Der er flere aspekter i det. Det kræver en del tid at teste ordentlig, og da pladsen typisk er en faktor, så testes der én af gangen. Ser man på det antal tests vi kan nå på et år, så er der typisk 10-12 skud i bøssen og så må man vælge de modeller, som sandsynligvis giver hits - siden betales af klik. Hvor grænsen for popularitet går er dog svær, men vi sigter typisk efter øvre middelklasse og op.
For mit vedkommende har jeg TVene stående i privaten og de erstatter mit eget TV i perioden, da jeg ellers ikke kan få nok “kilometer” kørt i dem, og så er det ikke mega spændende at have et Prosonic stående som substitut. Snobbet? Måske. Men med “fremmede TV” stående godt halvdelen af året, så skal hverdagen være sjov. Det er ren hobby for mit vedkommende og dette er en tungtvejende årsag til, at jeg ikke tester på de helt billige modeller.
Vi har enkelte gange forsøgt at få arrangeret et sammenskudsgilde, hvor vi ville tage en bunke TV ind på én gang, men måden TV-udlån foregår på gør det temmelig svært at få det til at gå op. Der er ALTID ændringer i tidsplanerne, da låne-TV roterer mellem anmeldere og det dermed ikke kan garanteres at der er et eksemplar af dem man vil teste. Vi har desværre også oplevet, at blive nægtet låneeksemplarer, hvis de skulle sættes i en 1-on-1 battle med andre.
Visse modeller kan man endvidere slet ikke låne. PR-bureauerne får kun udvalgte modeller ind til udlån, så der er ikke frit valg på alle hylder. Hvis vi skal se på de helt billige, så skal de enten købes (som Rtings gør) eller også skal man vente på, at der måske kommer nogle enkelte hjem sidst på sæsonen (det er bestseller’ne som kommer først). Som svar på et spørgsmål længere oppe, så tester Rtings ikke Philips og Pana, da de ikke sælges i Canada. Vi har samme problem herhjemme med visse mærker, som enten ikke sælges eller ikke har et dansk PR-bureau.
Mange undskyldninger

- og jeg siger ikke, at vi aldrig vil teste de lidt billigere modeller. Vi kommer nok bare ikke til at lade dem erstatte de modelserier vi normalvis sigter efter at få anmeldt.