Debat af streamingtjenester, priser, indhold og kvalitet. F.eks. Netflix, HBO, TV2 Play, Viaplay, iTunes m.fl.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#345499
Jeg så seneste afsnit af HOD i mandags - Jeg har et LG CX 77 tommer der er kalibreret og ser streaming via Appletv boksen.
De sidste 20-30 minutter som foregår på slottet blev billedet mørkere og udtværet/pixeleret.
Dette har jeg også tidligere oplevet med serien SEE på appletv+.
Jeg blev en smule irriteret og begyndte at kigge på mine indstillinger på mit tv, uden at falder over noget forkert.
Da jeg vendte tilbage til HOD og spolede frem til den sidste del, så var billedet til min store overraskelse tydeligt og klart til at starte med, men jeg observerede, at billedet blev gradvist mørkere efter 5 - 8 minutters spilletid. Jeg har prøvet flere gange at starte de sidste 10-15 minutter med samme resultat, billedet bliver gradvist mørkere.
Er der nogen der kan sige hvad det skyldes?
#345510
Ja det er en dimming-algoritme i OLED-panelet fra LG Display. Den slår stadig fejlagtigt til, når billedet er mørkt over længere tid. Det påvirker OLED TV fra alle mærker (undtagen QD-OLED i Sony A95K og Samsung S95B).

Det er muligt at slå den fra i skærmens service-menu og jeg deler gerne fremgangsmåden, men vær opmærksom på, at producenten som følge af det kan, såfremt de er krakilske nok, afvise eventuelt reklamationssag, hvis man har ændret indstillinger derinde. Algoritmen er der for at beskytte skærmen mod burn-in.
#345526
Rasmus Larsen skrev:Det er muligt at slå den fra i skærmens service-menu og jeg deler gerne fremgangsmåden, men vær opmærksom på, at producenten som følge af det kan, såfremt de er krakilske nok, afvise eventuelt reklamationssag, hvis man har ændret indstillinger derinde. Algoritmen er der for at beskytte skærmen mod burn-in.
kan man ikke vende tilbage/slå det fra igen (hvis uheldet skulle ske/hvis tv'et skal forbi værkstadet eller lign.)??
#345530
det tager vel et par sekunder at tjekke sådan noget så det er en reelt mulighed...men det er nok 50/50 om de vil eller ikke vil gøre det...

hvad så med en nulstilling? - den fjerner heller ikke loggen (hvad der blev ændret)? - alt (hver en ændring) kan ses uanset hvad?

på den ene side så KAN DE SIMPLETHEN IKKE TILLADE SIG at implementere sådan noget crap som gør at man ikke kan se en film (sport, U name it) i fred men på den anden side så vil de bruger algoritmen som en undskyldning...det er simpelthen for dårligt...

gad vide hvordan forbrugerombudsmanden ville se på det...

kunne I ikke fremlægge sagen for dem og høre hvad de har at sige til det? - algoritmen er designet til at beskytte tv'et - men et tv er designet til at se det som man vil på det uden at det hele, det bliver ødelagt af algoritmer m.m. og det ER et kendt problem (og et problem for mange)
#345531
Jeg ville gerne have talt med LG Display om dimming og andre emner på IFA-messen, men vi kunne desværre ikke få et mødetidspunkt til at gå op. Jeg håber på at få muligheden på CES, men jeg kan ikke love noget. Egentlig vil jeg helst have svar på, hvorfor algoritmen ikke virker ordentligt på mørkt indhold i eksisterende TV, og hvad de vil gøre fremadrettet.
#345533
hvis det bliver til noget så ender det (nok) med on the record standard svar...ikke noget som folk som (desværre) oplever det problem kan bruger til noget...

jeg kunne selv skrive til forbrugerombudsmanden (og for den sags skyld også til LG) og påpege dette samt et par andre problemer og bede dem om at tage stilling til forespørgslen men...- jeg har heldigvis ikke dette og et par andre 100% uacceptable problemer
#345534
Tak for svar.
Det var ikke noget som jeg var bekendt med. Jeg er ellers en flittig læser her på Flatpanels.
Tænker ikke at jeg vil ændre det i servicemenuen. Tror bare at jeg går ud af serien og ind igen, når det opstår en anden gang.
TAK til Rasmus for altid at være objektiv og informativ. 👍🏼
Flatpanels er bare et fantastisk site, når man elsker TV, lyd og alle de andre fede ting, som der bliver skrevet og debateret om herinde. 😀
#345549
Jeg kan se, at instruktionerne allerede ligger rundt omkring (bl.a. Ghidoras video), men bare husk at det er på eget ansvar at rode i servicemenuen. Der er også disse skriftlige guides:

https://www.reddit.com/r/OLED_Gaming/co ... e_service/

https://www.avsforum.com/threads/how-to ... .2440714/

Men kom ikke bagefter, hvis noget går galt og skyd skylden på mig. :) Personligt roder jeg ikke i servicemenuen på mine egne TV.

Ift. informationssøgning om emnet så er et par nyttige termer:
ASBL = Auto Static Brightness Limiter (hvad fænomenet overordnet kendes som i branchen)
TPC = Temporal Peak Luminance Control (LGs funktion i servicemenuen, der udfører opgaven)