6. aug 2018, 07:22
#275523
Tak for tilbagemeldingerne. Vores udfordring er, at vi kører et cache-lag foran selve webserveren for at hjælpe med at aflaste serveren, særligt i travle periode såsom messer, store lanceringer, Black Friday osv. Cache-lageret kan også delvist sikre, at siden forbliver oppe selvom vi bliver nødt til at opdatere eller genstarte server.
Samme cache-opsætning betyder, at f.eks. tilbud i Tilbudsjagten ikke altid har været opdateret. Samme med andre oversigter. Og som I har noteret det, kan det også have betydning, når vi kører disse "wallpaper" kampagner, som kun kører i perioder. Specifikt relaterer det sig til break points, altså hvornår siden bliver hhv. bredere og smallere i takt med at skærmene bliver det. Tilbudsjagten m.fl. har vi løst, uden at gå på kompromis med cache-delen, og jeg tror, at vi har en løsning til kampagnerne også. Jeg ved endnu ikke, hvornår næste kampagne kommer til at køre, men i den forbindelse afprøves den nye løsning.