Debat af streamingtjenester, priser, indhold og kvalitet. F.eks. Netflix, HBO, TV2 Play, Viaplay, iTunes m.fl.
Af Sickboy
#303786 Jeg går og overvejer at droppe mit Yousee TV abonnement. I den forbindelse ville jeg lige teste kvaliteten af DR TV på min Nvidia Shield. Jeg fandt desværre hurtigt ud af at DR ikke har lavet en app til Android TV. Så istedet prøvede jeg at caste fra DR TV appen på min mobil til min Shield. Det virker for så vidt okay bortset fra at billede og audio er en lille smule ude af sync. Dog nok til at irritere mig.

Nogen som ved om man kan justere delay et eller andet sted?

Og lige et andet spørgsmål. Kan man vælge streaming kvalitet når man caster fra DR appen eller vælges automatisk højeste kvalitet? Jeg kan ikke finde nogle sådanne indstillinger.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#303789 DR har haft problemer med lydsynkronisering på visse programmer, men hvis du oplever det på tværs af udsendelserne, så tror jeg, at det er et afspilningsproblem. Det kan muligvis være relateret til Chromecast-delen. Den er fastlåst til 60Hz, så alt DK/EU-indhold fra DRTV konverteres fra 25/50 til 60Hz, hvilket også vil give hakkende video.

Chromecast henter automatisk den højeste videobitrate, som der kan trækkes fra tjenesten over din internetforbindelse.

Jeg synes ikke, at Chromecast-løsningen er god, hvis det er noget, som helt skal erstatte et kabel-tv abonnement. Der kommer ny DRTV app her i løbet af efteråret, når tjenesten relanceres, men om det også dækker over app til Android TV har DR ikke bekræftet endnu.
Af Sickboy
#303791 Du har ret Rasmus. Jeg er desværre også nået frem til at Chrome cast løsningen ikke er optimal. Billedekvaliteten varierer for meget og som du siger hakker det en smule.
Selve sync issuet fandt jeg til dels en løsning på. Jeg fandt en indstilling på Shield TV, hvor du kan sætte delay.
Måske er et Apple TV en bedre løsning, hvis jeg vil sløjfe min TV pakke?
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#303792 Vi klippede kablet herhjemme for mange år siden. Det var før løsningerne var modne, så vi cyklede lidt rundt mellem Chromecast, AirPlay, Nexus Player (Android TV) og Nvidia Shield. Ingen af løsningerne blev vi glade for. Efterfølgende er jeg også nået frem til den konklusion, at tv via en mobiltelefon (Chromecast og AirPlay) simpelthen ikke fungerer i en familie, af mange årsager. Mange af os bruger allerede alt for meget tid med vores smartphone i hånden. Ingen grund til den også skal invadere fællestiden foran tv'et.

Efter min mening er, Apple TV pt. den eneste gode løsning, hvis man helt vil klippe tv-kablet. DRTV app'en til Apple TV er god. TV2 Play ikke helt så god, men de skulle arbejde på noget nyt. Og derudover så har man alle de andre tjenester. Amazon, Netflix, HBO, iTunes filmleje, Viaplay osv.
Af Sickboy
#303794 Problemet med Apple TV løsningen er vel så bare at jeg skal bruge 3 stk. Et til hvert af de TV vi har.
En Chromecast som jeg havde tænkt mig at bruge i de to øvrige rum er jo en del billigere en Apple TV.