samtidigt, hos Sony fortsat med forsinkelse). Derfor er det ikke underligt at alle de største, bedst og dyrest udviklede spil (med skuespil præstationer, motion capture, stor og velkomponeret lyd mv) findes repræsenterede på minimum én af konsollerne samtidig med at de findes på PC, frem for at være pc-only produktioner. Det er også at derfor at det for en kvalitets og ydelsesorienteret ex-konsol spiller som mig stadig er så vigtig og interessant at følge med i konsolverdenen, da det er af ekstrem vigtighed at konsollerne er så kraftige som [praktisk rentabelt] mulige, da de dermed sætter baren for hvilke spil der udvikles i en given generation - også mht premiumproduktionernes eksistens på PC, hvor de højst kan gives nogle højere grafiske setting, men jo grundlæggende er fuldstændigt samme spil hvor til baren er sat af den laveste konsolgenerationen spillet samtidig har skullet udvikles til og udkomme på (af samme grund at jeg er stor tilhænger af latest gen-only spil udvikling). Det er som reglen kun mindre titler eller titler der på den ene eller anden måde måtte egne sig dårligt til konsol (hvorved udviklerne afskærer sig selv fra det største marked) der alene udkommer på PC, da det er så let tilgængelig og åben en platform samtidig med at udviklerne beholder en større del af salgsprisen end de gør på konsol. Det samme med game engines, der er det også gerne iblandt de større og mere ressourcestærke studier at der i nogle af tilfældende benyttes egne proprietære engines, men det er så også ligeledes den samme proprietære game-engine der benyttes til PC udgivelserne af samme spil.

Denne side indeholder en masse spændende statistik: https://www.wepc.com/news/video-game-statistics/
Senest rettet af TBC 22. jan 2023, 10:52, rettet i alt 1 gang.
Brugeravatar
Af bendix
#349202
TBC: under alle omstændigheder finder jeg det rimeligt at man i Danmark starter på de knap 600kr for et spil der er udviklet af Sony’s egne studier og står på mål for deres ret unikke tilgang til All around kvalitet. Der var ca 10 forskellige spilstudiet der har bidraget til at lave GoW Ragnarok, mange er eupæiske som også er bedre aflønnet og organiseret i fagforeninger end udviklerne er i USA.

At man så i USA feks kan købe spillene billigere pga den lavere moms, lavere mindste løn osv så er det for mit vedkommende også helt fint at købe produktet derfra som man jo netop også gør på Steam, epic games store osv. hvilket også skyldes den lavere pris i forhold til konsol spil der ofte er regions bestemte. Dermed ikke sagt at jeg er blind for priserne, men i Danmark har vi en markant bedre økonomi i arbejderklassen end de har i USA feks, og jeg har det sådan set fint med at det er prissat på denne måde da udviklingen som nævnt kun er 20% de sidste 30 år.

Jeg giver også gerne mere for den flydende oplevelse en Apple telefon giver mig modsat de udfordringer jeg oplevede med Samsung S21 forrige år.

Tak for dine svar, altid spændende at høre hvordan man finder en given vares prissætning retfærdig i forhold til produktets unikke kvalitet.

Havde jeg mulighed gav jeg også gerne 60.000kr for en Beosound Theatre, men der er jeg ikke enig med min hustru :-) der mener vores Beosound Stage er tilfredsstillende.
Brugeravatar
Af TBC
#349224
- Hvis det er efter logikken 'hvad det koster at udvikle spillet', så burde Cyberpunk 2077 og Red Dead Redemtion jo koste pænt over tusinde kroner og Star Citizen komme til at koste pænt over 4-5000 kr i forhold til spil som The Last of US 2 og Horizon forbidden West som ellers også ligger i den dyre ende budgetmæssigt og koster 600 kr - og rigtigt mange andre spil burde så ligge markant lavere.

Spilstudierne laver naturligvis spil for at tjene penge, det er fair nok - og hvis folk vil give 600 kr som prisen for et underholdningsprodukt på day 1 (hvor spillene ofte ikke er helt færdigstøbte) som man kan hygge sig med hen over en weekend eller en uges tid eller to (afhængigt af antal daglige spilletimer), så fred være med det. Det er kun godt for spilstudierne og jeg kan i det perspektiv kun glæde mig over at der er folk der er indstillede på at betale de dyreste priser, mens jeg selv er mere tålmodig og gerne køber spil (og film for den sags skyld) på udsalg eller coupon, idet jeg personligt er jeg mere thrifty i forhold til mine spil og filmpriser og hellere bruger mine pengene på mere længerevarende goder (f.eks. det udstyr spillene skal spilles på og høres eller ses med). Spiludviklingen er i dag generelt blevet dyrere, javel, men samtidig er markedet også vokset ret meget (jævnfør statistikkerne), så der er med andre ord igen naturlov der siger hvad et spil bør koste ud over hvad det er muligt at sælge dem for - og i det perspektiv er det jo så kun godt at der eksisterer begge de kundesegmenter vi tilhører hver især. Det afhænger jo nok i endnu højere grad af salgstallene om det kommer til at løbe rundt eller ej.

Når man køber spil på Steam, Epic game store og mange andre fra Europa, så betales der fuldstændigt de samme procenter i afgifter, som når man køber på den Europæiske del af Playstation Store - Der er der ingen forskel.
Brugeravatar
Af bendix
#349225
Ifølge internet kostede cyberpunk 150mill $ at lave plus 130mill for de næste års DLC. Ragnarok kostede 200mill $. Kvaliteten af lyd/motion capture/komponeringen er uden tvivl i Santa Monicas favør og kan måske forklare hvorfor et spil der er udviklet i 4 år koster mere end et på 10 år. Kan også skyldes at Sony købte en ny bygning/hovedkvarter til Santa Monica.

Men ja det giver kun god mening at prissætte spillet ud fra produktionens udgifter og salg. Men det skal selvfølgelig også findes en mellemvej. Hvorimod Steam kun udgiver digitalt og har stort set ingen distributions omkostninger hvilket selvfølgelig bidrager til den billigere pris. Hvor de fysiske skiver hos PlayStation udgives af nogle og importeres af andre og sælges af helt fjerde. Og her har konsollerne selvfølgelig brug for et højere budget til at få spil ud til kunderne.

Udviklingen til konsol er også generelt mere omkostnings tungt ifølge gamedeveloper.com og det kan også være en del af forklaringen på den prisforskel du nævner, for at få investeringen hjem samt de øvrige punkter jeg har nævnt i mine øvrige opslag.

I forhold til install basen så kan du ikke bruge PS5 hvis du ønsker at lægge vægt på det. PS5 er kun solgt i 31millioner eksemplarer og The Last of us part 1 udgives ikke til PS4. Så selvom du gerne vil nævne at størrelsen af potentielt købere er vokset, så er det ikke tilfældet med PS5 only udgivelser, endnu. Men i takt med at der sælges flere konsoller er der sikkert oftere udsalg og på Amazon er spillet nu i top 3 pga den nye serie der er fremragende. Kan varmt anbefales 👍
Senest rettet af bendix 23. jan 2023, 07:29, rettet i alt 1 gang.
Brugeravatar
Af TBC
#349227
Op til et par tusinde kroner for Ragnarok eller uhyrlige 4-5000 kr for et spil som Star citizen relativt til andre AAA-spil der har kostet f.eks. 50, 80 eller 100m ar udvikle spil og er prissat til 600 kr, ville nok begrænse styksalget i ret ekstrem grad, så jeg mener ikke det giver mening at prissætte fuldstændigt 1:1 efter udviklingsomkostningerne, lige som det heller ikke ville give mening med film, da prisen ville få ekstrem indflydelse på hvor mange der ville købe den enkelte titel. Der er det antal solgte kopier der skal in og hjælpe til og det får man hvis man udvikler et attraktivt produkt og så kunne man måske mere mene det rimeligt med lidt mere prispoint for helt ekstremt dyre produktioner, lige som man kender det med helaftensfilm i biografen. Men at sætte prisen helt efter udviklingsprisen ville ikke gå. Store dyre projektor må man indregne skulle kunne sælge godt.

Mht de nyeste versioner af The Last of Us, så er det jo stadig multiplatformudgivelser, da det også er til PC. Det er med andre ord ikke anderledes stillet end hvad der bliver mere og mere normalt, da adskillige current-gen only projekter Gud ske tak og lov er "in the pipeline" og dermed ikke rammer en PS4 eller X Box One, men alene current gen.

Jeg vil i øvrigt meget gerne se hvor gamedeveloper.com angiver at det skulle være MERE omkostningstungt at udvikle til konsol end til PC, da det ikke giver nogen rationel mening - jeg kan kun finde at de skriver om at det er mere omkostningstungt at udvikle konsol (og dermed også PC) spil end mobilspil grundet den større og større kompleksitet i Premium spillene og så at nogle af omkostningerne forbundet med konsol handler om den kommission der tages af Sony og Microsoft for salg via deres respektive gameshops, men det er jo heller ikke alle pengene der går til udviklerne ved et salg på Steam. https://www.gamedeveloper.com/blogs/why ... expensive-
Brugeravatar
Af bendix
#349230
Spillet er stadig kun til PS5 og ikke de 125millioner PS4 konsoller men fair nok ingen grund til at kløjes over det.

Ja her er linket med et citat “ The cost of development for PC is generally lower than developing a game for console. When I say “cost,” I mean money, time, human resources”

https://www.gamedeveloper.com/pc/ask-th ... evelopment

I USA foretrækker 37% af gamerne at spille på en PC så jeg fastholder min præmis om at install basen til PC er markant højere og stadig højere end PlayStation da de sidste 63% skal deles ligeligt mellem Sony-Microsoft og Nintendo(næsten) også i USA.

A plague tale serien som du er meget begejstret for har en udmærket grafisk setting og lyd, dog ikke på højde med Sonys og vel også derfor de ikke rigtigt har høstet noget anerkendelse på de punkter. Men sætter jeg A Plague Tale prisen på 500kr op mod Sonys til 600kr så er jeg slet ikke i tvivl om at de 100kr ekstra er meget godt givet ud, ja nærmest et røverkøb hvis der skal laves direkte paralleller på prisen kontra den overordnede kvalitet. Spillene skal dog nok komme ned på de 1-200kr på et tidspunkt, og så må det siges at være en billig investering i forhold til oplevelsen.
Brugeravatar
Af TBC
#349232
Selv om Sony's politik er først at udgive The Last of us et halvt år efter PS5 på PC er det ikke mindre multiplatform af den grund end f.eks. S.T.A.L.K.E.R. 2., Hellblade II. High On Life, Starfield m.fl. Indtjeningesmulighederne er ikke mere begrænset for The Last of Us end for disse andre current-gen only titler - snarere tværtimod da der svjv er solgt flere PS5 end XBox series konsoller.

Den artikel om at det skulle være mere omkostningstungt at udvikle til konsol er fra 2008, så den gælder PS3 og gælder således ikke længere i dag. PS3's proprietære CELL processor var kendt for at være notorisk besværlig for udviklerne at programmere til, og det da ikke mindre hvis det var en mindre indie udvikler som artiklen omhandler - Det er også derfor PS3 backwards compatibility ikke er så lige til en sag.

I dag er det AMD processorer der er i begge konsoller - og begge konsoller er i dag in essence små specialiserede PC'ere bygget på custom PC hardware, så det er i dag de samme veletablerede API'er som på PC og på begge konsoller, som udviklerne kender godt og ikke behøver at bruge masse ekstra tid og ressourcer på som det var nødvendigt med udviklingen til PS3 med en sværere tilgængelig proprietær CELL processor. Jeg kunne da heller ikke forstå påstanden, da det ikke gav nogen rationel mening (om noget snarere tværtimod da det i modsætning til PC kun er én hardwarekonfiguation der skal programmeres til) - Men det gav bestemt mening tilbage i 2008 i forhold til PS3's proprietære CELL processor, men sådan er det ikke længere i dag.

A Plague Tale Innocence er fra et mindre indie spilstudie og det kostede omkring 10 millioner at udvikle; mens Plague Tale Requiem fra sammes studie angiveligt kostede omkring 25 million. Skulle spil prisættes efter udviklingsprisen (hvilket jeg ikke mener de, i hvert fald ikke alene skal), så skulle de relativt til Ragnaroks 600 kr jo kun have kostet henholdvis 50 og 120 kr, hvilket understreger at det ikke er udviklingsprisen alene der bør eller skal sætte prisen på et spil. Antal solgte eksemplarer bør udgøre en væsentlig faktor i forbindelse med et spilprojekts projekterede omkostningspris, fuldstændigt som når der tages chancer med en dyr film. A Plague Tale Spillene koster så i øvrigt allerede hhv. 53 og 228 kr til laveste pris på PC, hvilket formentligt er med til at anskueliggøre hvorfor jeg finder konsol-spilpriser dyre og stejler lidt over prisen i forhold til hvad jeg selv er blevet vant til - og selv om jeg forstår noget af baggrunden mht. store kommissioner og indtjening på disse frem for hardware, forklarer disse alene ikke SÅ store forskelle.
Brugeravatar
Af bendix
#349233
Slettet da det var ment som et svar til TBC, men da indlægget bliver redigeret giver mit svar ikke meget mening.

Kort fortalt så er vi ikke enige TBC, og det behøver vi heldigvis heller ikke at være. Tak for dialogen omkring pris kontra fornøjelse.

Jeg fastholder dog stadig at ordnede forhold,lækkert komponeret musik, flot motion capture, flydende grafik, godt skuespil osv for mig er prisen værd for et konsolspil fra Sony.

God dag 😀
#349246
Er der andre herinde som er begyndt at opleve problemer med jeres DualSense controller?

Jeg havde frygtet, at skulderknapperne med modstand ville blive første problem, og jeg fik ret i den antagelse for mit eget vedkommende. Hvis jeg hviler fingeren – enhver form for tryk – på højre, bagerste skulderknap så aktiveres den med det samme. Det er højre bagerste knap, som bruges mest da jeg spiller en del bilspil.

Min anden DualSense er blevet ret træg på x-knappen. Igen en af de knapper, der bruges mest. Man kan ikke rigtig føle om man har trykket på den eller ej og den binder lidt.

Jeg synes jeg har været uheldig med Sonys controllere gennem tiden. På mine DualShock 4 controllere begyndte gummiet at falde af på analog-knapperne efter kort tid.
Brugeravatar
Af Naiera
#349249
Men du har vel også brugt din i to år nu?
Brugeravatar
Af bendix
#349250
Ja jeg fik byttet min på garanti fordi der var drift og ikke en korrekt trigger effekt. Hvis man starter Astros playroom og så bruger den demo hvor der kommer “raket kraft” ud af bunden giver det en god indikation på trigger effekt hvor min også var løs i højre side.

Det var forresten Coolshop der var meget hurtige og blot sendte en ny.

Jeg overvejer lidt at købe en Edge når den kommer i næste uge, egentlig mest fordi man kan skifte delene.
Brugeravatar
Af Naiera
#349251
Det er dog kun styrepindende Sony officielt sælger.
  • 1
  • 184
  • 185
  • 186
  • 187
  • 188
  • 205