Brug dette forum til forslag og ris/ros til Flatpanels og forummet.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Mates
#215931
Efter et par dage med det nye forum har jeg lige et enkelt lille input.

Jeg synes at den plads der bliver brugt, på profilbillede, emne, navn, dato osv. optager for meget plads/tager for meget fokus væk fra selve indlægget.

Er der fx behov for at emnet bliver vist i hvert svar? Det ligner også open sans i str. 17/18 stykker, som er ret stort.

https://www.dropbox.com/s/y224en2xxirtb ... s.png?dl=0

Det kan også være en tilvænningssag. Er glad for at forum spiller på tlf. og tablet :)
#215933
For mig har det været lidt en tilvænningssag. Vi har testet forum i den her stil i 2-3 uger og man skal lige vænne sig til det. De fleste fora har bruger-info i venstre side, så det vil nok føles ret anderledes i almindelighed at bruge vores side.

Vi har også været omkring andre designs, men den anden konkurrent ( BBoots tema) var baseret på en ældre Bootstrap-version og var generelt ikke helt så lækker at arbejde med.
#216003
BrianH skrev:Hvad siger statistikken om det nye design? Er der kommer flere eller færre sidevisninger?
Det er for tidligt til at vi virkelig kan se noget interessant, men det er klart, at der er mange som er gået på opdagelse efter opdateringen, så det alene har affødt en stigning på omkring 15-20% i sidevisninger i denne uge. Sidevisninger er dog ikke den rettesnor vi fokuserer mest på. Vi er mere interesserede i om læserne vender tilbage og hvor længe de bliver på siden/siderne. Det er bedre indikatorer for om læserne finder indholdet interessant. Altså engagements-indikatorer frem for klik-indikatorer.

Trafikken svinger henover året - sommeren er altid sløvere end de andre perioder - men er også i en vis grad event-baseret. Så der hvor vi ofte ser højere trafik - ud over de normale udsving - er i messe-perioder såsom CES og IFA og ved andre store lanceringer. Samt når vi publicerer store artikler/anmeldelser.

Ud fra de foreløbige tal så er der én indikator som jeg lige nu er allermest interesseret i og det er om det øger vores besøg fra mobil og tablet. Det er jo ingen hemmelighed, at det var et af målene med den nye side og at vores gamle side var rimelig elendig på særligt telefoner. De foreløbige tal viser, at der allerede er en stigning i mobil/tabletvisninger, uden at det er gået ud over PC-visninger. Så det indikerer for mig, at folk i "the moment of truth" i en lidt større grad vælger at læse med hos os fra mobilen end andre sider. Og måske at folk besøger os oftere end de normalt gjorde (i hjemmet, på farten, på arbejdet, i haven osv.). Og lige præcis dette tal holder vi øje med i de kommende måneder, særligt op til IFA :)

Der arbejdes også på at få det nye design ud på den engelske FlatpanelsHD og lige præcis der er jeg ekstra spændt på hvad det betyder. På den side konkurrerer vi i større grad mod amerikanske sider og de er meget længere fremme mht. cross-platform optimering end de danske sider er som helhed.
#216130
Jeg synes sku egentligt ret godt om det nye design.
Men der er lige en ting jeg har lagt mærke til jeg mangler nu.
Personligt bruger jeg altid "Seneste emner" -funktionen til at skimme forummets indhold. Men nu kan jeg ikke længere se hvilket emne tråden tilhører. Altså om tråden ligger i "Køb/salg", "TV-skærme" osv. Der er kun trådens titel og hvem og hvornår den er oprettet.
Husker jeg helt forkert eller kunne jeg ikke se emnet på det gamle forum?

[EDIT]
En anden lille ting. Jeg kan se i har fjernet en synelig "post-count". Jeg formoder det er for at komme post-count-ryttere til livs?
Personligt bruger jeg det til at "vægte tyngden" / validiteten af posterens svar - ud fra formodningen om at en poster med mange posts, har været til en del hjælp, og formodentligt ved hvad han/hun skriver om.
[/EDIT]
#216137
Det er ikke bevist at tælleren er væk. Det er templaten, som ikke viser det pr. default. Det står stadig hvis du klikker på profil-billedet, men jeg ved ikke helt hvor det vil være naturligt at proppe det ind i det layout det har nu.
#216147
Torben Rasmussen skrev:Det er ikke bevist at tælleren er væk. Det er templaten, som ikke viser det pr. default. Det står stadig hvis du klikker på profil-billedet, men jeg ved ikke helt hvor det vil være naturligt at proppe det ind i det layout det har nu.
Jeg har ingen anelse om hvor fleksibelt dette forum er - men måske noget i stil med dette måske?:
Vedhæftede filer
post-count.PNG
post-count.PNG (27.95 KiB) Vist 8505 gange
#216166
BrianH skrev:Jeg ville ønske, at man i mobil-visningen kunne se hvor mange kommentarer der er i en tråd, så man kan se om der er nyt inden man åbner den.
Er der ikke en asterisk (*) i de tråde der er nyt indhold siden sidst du kiggede i tråden?
#216178
BrianH skrev:Jeg ville ønske, at man i mobil-visningen kunne se hvor mange kommentarer der er i en tråd, så man kan se om der er nyt inden man åbner den.
Som Sonny skriver, så noteres tråde med en lille stjerne, hvis der er nye indlæg siden sidste besøg. Jeg kan dog godt prøve at kigge på om det giver mening at flytte indlægstælleren til højre for datoen, når man kigger med fra mobil. Antallet af indlæg kan jo være relevant i andre tilfælde end lige de tråde man selv følger.

Tak for jeres fortsatte feedback.
#216433
Mener du at kunne sortere indlæggene her i forum (denne tråd handler om forumdesignet), eller i oversigten over tests?

Hvis det er det sidste du mener: Vores nyhedssystem er ikke avanceret nok til at man kan tilføje tags til nyheden, så vores eneste options er at putte dem i kategorier (dem du finder rundt om i menuen eks. under "Temaer"). Der er derudover nogle begrænsninger vi skal holde os inden for hvis siden skal køre stabilt (såsom at der skal være pagination på oversigten), hvilket giver nogle uhensigtsmæssigheder hvis man vil lave finmaskede filtreringer i vores oversigter, for nyhedssystemet er ikke selv i stand til at filtrere på søgeord - det skal laves ovenpå via eks. Javascript. Vi har testet det af før vi lancerede, men fordi der skal være pagination på oversigterne, så endte man ofte med kun at have 1-2 hits på en filtrering af eks. "Sony" fordi første side i pagination kun har 1-2 skærme der matcher. Det er muligt, at vi lige skal give det et shot til, men det ligger nok ikke øverst på "to do" listen.