Debat af streamingtjenester, priser, indhold og kvalitet. F.eks. Netflix, HBO, TV2 Play, Viaplay, iTunes m.fl.
Brugeravatar
Af superper
#274739 Jeg har lidt bøvl med min wifi forbindelse. MIn antenneforening har skrevet sådan til mig:

"Alle modemmer, ikke kun dem vi leverer, er bygget til at have 1‐2 enheder på wi‐fi ad gangen".

Jaså ! Det drejer sig om en Technicolor TC7210. Er det noget vrøvl eller hvad ? Jeg har et par PCere og et par telefoner på wifi samtidigt. Ikke mere.
Brugeravatar
Af Vailant
#274745 Den har jeg lige godt aldrig hørt før... :o
Jeg tror jeg har op mod 10 aktive enheder på mit WiFi (Ubiquiti), og det har aldrig været noget problem.

Her bliver den i øvrigt testet med 3 notebooks på:
https://uk.hardware.info/product/286562 ... estresults

Hvad går dit bøvl ud på?
Af jng
#274755 Jeg modtog i onsdag en ny Cisco Technicolor-dims fra Stofa, og jeg gjorde mig den ulejlighed at læse den medfølgende dokumentation inden opsætning. Her angives et maksimalt antal tilsluttede enheder til 100. Hvorfor tallet ikke er 250+, forstår jeg ikke, men det er jo i praksis ikke relevant.

Det fremgår også, ganske fornuftigt, at hvis dimsens indbyggede router inaktiveres (fordi man vil bruge en anden enhed til routing), så er maksimumsantallet 1-2.

Hvis routing-funktionen i Ciscoen ikke er inaktiveret, er det noget vås, antenneforeningen oplyser. Men mange brugere tager det sikkert for gode varer.
--
Der er vel ikke mange private, der på én enkelt enhed kan udnytte fx 120 mbps mange millisekunder ad gangen, og en af grundene til leverandørernes stigende internethastigheder er jo netop, at snart alt, fra hundehus til kattelem, er sluttet til internettet.
Af Grandahl
#274761 Ævl vil jeg også mene, den besked du har fået trænger måske til at blive revideret. Måske det er et standard svar der kører på 10’ende år.

Tror vi kører med 8 enheder hjemme hos os der er på trådløs.. plus gæster indimellem
Brugeravatar
Af GertrudSand
#274775
superper skrev:Jeg har lidt bøvl med min wifi forbindelse. MIn antenneforening har skrevet sådan til mig:

"Alle modemmer, ikke kun dem vi leverer, er bygget til at have 1‐2 enheder på wi‐fi ad gangen".

Jaså ! Det drejer sig om en Technicolor TC7210. Er det noget vrøvl eller hvad ? Jeg har et par PCere og et par telefoner på wifi samtidigt. Ikke mere.
Du kan hilse Stofa og sige at det er noget SLUDDER. !!
Jeg har selv den samme router som dig med samme udbyder. Jeg har KONSTANT 5 enheder kørende på Wi-Fi, samt fra tid til anden op til 10-12 stykker, uden udfald på hverken enheder eller båndbredde.

Sendt fra min SM-G930F med Tapatalk
Brugeravatar
Af superper
#274857 Jeg havde brug for lidt moralsk opbakning, inden jeg fyrede en bredside af mod antenneforeningens tekniker, som stod for udtalelsen. Den faldt på en generalforsamling, og kom med i referatet. Videre stod der, at han kunne tilbyde at montere et hotspot til 1.200 kr. plus montering til dem, der har brug for mere end 1 – 2 tilsluttede trådløse enheder. Bredsiden er fyret af.

Mit bøvl med wifi-forbindelsen varierer noget. Når jeg henvender mig til antenneforeningen, får jeg en søforklaring. F.eks. at jeg har for mange tilsluttede enheder på wifi’en. At temperaturen i deres serverrum på dette tidspunkt lå på 75-80 gr. pga nedbrudt køleanlæg, holdt man for sig selv.

Tak for jeres indlæg.

(Det er en lokal antenneforening – ikke Stofa eller nogen af de dér)

Venlig hilsen
Per Christensen
Af ladjo
#274871 Der skal lidt mener info. Til ellers.
Hvilket “bånd” kører dine wifi dimser på?
Hvilke kanaler står din router på?

Hvor tæt på er dine naboer og hvilke kanaler kører de på....

Alt sammen noget man skal undersøge selv, når man får sådan noget djævelskab i huset [emoji85]

Af hjælpe midler, gratis til private...
Wifi Analyzer, en app. til Android mobiler og tablets/Books.
Inssider til PC, fra Metageek
Apple har her lidt udfordringer med sw.

Begge som kan tjekke wifi i hjem og nabolag.


Sent from my iPad using Tapatalk
Brugeravatar
Af TBC
#274876 Den mest NORMALE klient begræsning på en selvindkøbt hjemmerouter router er 250 (nogle dog kun 50) klienter. Dette er dog teoretisk da 250 klienter i umiddelbar nærhed af hinanden (f.eks. samme stue) ville begynde at generere mere signifikant trådløs signalinterferens. Men både 5,10 og 20 og sikkert også op til 50 ville antageligvis fungere glimrende. Hjemme har jeg selv 12 samtidige af mine egne klienter på routeren, heraf 6 trådløst tilsluttede.

Nogle hjemme routere gør det dog muligt for administratorer at styre antallet af klienter, der kan forbinde samtidig - Der kan derfor ikke udelukkes at noget sådant kunne være i spil fra din antenneforening, hvis den er lidt gammeldags og har tænkt det som et sikkerhedselement eller i forhold til misbrug/deling.

Nu skriver du godt nok ikke konkret hvad dit "bøvl med din wifi forbindelse" mere specifikt handler om. Men det er helt normalt at WiFi ikke kan dække den anden ende af huset end den ende hvor den står, da WiFi signaler er meget svage og derfor har meget begrænset rækkevidde før der begynder at "være bøvl med en WiFi forbindelse"

For det første skal der helst bruges en frekvens der ikke intefererer med naboen (mest relevant i lejlighedskomplekser) og for det andet skal signalstyrken helst være højere end -70 dBm for at fungere godt og i hvertfald over -80dBm for at fungere have bare nogenlunde dueligt hul igennem trods tiltagende pakketab til grundlæggende websurf og mail. Til mere krævende streaming video og den slags, skal man helst ikke meget under -67 dBm

Der kan du bruge den en "WiFi analyzer" som ladjo taler om. De findes i flere forskellige versioner og findes også til Windows-PC'er og viser både frekvenser og om der i den forbindelse er tale om interference og viser dig signalstyrken forskellige steder i din bolig (som du flytter enheden rundt)

Til Android-enheder: https://play.google.com/store/apps/deta ... yzer&hl=da

Til Windows: https://www.microsoft.com/da-dk/p/wifi- ... blggh33n0n

Jeg bor selv i lejlighedskompleks, så kan du se hvordan udfordringerne angående frekvens på 2,4 Ghz området tager sig ud for mig: https://ibb.co/iN5rio (5Ghz er heldigvis noget mindre crowded)