Debat af spilkonsoller, hvad angår både spildelen og medieafspilningsdelen

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#275326
Jeg har købt Detroit Become Human. Tak for anbefalingerne. Jeg må sige, at jeg indtil videre er ret pjattet med det. Man kan mærke rødderne i Heavy Rain, men de er alligevel kommet noget videre teknisk. Et rigtig flot spil, som også har gode momenter i HDR. F.eks. første mordscene, hvor man ankommer til huset om natten og der er projektører udenfor.

Jeg er dog ikke kommet så langt endnu :)

Opdagede i øvrigt, at der ligger en gratis demo, hvor man kan spille første scene. Blot et tip, hvis andre vil prøve det før køb.
#278690
Jeg har spillet lidt Shadow of the Tomb Raider i weekenden. Den grafiske side er flot, men desværre har udvikleren bevidst eller ubevidst hævet sortniveauet i særligt scenerne i regnskoven. Andre scener ser helt fine ud med korrekt sortniveau. Det er særligt tydeligt på OLED i dagstimerne. Højlyset i billedet ser helt fint ud. Det er lidt ærgerligt, da det ødelægger den grafisk flotte præsentation i visse scener.

Andre der har lagt mærke til det? Jeg kan se, at der kører parallel debat på bl.a. reddit.

Jeg har håber da, at det er noget de retter og at det ikke er en bevidst handling for f.eks. at kompensere for de mange dårlige "HDR" LCD-tv i mellemklassen eller dårlige "HDR" PC-skærme på markedet. Det ville være katastrofalt, hvis den brede mellemklasse af skærme skal begynde at diktere, hvordan spil skal se ud. Forhåbentlig viser min frygt sig at være ubegrundet.
Af Lasse86b
#281480
Jeg er også virkelig imponeret over grafikken i RDR2, men jeg må indrømme jeg fra starten undrede mig over HDR-delen, som jeg ikke synes virkede specielt velrealiseret eller markant. Især sammenlignet med Horizon: Zero Dawn og endda The Last of Us Remastered. Digital Foundry har kigget på Red Dead Redemption 2, og det ser ud til at spillets dybere mekanik kører i SDR 8-bit, som så bliver tonemappet op til en slags opskaleret HDR. Det matcher min oplevelse ret godt, og jeg undrede mig specifikt over, at der er så mange gradienter i fx nattehilmen, når solen lige er gået ned.

Se mere her: https://www.eurogamer.net/articles/digi ... ion-2s-hdr
#281481
Ja HDR-delen ikke er så markant. Jeg har kun spillet i få timer, men troede egentlig, at de med vilje havde nedtonet eller underspillet billeddynamikken for at give spillet et mere mat look, der passer til western-stemningen, men noget kunne jo godt tyde på, at årsagen er en anden. Som altid god læsning fra Digital Foundry.
Af Lasse86b
#281484
Ja, Digital Foundry er som altid grundige og saglige. Forhåbentligt noget der kan få Rockstar til at kigge på sagen, hvis de ikke allerede gør det. Hvis de har den bagvedliggende HDR-pipeline på plads, burde det kunne patches, men pga. spillets lange udviklingstid, er det svært at gætte på, om dele af motoren er bygget, før HDR for alvor begyndte at røre på sig. The Last of Us fra 2013 fik en opdatering, så jeg håber og krydser fingre. Jeg troede også selv, at matheden var et æstetisk valg (især fordi hele spillet jo i kraft af menuerne "påstår" at være i HDR). Indtil da er det jo stadig et virkelig flot spil, som jeg heldigvis synes har meget andet at byde på end luminans og billeddynamik.
#281487
Det lyder bestemt ikke usandsynligt (altså at de begyndte arbejdet før HDR kom på banen). Lad os håbe, at Digital Foundry kan lirke et svar ud af dem. Uagtet at spillet er virkelig flot, så er det jo lidt misvisende at sælge det som HDR i så fald.

Men ja, det viser virkelig gode takter derudover. Jeg var helt tryllebundet den første time. Sneen og landskabet er fantastisk smukt og styringen virker meget indlevende. Når man nu lige har spillet Tomb Raider, så kan man også virkelig mærke, hvad en god historie og fortælleteknik betyder for spiloplevelsen :)

Jeg synes egentlig, at spilbranchen har været ret hurtig til at omstille sig til HDR, men man tænker sjældent over, hvor mange år der går med spiludvikling. Det er en helt anden genre spil, men jeg kunne godt tænke mig at se, hvilken effekt en opgradering til HDR-spilmotor ville have på f.eks. Limbo og Inside.
Af Vasen
#281497
HDTVtest.co.uk har en analyse af RDR2. Han mener man skal spille det i SDR hvis muligt, da det ganske enkelt ser bedre ud der.
Af CSP
#281514
Det ser i hvert fald bedre ud i SDR på en B7 fra One X, som i øvrigt er helt fænomenal at spille RDR 2 på! Native 4K og nærmest lydløs - Kæmpe fornøjelse!
  • 1
  • 11
  • 12
  • 13
  • 14
  • 15
  • 19