Debat af streamingtjenester, priser, indhold og kvalitet. F.eks. Netflix, HBO, TV2 Play, Viaplay, iTunes m.fl.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#268394 Nyt på Amazon i marts 2018

Billede


The Looming Tower
Den 1. marts frigives de første tre afsnit af The Looming Tower på Amazon Prime Video, hvorefter de følgende episoder frigives hver uge. The Looming Tower er baseret på den prisbelønnede bog af samme navn. Serien følger den øgede trussel fra Osama Bin Laden og Al-Qaeda i slutningen af 1990’erne, og hvordan den daværende rivalisering mellem FBI og CIA muligvis havde en uforsætlig indflydelse på tragedien den 11. september 2001. Serien følger medlemmerne af The I-49 Squad i New York, Alec Station i Washington D.C. samt splittelsen mellem FBI og CIA, der hver især rejser verden rundt og kæmper for at få adgang til oplysninger, selvom de tilsyneladende arbejder mod det samme mål: At beskytte USA mod et overhængende angreb.

Se traileren for The Looming Tower her: https://www.youtube.com/watch?v=oPF11maJJcc


The Remix
Den 9. marts kan Prime Video-medlemmer også underholde sig med de første to episoder af serien The Remix, hvorefter et nyt afsnit ud af seriens i alt ti afsnit sendes hver uge. The Remix er Amazon Prime Videos første improviserede originalserie i Indien, og den viser os en anden side af den traditionelle indiske musik. Til en musikkonkurrence går DJs og sangere sammen om at lave remixudgaver, hvor de skal sætte deres eget præg på populære Bollywood hits. Konkurrencen består af ti hold, som vil gøre alt for at imponere de tre kendte dommere Sunidhi Chauhan, Amit Trivedi og Nucleya, med de mest medrivende optrædener. Seriens vært er Karan Tacker.

Se teaseren for The Remix her: https://www.youtube.com/watch?v=Beh_zvo_hGc


Sneaky Pete sæson 2
Den 9. marts vender Sneaky Pete tilbage på Amazon Prime Video med endnu flere afsnit fyldt med spænding. Marius er på kanten til at kunne starte på en frisk, da han pludselig bliver revet tilbage i rollen som Pete Murphy, da han møder to skurke, der tror at han er Pete og som derfor truer ham med at dræbe familien Bernhardt, hvis ikke Pete tager dem med hen til sin ukendte mor, Maggie, og de millioner hun stjal fra deres mystiske arbejdsgiver. Marius må derfor begive sig ud på en farlig mission for både at finde den sky Maggie og beskytte familien, som stadig ikke helt har forstået og accepteret sidste uges dødsfald og hændelser. Sidst men ikke mindst må han opretholde facaden som Pete, alt imens han forsøger at ryste skurkene af sig og finde en måde, hvorpå han kan beholde pengene selv.

Se traileren for Sneaky Pete sæson 2 her: https://www.youtube.com/watch?v=AEyLTSwNqbw
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#268395 Som I nok har bemærket, så opdateres tråden ikke hver måned. Det skyldes, at Amazon i visse måneder kun har en enkelt nyhed at byde på.

Det er meningen, at vi også i fremtiden vil opdatere tråden med nyheder på Amazon, men der skal lidt mere på bordet før det bliver regelmæssigt ligesom i trådene for Netflix, Viaplay og HBO.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#271938 Nyt på Amazon Video i juni 2018

Billede


All or Nothing: New Zealand All Blacks
Udkommer d. 1. juni
Består af seks afsnit og er instrueret af Taika Waititi (Thor: Ragnarok). Serien sætter et filmhold til at følge New Zealands All Blacks rugbyhold – ét af de mest succesfulde sportshold i verdenshistorien. For første gang nogensinde lader det legendariske hold All Black kameraer følge dem, når de møder de formidable British & Irish Lions i et opgør, der kun finder sted én gang hvert 12. år, og hvor de kæmper for at vinde rugbymesterskabet 2017. Serien giver eksklusiv adgang til et af de mest fremtrædende hold i verden under en af deres mest udfordrende og omtalte sæsoner. Medlemmer af Amazon Prime følger spillerne i omklædningen og på banen og kommer helt tæt på træneren Steve Hansen og de andre stjernespillere.


Goliath sæson 2
Udkommer d. 15. juni
Den prisbelønnede Prime Original-serie Goliath er tilbage på skærmen med sin anden sæson. Billy Bob Thornton, som vandt en Golden Globe for sin hovedrolle i serien, vil fortsat spille hovedrollen som Billy McBride, der efter at have vundet stor kendelse i Borns Tech-sagen, trækkes modvilligt tilbage til en ny sag, da hans vens 16-årige søn bliver sigtet for dobbeltmord. Da Billy, Patty (Nina Arianda, Florence Foster Jenkins) og resten af holdet påbegynder efterforskningen, der i første omgang synes at være en simpel mordefterforskning, filtres de ind i en dødbringende sammensværgelse i Los Angeles’ snuskede undergrund, hvor narkotika, ejendomshandel og politik er flettet sammen. Endnu engang befinder Billy sig overfor en ny Goliath – én, der er lige så formidabel som kampen om borgmestertitlen i byen samt lige så høj som byens skyline. Thornton vandt i 2017 en Golden Globe i kategorien ’Bedste skuespiller i en dramaserie’ for hans rolle som Billy i Goliaths første sæson. I den nye sæson af Goliath prydes rollelisten også af Mark Duplass (Togetherness, Room 104), der spiller Tom Wyatt, en succesfuld entreprenør, som gerne vil give Los Angeles en distinkt skyline. Morris Chestnut (The Best Man, Think Like a Man) kan opleves i rollen som distriktsadvokaten, Hakeem Rashad, der har et horn i siden på Billy, og Ana De La Reguera (Narcos, Nacho Libre) vil spille rollen som Marisol Silva, en kvindelig borgmesterkandidat, der stiller op til at blive den første latinamerikanske borgmester i Los Angeles. Tania Raymonde (Lost) og Diana Hopper (Casual) vender igen tilbage som Brittany Gold og Denise McBride. Anden sæson af Goliath er produceret af Lawrence Trilling (Parenthood) og Geyer Kosinski (Fargo). Serien er skabt af David E. Kelley (Ally McBeal) og Jonathan Shapiro (The Practice).


Lost in Oz
Udkommer d. 8. juni
I Lost in Oz – en Emmy-vindende Amazon Prime Original-serie - tager Dorothy, Toto og deres venner til nye, magiske og faretruende lande samt nogle overraskende meget bekendte verdener. De får nye venner, møder nye fjender, genforenes med deres kære fra Emerald City og meget andet.


If You Give a Mouse a Cookie
Udkommer d. 26. juni
Amazon Prime Original-serien If You Give a Mouse a Cookie følger sammenkomsten af Mouse og hans venner, hvor den ene ting leder til den anden på de mest uforudsete måder. Du ved aldrig, hvor du føres hen, men du kan være sikker på, at når Mouse og hans venner tager på eventyr sammen, så vil de altid sørge for at have det sjovt.


Dreams + Memories: Where the Red Fern Grows
Udkommer d. 1. juni
Dreams + Memories: Where the Red Fern Grows, som giver et retrospektivt syn på filmen Where the Red Fern Grows.


AVP Pro Beach Volleyball Tour Season
Amazon Prime Video vil fortsat sende live fra AVP Pro Beach Volleyball Tour 2018. Den 8. – 10. juni vil Amazon Prime-medlemmer kunne streame live fra New York City Open Gold Series. Den 22. – 28. juni fortsætter dækningen ved Seattle Open.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#274972 Nyt på Amazon Video i august 2018

Billede


All Or Nothing: Manchester City
All or Nothing: Manchester City er en behind-the-scenes Prime Original dokumentarserie, der giver fans et indblik i den historiske klub og dens legendariske træner, Pep Guardiola, samtidig med, at vi får personlige historier fra spillerne i en rekordsæson, der ledte til en Premier League-sejr. Serien bliver fortalt af Sir Ben Kingsley og vil tage seerne på en unik rejse gennem hele Manchester Citys 2017-2018 sæson, der både tæller deres verdensklasse træningsfaciliteter på City Football Academy, interviews med træneren, bestyrelsesmøder samt historier fra uge til uge, der viser spillernes liv. Alle otte afsnit vil blive frigivet fredag d. 17. august på PrimeVideo.com.
Den 17. august:
Trailer: https://www.youtube.com/watch?v=SjrshZf ... e=youtu.be


Jack Ryan
Amazon præsenterer Tom Clancy’s Jack Ryan, der er co-produceret af Paramount Television og Skydance Television, den 31. august på Amazon Prime Video. Serien er en genopfindelse af Tom Clancy’s bestsellerroman om CIA-agenten Jack Ryan. Jack Ryan, en lovende CIA-analytiker, kastes ud på en farlig opgave i felten for første gang, og serien følger ham mens han kastes ud i et farligt spil med en helt ny slags terrorisme, der truer med ødelæggelse af globalt omfang. Den én times lange dramaserie i otte afsnit har John Krasinski (A Quiet Place, 13 Hours) i titelrollen som Jack Ryan, Wendell Pierce (The Wire) spiller James Greer og Abbie Cornish (Three Billboards Outside Ebbing, Missouri) spiller rollen som Cathy Mueller.
Den 31. august:
Trailer: https://www.youtube.com/watch?v=1KsyZF5 ... e=youtu.be


Lodge 49
Lodge 49 er skrevet og skabt af Jim Gavin, og er en lethjertet, indtagende moderne fable, der foregår i Long Beach, Californien. Den handler om en optimistisk tidligere surfer, Dud (Wyatt Russell), som flakker rundt efter tabet af sin far og et kollaps af deres familieforetagende. Dud finder ved et held pludselig sig selv ved dørtrinnet af en hytte, hvor en midaldrende mand, Ernie (Brent Jennings), byder ham velkommen i en verden af billig øl, lette kammeratskaber og en lovning på alkymistiske mysterier, der måske – eller måske ikke – vil bringe Dud tilbage til det idylliske liv, han ellers havde mistet.
Den 7. august


I august kommer også:

Love All You Have Left
Love All You Have Left er historien om en kvinde, som er knust efter tabet af sin unge datter. En dag hører hun nogle lyde i sit loftsrum. Da hun undersøger, hvor lydene kommer fra, bliver hun mødt af en teenagepige, der bor der. Hun fortæller, at hendes navn er Anne Frank.

6 Dynamic Laws for Success
Midt i selvhjælpsbogen 6 Dynamic Laws for Success (In Life, Love & Money) finder en gammel brugtvognsforhandler en krypteret besked, som angiveligt afslører placeringen af 2,4 millioner dollars fra et røveri, der gik galt.

Citizen Clark
Her følger vi den vigtige forhenværende amerikanske jurist og antikrigsaktivist Ramsey Clark, som i 50 år har kæmpet for menneskerettigheder.

Bedford Wives
I Bedfordview, en forstad til Johannesburg East, følger vi fire kvinders liv og byens kriminelle, som på overfladen ser ud til at leve et overdådigt og perfekt liv, men bag facaden viser der sig mange skeletter og hemmeligheder.

Soccer Shrines
Med to milliarder fans fordelt over hele jordkloden, er fodbold ikke blot en sportsgren – det er en religion. Følg nogle af de mest passionerede fans på deres pilgrimsrejse, når de besøger nogle af verdens mest hædrede stadioner. Kom ind under huden på disse fans og forstå deres usammenlignelige loyalitet til verdens mest populære sportsgren.



Amazon bekræfter i samme omgang, at de vil være med til at producere Tales from the Loop baseret på den svenske tegner Simon Stålenhags kunstbog.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#275259 Amazon deltog for nylig på TV Critics Associations sommerkonference, hvor de fortalte lidt om bl.a. planerne for The Lord of the Rings tv-serien. Vi bruger det ikke i en artikel, så jeg kopierer i stedet pressemeddelelsen ind her for dem af jer, der re nysgerrige:

JD PAYNE OG PATRICK MCKAY UDVIKLER LORD OF THE RINGS FOR AMAZON STUDIOS
Amazon Studios meddeler, at duoen JD Payne og Patrick McKay er blevet valgt til at tage fans, elvere og Amazon Prime Video-seere med på udviklingsrejsen for Lord of The Rings. Payne og McKay fortæller: "Vi er meget begejstrede for, at vores partnerskab med Amazon kan bringe serien til live igen. Vi har det ligesom Frodo, der drager ud fra Shire og bærer et stort ansvar på sine skuldre - det er starten på vores livs eventyr." Flere detaljer om denne rejse kommer senere.

Forfatterne JD Payne og Patrick McKay har arbejdet sammen i årtier. Seneste projekter tæller at skrive Star Trek 4 for Paramount og producer J.J. Abrams, at tilpasse Jungle Cruise til Disney og stjernerne Dwayne Johnson og Emily Blunt, samt udvikling af det originale manuskript for Escape med producer Mike DeLuca, som er nomineret til en Academy Award.

AMAZON STUDIOS SKAL SAMARBEJDE MED ANMELDERROSTE RUSSO BROTHERS’ AGBO STUDIOS
Amazon Studios vil gennem et samarbejde med Russo Brothers’ AGBO Studios lave en omfattende international serie med flere lag. Som en del af samarbejdet har Russo Brothers den kreative frihed til at styre det ambitiøse koncept, der har til formål at forføre Prime Video-seere og redefinere fortællekunstens grænser.

"Russo Brothers har påvirket skalaen for kreativ udmærkelse inden for popkultur med deres visionære arbejde med både Avengers: Infinity War og Captain America: Civil War", siger Jennifer Salke, chef for Amazon Studios. "Med udførelsen og omfanget af filmene har de hævet barren, og vi kan ikke vente til, de gør det samme for os på dette projekt for vores Amazon Prime-seere. Vi er meget begejstrede for at samarbejde med Joe og Anthony Russo og deres AGBO Studios."

AMAZON STUDIOS GIVER GRØNT LYS TIL TO SÆSONER AF GYSERSERIEN THEM
Amazon Studios afslørede også, at de har givet grønt lys til gyserserien THEM fra producer Lena Waithe (The Chi, Dear White People), forfatter og producer Little Marvin, og producerne Roy Lee, Miri Yoon og Michael Connelly med Vertigo Prime. Serien har modtaget en ordre på to sæsoner, hvor den første er THEM: Covenant, som får premiere eksklusivt på Amazon Prime Video i over 200 lande og områder. THEM er produceret med Sony Pictures Television.

I THEM: Covenant, der foregår i 1953, beslutter Alfred og Lucky Emory sig for at flytte deres familie fra North Carolina til et hvidt kvarter i Los Angeles. Familiens hjem på en tilsyneladende idyllisk gade bliver omdrejningspunktet for både ægte og overnaturlige ondskabsfulde kræfter, der truer med at håne, hærge og ødelægge dem.

AMAZON STUDIOS GIVER GRØNT LYS TIL THE EXPATRIATES FRA NICOLE KIDMAN'S BLOSSOM FILMS
Amazon Studios kunne også offentliggøre, at dramaserien The Expatriates fra Nicole Kidmans Blossom Films har fået grønt lys. The Expatriates er baseret på bestseller-romanen af Janice Y.K. Lee og den prisbelønnede manuskriptforfatter Alice Bell (The Beautiful Lie), og den bliver vist eksklusivt på Amazon Prime Video i over 200 lande og områder.

"Vi er meget spændte på at starte vores samarbejde med Nicole Kidman og Blossom Films med at bringe denne populære roman fra forfatteren Janice Y.K. Lee til Prime Video," siger Jennifer Salke, chef for Amazon Studios og fortsætter: "Historien tegner et vanedannende billede af en gruppe komplekse kvinder og deres liv som udenforstående i Hong Kong. På overbevisende manér udforskes disse kvinders styrke, mens de kæmper sig igennem udfordringer med ægteskab, karriere, forældreskab og ufattelige tab." Nicole Kidman har udtalt: "Jeg er virkelig begejstret for samarbejdet mellem Blossom og Amazon. The Expatriates er kun begyndelsen på vores fælles mål om at skabe fantastiske historier, der har noget meningsfuldt om verden på hjerte."

Serien er produceret af Kidman og Per Saari fra Blossom Films og Theresa Park fra POW! Productions, med Lee som Consulting Producer.

THE ROMANOFFS AF EMMY-VINDER MATTHEW WEINER FÅR DEBUT D. 12. OKTOBER
På Television Critics Association (TCA) Summer 2018 Press Tour afslørede Amazon Prime Video at The Romanoffs, den længeventede antologiserie, er sat til at få premiere fredag den 12. oktober. Derudover løftede de sløret for den ekstraordinære besætning af gæstestjerner i serien, som er skabt, skrevet, instrueret og produceret af Matthew Weiner (Mad Men), der har vundet en Emmy-Award intet mindre end ni gange.

The Romanoffs er en moderne antologiserie, der udspiller sig rundt om på kloden. Den indeholder otte separate historier om mennesker, der mener, de er efterkommere af den russiske kongelige familie. The Romanoffs er filmet på lokationer på tre kontinenter og syv lande, hvor holdet samarbejdede med lokale produktioner og kreative talenter i både Europa, Amerika og Fjernøsten.

AMAZON GIVER GRØNT LYS TIL KOMEDIESERIEN UPLOAD AF EMMY AWARD-VINDER GREG DANIELS
Amazon Studios bekendtgjorde i dag, at de har givet grønt lys til den romantiske sci-fi satireserie Upload. Serien er skabt af Emmy Award-vinder Greg Daniels (The Office, Parks and Recreation, King of the Hill) og hans producerende partner Howard Klein (The Office, Parks and Recreation, King of the Hill). Med Andy Allo (Pitch Perfect 3) og Robbie Amell (The X-Files) i hovedrollerne bliver serien på 10 afsnit vist globalt på Amazon Prime Video i over 200 lande og områder.

"Jeg er meget glad for endnu en gang at skulle arbejde sammen med Greg og Howard på denne nye serie", siger Vernon Sanders, Co-Head of Television, Amazon Studios. "De har lavet nogle af de bedste komedier over de sidste tre årtier, og jeg ved, at vores Prime Video-seere kan forvente noget af en lækkerbisken, når Upload får premiere."
Af aalb1970
#277505 Har netop set første afsnit af Jack Ryan på mit LG B7V.

I følge den indbyggede app skulle Dolby Vision være understøttet. Men mit tv viser kun HDR10.

Til gengæld er Dolby Atmos på plads og virker, selvom det ikke fremgår af beskrivelsen i app'en.

Prøvede også via Apple TV 4K, men her er hverken Dolby Vision, HDR10 eller Dolby Atmos på plads.

Hvad er jeres erfaringer? Er der andre der har testet og evt. haft succes med Dolby Vision?
Brugeravatar
Af BigZ12
#277516
aalb1970 skrev:Har netop set første afsnit af Jack Ryan på mit LG B7V.

I følge den indbyggede app skulle Dolby Vision være understøttet. Men mit tv viser kun HDR10.

Til gengæld er Dolby Atmos på plads og virker, selvom det ikke fremgår af beskrivelsen i app'en.

Prøvede også via Apple TV 4K, men her er hverken Dolby Vision, HDR10 eller Dolby Atmos på plads.

Hvad er jeres erfaringer? Er der andre der har testet og evt. haft succes med Dolby Vision?


Hei,
Jeg har samme problem. Det står både Dolby Vision og HDR som alternativ på den innebygde Prime app i min LG C7, men kun HDR fungerer.
På Apple TV 4K har jeg kun HDR som alternativ, og det fungerer hos meg.
PS: Hvordan ser du Atmos fungerer? Bruker du "tv-høyttaler"? For en får vel ikke Atmos gjennom ARC, eller optisk lydutgang?
Af aalb1970
#277534
BigZ12 skrev:PS: Hvordan ser du Atmos fungerer? Bruker du "tv-høyttaler"? For en får vel ikke Atmos gjennom ARC, eller optisk lydutgang?


Jeg bruger en ekstern AV receiver. LG's 2017 og 2018 tv kan sende Atmos over ARC i en DD+ container.

Mærkeligt nok virker Atmos ikke via tv'ets indbyggede højtalere.
Brugeravatar
Af BigZ12
#277536
aalb1970 skrev:
BigZ12 skrev:Jeg bruger en ekstern AV receiver. LG's 2017 og 2018 tv kan sende Atmos over ARC i en DD+ container.
Mærkeligt nok virker Atmos ikke via tv'ets indbyggede højtalere.

Takk for svar :) Skal teste nå. Har også Atmos kompatibel receiver.
Brugeravatar
Af BigZ12
#277553 Nå fungerer plutselig Jack Ryan med Dolby Vision på min LG C7. Prøvd flere ganger før i dag, men fikk da kun HDR10.
Plutselig så switcher den automatisk til DV.
Da blir det binge watching... :)
Brugeravatar
Af Pede8000
#277554
BigZ12 skrev:Nå fungerer plutselig Jack Ryan med Dolby Vision på min LG C7. Prøvd flere ganger før i dag, men fikk da kun HDR10.
Plutselig så switcher den automatisk til DV.
Da blir det binge watching... :)


Super, men er serien god? :-)
Brugeravatar
Af BigZ12
#277558
Pede8000 skrev:
BigZ12 skrev:Nå fungerer plutselig Jack Ryan med Dolby Vision på min LG C7. Prøvd flere ganger før i dag, men fikk da kun HDR10.
Plutselig så switcher den automatisk til DV.
Da blir det binge watching... :)


Super, men er serien god? :-)

Det får jeg vel se etterhvert... fått svært variende kritikk av både Metacritic og IMDB kritikere/brukere. Litt redd den er for politisk korrekt. (ser at noen sier serien er ødelagt av "SWJ writers" (Social justice warrior)) O-O
Brugeravatar
Af Pede8000
#277560 Åh, nej. Håber ikke den er alt for PC! Ville være fint med en serie der følger bøgerne rimeligt meget!
Nå, tjekker lige selv. Tak for svar og god fornøjelse!
Af steen6400
#277574
aalb1970 skrev:Har netop set første afsnit af Jack Ryan på mit LG B7V.

I følge den indbyggede app skulle Dolby Vision være understøttet. Men mit tv viser kun HDR10.

Til gengæld er Dolby Atmos på plads og virker, selvom det ikke fremgår af beskrivelsen i app'en.

Prøvede også via Apple TV 4K, men her er hverken Dolby Vision, HDR10 eller Dolby Atmos på plads.

Hvad er jeres erfaringer? Er der andre der har testet og evt. haft succes med Dolby Vision?

LG E6 DV, ingen DA. E6 har ikke mulighed for Atmos :-(
ATV 4K HDR, ingen DA
Nvidia Shield TV1 HDR, ingen DA
Af aalb1970
#277580
BigZ12 skrev:Nå fungerer plutselig Jack Ryan med Dolby Vision på min LG C7. Prøvd flere ganger før i dag, men fikk da kun HDR10.
Plutselig så switcher den automatisk til DV.
Da blir det binge watching... :)


Dolby Vision virker også her nu.

Om serien:

Gedigen underholdning, og Krasinski er godt castet som Jack Ryan.

Det hele er dog set mange gange før: CIA manden mod den islamiske terrorist.

Jeg kan godt nikke genkendende til, at serien er lige lovlig politisk korrekt. Den er næsten for "pæn" og gør sig store anstrengelser for at være velafbalanceret. Men i disse tider er der nok heller ikke behov for endnu en serie med et ensidigt fokus på onde islamiske terrorister.
Af steen6400
#277704 Danske undertekster på Jack Ryan på ATV 4k, det må da være nyt? Eller har jeg overset en nyhed?
Af steen6400
#277797 Ok, nu virker det, man skal stå på en udsendelse med danske undertekster for at vælge dansk :o 1000 tak for hjælpen :)